Artikler Arkiv - Straarup & Co

Forfatterinterview: Jaymin Eve

Straarup & Co — Fri, 08 May 2026 08:09:25 +0000

Jaymin Eve er kendt for sine mørke fantasyuniverser, stærke karakterrelationer og intense romantiske spændinger og med Skyggekaster inviterer hun læserne ind i endnu et magisk univers fyldt med hemmeligheder, skæbne og farlige kræfter.

I dette interview fortæller hun om inspirationen bag historien, kærligheden til magiske skoler og stærke familiebånd samt arbejdet med at skabe karakterer, der føles både menneskelige og uforudsigelige. Hun deler også sine tanker om kærlighed, håb og mørke og hvorfor netop relationerne mellem karaktererne betyder allermest for hende som forfatter.

Hvad inspirerede dig til at skrive Skyggekaster?
Den var inspireret af min kærlighed til magiske skoler, Charmed (den originale tv-serie) og Wednesday (den nye tv-serie). Jeg ville også gerne virkelig fremhæve en stærk familie, som støtter hinanden gennem både gode og dårlige dage – uanset hvad der sker. Man ser ikke mange historier med en familie som Paisleys, og det var faktisk det element, jeg elskede allerhøjest.

Hvilke temaer har været vigtigst for dig at udforske i bogen?
Et stærkt fællesskab og en stærk familie – både den man fødes ind i, og den man selv finder. At kæmpe imod et korrupt system. At vokse og blomstre gennem støtte fra dem, man elsker. Og den episke soulmate-kærlighed.

Hvilken karakter overraskede dig mest under skriveprocessen?
Jeg elskede mange af bipersonerne, men Tobias overraskede mig med, hvor meget jeg nød hans korte scener. Logan var selvfølgelig den største overraskelse af alle. Jeg vidste, at han ville være en besat, besidderisk og meget forelsket “book boyfriend”. Men han overgik selv mine største forventninger (især i bog 2).

Hvordan arbejder du med at skabe komplekse relationer mellem dine karakterer?
Helt ærligt fortæller karaktererne deres egne historier – jeg er bare den, der skriver dem ned. Jeg synes, det er vigtigt at skabe relationer, der føles ægte og minder om virkeligheden … altså hvis vi alle sammen vågnede op som overnaturlige væsener selvfølgelig. Og man har da lov at håbe, at det en dag sker.

Hvordan balancerer du mørke elementer med håb i historien?
Jeg har altid elsket den balance og synes, det er vigtigt, at historier har naturlige op- og nedture i de mørkere elementer. Det hjælper også, når man arbejder med kloge og relaterbare karakterer, hvor de fleste bruger upassende humor på de mørkeste dage. Og så selvfølgelig masser af kærlighed. Når der er så meget kærlighed, vil der altid være noget at kæmpe og håbe for.

Hvad gør kemi mellem karakterer troværdig for dig som forfatter?
Når udviklingen føles ægte, og tempoet i relationen er naturligt. Selv når de halvdelen af tiden ikke kan holde hinanden ud, er det netop de stærke følelser og kemien, der hele tiden trækker dem tilbage mod hinanden. Den tiltrækning siger alt.

Hvad var den største udfordring ved at skrive denne bog?
Det var nok at skabe et magisk system, der fungerede og føltes troværdigt – især i forhold til historien om Paisleys kræfter. Den del var både sjov og udfordrende.

Indlægget Forfatterinterview: Jaymin Eve blev først udgivet på Straarup & Co.

Hvordan bygger vi læsevaner op, der holder til udskolingen?

Straarup & Co — Wed, 04 Mar 2026 13:30:00 +0000

I dette blogindlæg deler Dorthe Rise sine erfaringer med at fastholde læselyst og læsevaner hos eleverne når konkurrencen fra sociale medier, fritidsjob og afleveringer vokser. Dorthe er dansklærer på mellemtrinnet og i udskolingen, uddannet danskvejleder og bogblogger på @danskvaerelset, hvor hun inspirerer lærere med litteratur, læseaktiviteter og konkrete idéer til danskundervisningen.

Med afsæt i sin praksis peger hun på, hvordan vi kan videreføre de gode læsevaner fra indskolingen og mellemtrinnet, så læsning fortsat får en tydelig plads i elevernes hverdag – også i de ældste klasser.

Alt for ofte hører jeg – og læser – at vores skønne elever i udskolingen er holdt op med at læse. Altså udover de fælles værker, som vi læser sammen i klassen. De læser, når vi sætter tid af i skemaet. Når læsningen er en tydelig del af undervisningen og koblet til konkrete opgaver.

Det kan jeg godt nikke genkendende til.

Og netop den iagttagelse skal vi bruge aktivt, når vi taler om al den læsning, vi håber, de også gør mellem de fælles værker. For mange af de gode læsevaner har vi arbejdet målrettet med i indskolingen og på mellemtrinnet – men måske i mindre grad i udskolingen.

De vaner skal vi ikke slippe. Vi skal tage dem med hele vejen.

Vi skal fortsat forvente, at de læser – og sige det højt

Når eleverne starter i udskolingen, kan vi let komme til at tænke, at de nu selv har forstået, hvor vigtigt det er at læse. Det tror jeg faktisk også, at mange har. Men hverdagen er fyldt med alt muligt andet, der føles vigtigere.

Derfor skal vi fortsat have en tydelig forventning om, at de læser – og vi skal kommunikere den både til elever og forældre. Ikke som kontrol, men som en fælles opmærksomhed. Forældrene har stadig en vigtig rolle i at støtte op om læsningen derhjemme – også i udskolingen.

Sæt en deadline på frilæsningen

Jeg har flere gange til skole-hjem-samtaler spurgt, om der bliver læst derhjemme. Svaret er ofte, at de læser de bøger, de “skal bruge” i undervisningen. Men frilæsningsbøgerne? Dem får de ikke altid lige læst.

Det er interessant – og brugbar viden.

Hvis frilæsningen skal prioriteres, skal den have en ramme. En slutdato. En forventning. Og gerne en kobling til undervisningen. Når der er et tydeligt formål med læsningen , og bogen indgår i noget fagligt, øges sandsynligheden for, at den faktisk bliver læst.

Læsningen skal bruges til noget

Eleverne skal opleve, at deres læsning har en funktion. At den er meningsfuld.

I indskolingen giver det mening at læse for at lære at læse. På mellemtrinnet kan den motivation stadig bære. Men i udskolingen føler de fleste, at de allerede kan læse – så hvorfor øve sig?

Derfor skal vi finde en anden mening med læsningen. Det behøver ikke være store, forkromede projekter. Det kan være små boganmeldelser, litteratursamtaler eller kreative skriveopgaver – enten individuelt eller i fællesskab med andre – hvor deres læsning faktisk bliver brugt.

Når læsningen bliver aktiv, bliver den også vigtigere.

Bogvalg betyder noget

Det kan være en svær balance i udskolingen. Mange elever vil gerne læse “opad” – de vil udfordres og læse noget, der føles voksent. Samtidig må bøgerne ikke blive så komplekse, at de mister modet eller overblikket, når de læser selv. Og elever lader sig sjældent putte i én bestemt kasse. Den elev, der elsker fantasy, kan pludselig blive optaget af en realistisk ungdomsroman. Den stille læser kan overraske med interesse for debatbøger eller graphic novels.

Derfor kræver det nysgerrighed fra vores side. At vi spørger ind til deres interesser. At vi præsenterer forskellige genrer, formater og sværhedsgrader. At vi giver plads til, at de inspirerer hinanden. Læseinteresser skal opdyrkes – også i udskolingen

Anden verdenskrig – mennesker midt i striden 8.A i modvind. Pestblomster

Læsetid signalerer værdi

Vi skal fortsat sætte tid af til læsning i skoletiden

Det kan være 15 minutters daglig læsning. Et fast læsebånd. En bibliotekstime. En hel lektion med fordybelse. Det ene udelukker ikke det andet.

Det vigtigste er, at vi bliver ved med at prioritere tiden. Når vi sætter læsning ind i skemaet, viser vi, at vi mener det alvorligt. At læsning ikke bare er noget, der sker, når der er “tid til overs”, men noget vi aktivt vælger at give plads.

Og måske er det netop i udskolingen, at den prioritering er allervigtigst. Her konkurrerer læsningen med fritidsjob, sociale medier, afleveringer og alt det andet, der fylder. Hvis vi ikke holder fast i rammen, glider den let.

Fordybelse kræver ro og kontinuitet. Når læsning får en fast plads i hverdagen, øger vi chancen for, at den også finder vej uden for klasselokalet.

Læsevaner forsvinder ikke fra den ene dag til den anden. Men de holder heller ikke af sig selv. Hvis vi vil have læsende unge i udskolingen (og det vil vi), skal vi fortsætte det arbejde, vi begyndte i indskolingen: tydelige forventninger, meningsfulde aktiviteter, støtte til bogvalg og prioriteret læsetid.

Vaner bygges af gentagelser. Og læselyst vokser, når læsning får plads

Indlægget Hvordan bygger vi læsevaner op, der holder til udskolingen? blev først udgivet på Straarup & Co.

3 lydbøger til forårssolen

Straarup & Co — Tue, 03 Mar 2026 08:43:03 +0000

Der er noget helt særligt over de første rigtige forårsdage. Solen varmer ansigtet, jakken kan stå åben, og verden føles pludselig lettere. Det er den perfekte tid til at finde høretelefonerne frem og lade en god historie følge dig på gåturen, altanen eller i haven.

Her får du tre lydbogsanbefalinger, der passer perfekt til forårssolen – uanset om du er til intens kærlighed, dramatiske familiehemmeligheder eller stærke kvindeskæbner.

Under stjernerne i Paris - Karolina Schützer

Drømmer du dig gerne væk til små caféer, brostensbelagte gader og romantiske øjeblikke under en stjerneklar himmel? Så er Under stjerner i Paris den perfekte forårslytteoplevelse.

Her får du en stemningsfuld fortælling om kærlighed, nye begyndelser og modet til at følge sit hjerte. Det er den slags historie, der føles som en lille ferie i sig selv – ideel til stille stunder i solen, hvor du kan lade dig rive med og bare være.

Familiehemmeligheden - Elisabeth Hammer

Er du mere til drama, relationer og skjulte sandheder, så skal du kaste dig over Løfter i sand 1. Her trækkes vi ind i en historie fuld af følelser, svigt og hemmeligheder, der langsomt – og smertefuldt – rulles ud.

Det er den slags fortælling, der får dig til at tænke: “Bare ét kapitel mere.” Og gode nyheder: Bind 4-5 er på vej her i marts, så hvis du starter nu, har du masser at glæde dig til. En perfekt serie at følge hen over foråret.

Cash - Jessica Peterson

Hvis du elsker romance med kant, kemi og masser af følelser, så er Cash et oplagt valg. Jessica Peterson skriver med nerve og nærvær, og historien emmer af både sårbarhed og styrke.

Det er en fortælling om tiltrækning, modstand og den slags kærlighed, der ikke kommer uden kamp. Perfekt til de lange forårsgåture, hvor du næsten glemmer, hvor du er, fordi du er helt opslugt af karakterernes intense dynamik.
Advarsel: Du får svært ved at trykke pause.

Indlægget 3 lydbøger til forårssolen blev først udgivet på Straarup & Co.

Hvad skal du opleve på Krimimessen?

Straarup & Co — Tue, 03 Mar 2026 08:28:51 +0000

Krimimessen i Horsens er årets højdepunkt for alle os, der elsker spænding, plot twists og mørke hemmeligheder. I år kan du møde tre af Straarup & Co.’s krimiforfattere, Mark Edwards, Agnes Matre og Geir Tangen, til samtaler, signeringer og receptioner på vores stand.

Glæd dig til en weekend fyldt med nervepirrende fortællinger, indblik i forfatternes skriveprocesser og mulighed for at få en personlig hilsen med hjem i din næste læseoplevelse.

Lørdag:

Lørdagen byder på stærke internationale navne og intense samtaler om krimigenrens kunst.

10.00–10.40
Twists and Turns – Anticipation, surprises and plotting murder (Indergården)
Oplev Lisa Jewell, Jess Kitching og Mark Edwards i samtale om spændingsopbygning, overraskelser og kunsten at plotte det perfekte mord. En oplagt start på dagen for alle, der elsker uforudsigelige historier.

10.50–11.20
Reception og signering med Mark Edwards hos Straarup & Co.
Mød Mark Edwards på vores stand, få din bog signeret og hør mere om tankerne bag hans nervepirrende universer.

11.15–11.35
Geir Tangen taler om Sneengle med Kåre V. Poulsen (Gymnastiksalen)
Geir Tangen dykker ned i den isnende spænding i Sneengle og fortæller om arbejdet med stemning, karakterer og de mørke lag i fortællingen.

11.40–12.10
Reception og signering med Geir Tangen hos Straarup & Co.
Kom forbi vores stand og mød Geir Tangen til en hyggelig reception og signering.

13:30-14:00
Signering med Agnes Matre hos Straarup & Co

Søndag:

Søndag fortsætter spændingen med nye samtaler og flere muligheder for at møde forfatterne.

10.25–10.45
Mark Edwards taler om Hvepsefælden med Ann Lind Andersen (Magasinet)
Bliv klogere på Hvepsefælden og hør Mark Edwards fortælle om romanens temaer og tilblivelse.

10.50–11.20
Signering med Mark Edwards hos Straarup & Co.
Endnu en chance for at få en signeret bog og en personlig hilsen.

12.00–12.40
Landsbyens mørke hemmeligheder (Snedkeriet)
Ninni Schulman, Geir Tangen og Helle Mogensen sætter fokus på det, der gemmer sig bag idyllen – og hvorfor små samfund ofte rummer de største hemmeligheder.

12.45–13.10
Signering med Geir Tangen hos Straarup & Co.

14:00-14:20
Signering med Agnes Matre hos Straarup & Co

Besøg Straarup & Co.’s stand

Ud over samtaler og signeringer kan du hele weekenden opleve et bredt udvalg af vores bøger på standen. Her finder du masser af inspiration til din næste gode læseoplevelse – uanset om du er til psykologiske thrillere, nordisk spænding eller klassisk krimi.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en weekend fyldt med spænding, forfattermøder og krimistemning i Horsens. Vi ses på Krimimessen!

Indlægget Hvad skal du opleve på Krimimessen? blev først udgivet på Straarup & Co.

Hvad skal man læse i marts?

Straarup & Co — Tue, 03 Mar 2026 08:00:24 +0000

Marts er en særlig måned. Vinteren hænger stadig i luften, men lyset vender tilbage dag for dag. Det er måneden, hvor vi både får lyst til at forsvinde ind i mørke fortællinger og samtidig længes efter håb, varme og nye begyndelser. Her er tre bøger, der passer perfekt til netop den stemning.

Hvepsefælden af Mark Edwards

Marts er også lig med Krimimesse i Horsens. Derfor er det oplagt at kaste sig over en intens og nervepirrende krimi.
Hvepsefælden af Mark Edwards er en psykologisk thriller, der langsomt snører sit net om både hovedpersoner og læser.

Historien kredser om hemmeligheder, relationer og de små sprækker i hverdagen, som kan udvikle sig til noget langt farligere. Edwards mestrer det urovækkende. Stemningen er tæt, plottet er gennemtænkt, og spændingen stiger side for side. Det er den slags bog, man lover sig selv kun at læse et enkelt kapitel af, men som ender med at holde én vågen alt for længe.

Bogbringeren af Carsten Henn

Bogbringeren er en historie om bøgers betydning og om de mennesker, der bringer dem ud i verden. Det er en roman, der hylder litteraturens kraft og de forbindelser, der opstår mellem mennesker gennem historier.

I en tid hvor meget foregår digitalt og hurtigt, minder Bogbringeren os om værdien af det langsomme og det håndgribelige. Den viser, hvordan bøger kan være både trøst, mod og fællesskab. Det er en fortælling, der både rører og inspirerer.

Indlægget Hvad skal man læse i marts? blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview: Louise Thunbo

Straarup & Co — Fri, 27 Feb 2026 09:09:44 +0000

Med Livets sang inviterer Louise Thunbo læseren ind i en fortælling om mod, kærlighed og de valg, der former et liv. Romanen bevæger sig mellem to tidsspor og to kvindeskæbner – den unge Vita i 1930’ernes verden og nutidens Olivia, der har sat sit eget liv på pause. Gennem deres historier udfolder der sig en sanselig og eftertænksom roman om at turde bryde med frygten, følge sit hjerte og finde sin egen vej.

Vi har talt med Louise Thunbo om længslen efter eventyret, om angst og livsmod, om madens betydning – og om hvorfor det nogle gange kræver et kærligt skub fra en 99-årig at begynde at leve for alvor.

Hvad var det for en historie, du længtes efter at fortælle, da du begyndte at skrive Livets sang?

Det er vel egentlig to forskellige historier, idet vi har to tidsspor. Men når jeg tænker mig om, er de nok også ret ens.

I Vitas historie, der foregår i 1932, handler det rigtig meget om at opleve verden med friske øjne uden at kende alle detaljerne i forvejen. At tage på det eventyr som vores liv og verden er, og give sig hen til alt det der er nyt og anderledes. I Vitas historie er der også et spor, der handler om at bryde fri fra normen og de forventninger der er fra omverden for at følge sit hjerte.

I Olivias historie, er temaerne langt hen ad vejen de samme – hun skal være modig til at bryde med hverdagen, og være åben for eventyret, så hun kan åbne hjertet for kærlighed og sin passion.

Olivia befinder sig et sted i livet, hvor hun har sat sig selv på pause. Hvad var vigtigt for dig at undersøge gennem hendes karakter?

Gennem Olivia undersøger jeg blandt andet hvordan morens angst har holdt Olivia tilbage fra at live livet til fulde. Moderens talemåde er at “det kan så let gå galt” og som menneske og mor kan jeg let ryge i samme tankespor, men hvad sker der, hvis man vender ordene rundt og siger “det kan så let gå godt”? – er det her eventyret bor, og er det her, der er en åbenhed for kærlighed og passion? Det har jeg selv erfaret flere gange, men alligevel bliver jeg tit bange. Det øver jeg mig hver dag i ikke at være. Jeg har gjort Olivia modig, og hun viser mig, at det er værd at satse for kunne at leve livet til fulde.

Vita er 99 år og fuld af fortællinger fra et levet liv. Hvad inspirerede dig til at lade en ældre kvinde være den, der sætter historien – og Olivia – i bevægelse?

Da jeg blev gift for 20 år siden, havde jeg allerede dengang en sætning i min tale til min mand, der lød nogenlunde sådan her: “Jeg ville ønske, at vi sad som gamle mennesker og vidste, at alt var gået godt.” Jeg tror, at jeg som Olivia, ser på gamle mennesker og tænker, at de klarede den. Det er der jo ingen garantier for i denne verden – hverken at man bliver gammel eller har levet lykkeligt – men der er jo ikke andet for en at gøre sit bedste. Det med alderen er vi jo ikke selv herre over, men lykken har vi selv en stor andel i. Ikke at det er nemt – og nogle gange skal man have et kærligt skub som det Vita giver Olivia, men i den sidste ende er det vores eget ansvar, hvilken vej vi vælger og hvordan vi håndterer de bump, der er på vejen.

Mad spiller en central rolle i Olivias liv og i relationen til beboerne på Kongedybet. Hvilken betydning har mad og madlavning i romanens univers?

Mad spiller både en rolle som værende en vej til omsorg som et af de sansende elementer, der kan bringe minder frem. Dertil kommer det fællesskab, der er omkring mad og måltider, og den arv der ligger i at give madkundskab og madkultur videre fra generation til generation.

For Olivia er mad og madlavning i en stor kilde til kreativitet og passion – to ting som jeg tror er essentielle for alle mennesker, lige meget hvordan man end vælger at udleve dem.

Fortællingen handler om at fare vild – og finde sin vej igen. Er det et tema, du selv føler dig særligt forbundet med?

Det er det i høj grad. Jeg brugte det meste af mine 30’ere på at være bange. Bange for at miste livet inden jeg havde levet det til fulde – præcis ligesom Olivia. Jeg føler dog ikke at jeg gik i stå, men tværtimod brugte jeg en masse tid og penge på at få det meste ud af livet ved at rejse og opleve sammen med min familie. Men under alle billederne af palmer og sandstrande lå der hele tiden en angst for at miste det hele, og det fik mig til at fare vild og blive fysisk syg af frygten. Nu vil jeg ikke længere være bange, og jeg arbejder hele tiden med at den angst ikke skal få greb om mig og mit liv.

Livets sang er første del af en trilogi. Hvornår stod det klart for dig, at denne historie ikke kunne fortælles i én bog?

Det var især, da mange af mine læsere gav udtryk for at de savnede en bikarakter, Agnete, da hun stod af skibet og forsvandt i Livet sang. Hvad skete der egentlig med Agnete i Singapore? Da jeg researchede i Singapores historie, opdagede jeg en del af verdenshistorien, som på mange måder ligner den, vi har hørt så meget om under 2. Verdenskrig i Europa, men som jeg intet kendskab havde om i Asien. Den historie vil jeg gerne fortælle. I nutidshistorien vil jeg gerne koncentrere mig om kvindeliv et anden fase. Dvs. At være mor til et stort barn og dette tilfælde netop er blevet skilt. Hvad har livet så at tilbyde?

I det jeg planlægger som tredje del af serien, vil jeg undersøge hvordan det er at være kvinde i Livets tredje fase med et voksent barn og menopausen hængende tungt over skuldrene.

De tre historier hænger sammen på den måde, at de handler om flere aspekter af (kvinde)livet.

Hvis læseren lukker bogen med én følelse eller tanke, hvad håber du så, det er?

Mary Oliver har en sætning i digtet Sommerdagen: Fortæl mig, hvad planlægger du at gøre med dit ene vilde og dyrebare liv?

Indlægget Forfatterinterview: Louise Thunbo blev først udgivet på Straarup & Co.

Lærfest 2026 – ses vi?

Straarup & Co — Thu, 26 Feb 2026 12:22:50 +0000

Den 4. og 5. marts tager Straarup & Co. til Lærfest, og vi glæder os til to inspirerende dage fyldt med faglighed, bøger og gode samtaler om undervisning.

Lærfest er altid en fantastisk mulighed for at møde engagerede lærere, pædagoger og andre fagpersoner, der brænder for at skabe motiverende undervisning. I år står vi selvfølgelig klar på vores stand, hvor du kan møde vores medarbejdere, få en snak om dine behov og gå på opdagelse i vores bøger.

På standen kan du:

Se og bladre i vores nyeste udgivelser
Få sparring og idéer til din undervisning
Købe vores bøger til særlig messepris

Vi elsker de gode faglige samtaler, så kig endelig forbi og del dine erfaringer og udfordringer med os.

To gratis oplæg den 5. marts

Ud over vores stand inviterer vi også til to gratis oplæg, hvor du kan få ny inspiration med direkte hjem i undervisningen.

Få et inspirerende kig ind i Danskfagligheds univers

Kom og få et inspirerende kig ind i Danskfagligheds univers og masser af idéer til engagerende danskforløb i din undervisning med afsæt i Marie Duedahls letlæste og populære klasse-serier.

5. marts, lokale 18, klokken 9:15 til 10:00

Her får du konkrete idéer og didaktiske greb, som gør det let at skabe motiverende og tilgængelige danskforløb for hele klassen.

Differentieret staveundervisning med PLUS-serien

Hør om PLUS-serien, der giver et enkelt og tydeligt redskab til differentieret staveundervisning, hvor eleverne arbejder i små trin og opnår en større stavesikkerhed uanset deres udgangspunkt.

5. marts, lokale 19, klokken 12:15 til 13:00

Oplægget giver dig indblik i, hvordan du kan arbejde struktureret og målrettet med stavning, så alle elever oplever progression og succes.

Vi håber, at du har lyst til at kigge forbi både vores stand og vores oplæg. Kom og bliv inspireret, få nye idéer og tag en kollega med under armen.

Vi ses til Lærfest!

Indlægget Lærfest 2026 – ses vi? blev først udgivet på Straarup & Co.

Fra “Årh” til “Okay!” – motivation på mellemtrinnet og i udskolingen

Straarup & Co — Mon, 16 Feb 2026 12:49:51 +0000

Dette blogindlæg er skrevet af Pernille Davidsen, der underviser i indskolingen og på mellemtrinnet. Med stor passion for læring og børns udvikling deler hun både refleksioner, anmeldelser og undervisningsmateriale på sin Instagramprofil @mindsteogmellemste.

I dette indlæg dykker Pernille ned i, hvordan vi som lærere kan arbejde med elevernes tankesæt og hvordan netop dét kan være nøglen til større motivation og engagement i undervisningen.

“Årh” er en velkendt – ofte frygtet – lyd i de fleste klasselokaler. Måske når vi knap nok at præsentere ny aktivitet, før en elev udbryder “Årh” og mentalt tjekker ud. Det er en lyd, jeg både frygter og hader. Jeg hader de følelser, den udtrykker – ligegyldighed, ærgrelse og irritation – og hvad den gør ved mig. Men det, som jeg nok hader allermest ved den lyd, er, at den smitter – fra elev til elev og fra elev til lærer. Før vi får set os om, er klasselokalet fyldt med umotiverede og uengagerede elever.

Okay, overdrivelse fremmer forståelse. Men jeg hader altså virkelig den lyd! Der er nemlig ikke noget mere udmattende end at undervise elever, som mentalt er tjekket ud, før undervisningen overhovedet er begyndt.

Derfor er det vigtigt, at vi hjælper hinanden med at huske på, at lyden “Årh” ofte udtrykker mere end bare ligegyldighed, ærgrelse og irritation. Ofte er det nemlig også lyden af usikkerhed, træthed og frygt for at fejle. Det er med andre ord lyden af et låst tankesæt – et fixed mindset. Når en elev siger: “Årh”, kan det ofte oversættes til “Jeg kan ikke!”, “Jeg er bange for at fejle” og “Jeg er ikke klog nok!”. Et låst tankesæt påvirker elevernes motivation og engagement negativt. De undgår i højere grad at gøre en indsats, de er bange for at lave fejl, de opgiver hurtigere, og de trækker sig fra udfordringer.

Vi står altså overfor en stor udfordring, som omhandler, hvordan vi får eleverne til at sige “Okay!” fremfor “Årh”? Hvordan får vi eleverne til at vælge et åbent tankesæt – et growth mindset – fremfor et låst tankesæt? Et åben tankesæt kan derimod oversættes til “Jeg prøver!”, “Fejl hjælper mig” og “Giv mig en udfordring!”. Et sådant tankesæt har en både stærk og positiv indflydelse på elevers motivation og engagement, fordi det påvirker den måde, de møder udfordringer på, deres indsats og syn på fejl.

Men hvordan gør vi det i praksis? Hvordan hjælper vi eleverne med at flytte sig fra “Årh” til “Okay!”? Hvordan kan vi arbejde med vores elevers tankesæt i skolen?

I vores 5. klasse har vi – matematiklæreren og jeg – haft stor succes med at bevidstgøre eleverne om netop deres og andres tankesæt samt betydningen heraf for klassefællesskabet. Dette har vi gjort igennem følgende 5 aktiviteter:

1. Hvilket tankesæt forbinder I med jeres fritidsinteresser og skolen?
Vi gav eleverne sedler med forskellige tanker, fx “Jeg prøver bare igen” og “De andre er bedre end mig”. Derefter bad vi dem finde de tanker, som de oftest forbandt med deres fritidsaktiviteter. Langt de fleste elever forbandt tanker, som var udtryk for et åbent tankesæt, med deres fritidsaktiviteter. Efterfølgende bad vi dem finde de tanker, de oftest forbandt med skolen. Det ændrede billedet betydeligt, og det blev mere nuanceret. Flere elever forbandt nemlig tanker, som udtrykte et låst tankesæt med skolen.

2. Hvordan påvirker et låst og et åbent tankesæt vores humør?
Vi sendte eleverne igennem en “bilvask” med positive og negative tanker. Vi bad dem tage en seddel med en tanke, som de forbandt med et åbent tankesæt og stille sig op i to rækker overfor hinanden. Derefter bad vi dem gå ned igennem rækkerne i par. Når de passerede en klassekammerat, læste de deres seddel højt. Det var en stærk oplevelse for mange af elever. De kom smilende og let rødmende ned igennem rækkerne – og flere spurgte, om de ikke måtte prøve igen. Igen ændrede billedet sig dog hurtigt, da vi bad dem lave samme øvelse med sedlerne, som de forbandt med et låst tankesæt. Det var stadig en stærk oplevelse, men flere af eleverne gav udtryk for, at det var ubehageligt.

3. Hvorfor er fejl vigtige?
Vi lavede en kæmpestor sudoku på tavlen. En sudoku er nemlig genial til at synliggøre vigtigheden af fejl. Den kan nemlig ikke løses uden at lave “fejl”, og de viser faktisk vejen til løsningen. Eleverne gjorde dog et ihærdigt forsøg, men de måtte til sidst anerkende, at det var fejlene, der gav dem løsningen.

4. Hvordan sikre vi et vedvarende fokus på vores tankesæt?
Vi visualiserede et åbent og et låst tankesæt og hang eksempler på tanker forbundet med de respektive tankesæts op i klassen. Løbende guider vi eleverne ved at henvise til visualiseringen af tankesættene, og dermed flytte dem fra “Årh” til “Okay!”.

5. Hvad kan vi gøre for at hjælpe hinanden med at finde det rigtige tankesæt?
Vi hang forskellige tanker, som eleverne forbandt med et låst tankesæt op i klassen. Derefter bad vi dem forestille sig, at det var tanker som en klassekammerat gik med, og at det var deres opgave at hjælp dem over i et åbent tankesæt. De fik en post-it hver, hvorpå de omskrev tanken, så den kunne forbindes med et åbent tankesæt. Det var et bevidst valg, at vi bad dem hjælpe en klassekammerat og ikke sig selv. Vores erfaring er nemlig, at det for elever – og voksne – ofte er lettere at hjælpe andre end en selv.

Men er lyden “Årh” så forsvundet helt fra vores undervisning? Nej, og det gør den nok aldrig. Forskellen er bare, at den magt og betydning har ændret sig. Eleverne er nu bevidste om deres tankesæt – og ikke mindst dets betydning for deres motivation og engagement – i langt højere grad. Vi oplever elever, som bevidst arbejder med deres eget og andres tankesæt: “Årh… Jeg mener, okay!” og “Tjek lige dit tankesæt”. Vi oplever, at vi igennem arbejdet med deres tankesæt har givet dem – og ikke mindst os – et sprog, som gør, at vi kan tale om motivation og engagement.

Indlægget Fra “Årh” til “Okay!” – motivation på mellemtrinnet og i udskolingen blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview: Stefanie de Velasco

Straarup & Co — Mon, 16 Feb 2026 12:26:06 +0000

Med romanen Græsset på vores side udfordrer Stefanie de Velasco en af de mest sejlivede forestillinger i vores samtid: tanken om, at et barnløst liv automatisk er ufuldstændigt. Under pandemiens stilhed tog en fortælling form, som ikke blot stiller spørgsmål ved sociale forventninger, men insisterer på at vise lykken, friheden og selvbestemmelsen som fuldgyldige livsvalg. I dette interview fortæller Stefanie de Velasco om inspirationen bag romanen, om havens symbolske kraft, om at finde balancen mellem kontrol og kaos i skriveprocessen – og om ønsket om at skabe karakterer, der føles så levende, at de næsten træder ud af siderne.

Hvad var det første, der fik dig til at ville fortælle netop denne historie?
Den første idé til denne roman kom til mig under pandemien. På det tidspunkt boede jeg alene med min hund og oplevede den ensomhed som noget meget positivt. Samtidig så jeg mange forældre omkring mig, især mødre, som tydeligvis var overvældede. Alligevel blev jeg ved med at lægge mærke til, hvor vedholdende stereotypen stadig er om, at barnløse kvinder må være triste, ensomme eller bitre. Det irriterede mig virkelig. Jeg ville skrive en roman, der sætter spørgsmålstegn ved den antagelse og som ikke forklarer eller retfærdiggør et liv uden børn, men fejrer den lykke, frihed og selvbestemmelse, der kan følge med.

Titlen peger på idéen om, at noget andet altid kan virke mere attraktivt. Hvorfor tror du, at den tanke er så genkendelig for mange mennesker?
I romanens centrum findes en stor have. For mig fungerer den som et tyngdepunkt, et sted alle karaktererne bevæger sig ind og ud af, og hvor møder opstår naturligt. Det er en slags alternativ Edens Have – men uden noget hierarki mellem livsformer. Forskellige måder at leve på måles ikke op mod hinanden dér; de sameksisterer blot. Titlen leger naturligvis med et velkendt ordsprog og vender det på hovedet: I denne roman er græsset på mine tre hovedpersoners side faktisk grønnere og det gror præcis dér, hvor de står.

Når du skriver, hvor vigtig er stemning og følelse sammenlignet med handling og plot?
For mig er en roman altid en komposition. Stemning, følelse, handling og plot spiller tæt sammen, og ideelt set harmonerer de med hinanden. Meget ofte er det karaktererne, der former plottet – ikke omvendt. At skrive føles lidt som at ride på en hest: Man skal vide, hvornår man skal løsne tøjlerne og hvornår man skal styre mere fast. For meget kontrol dræber energien, for lidt fører til kaos. Det handler om at finde den rette balance.

Hvad interesserer dig mest ved mennesker, når du bruger dem som udgangspunkt for en roman?
Det, der interesserer mig mest ved mennesker som udgangspunkt for en roman, er, om de føles levende og tredimensionelle. Jeg ser ofte deres ansigter meget tydeligt, næsten som om jeg ser en film. Når det først sker, betyder det næsten ikke noget, hvordan de er rent moralsk, eller om de opfører sig “korrekt”. Det vigtige er, at de føles levende på siden.

Var der noget i bogen, der overraskede dig under skriveprocessen?
Når jeg skriver, forsøger jeg at skabe en ramme, der giver mig mulighed for selv at blive overrasket. Hvis jeg på forhånd ved alt, mister jeg hurtigt lysten til overhovedet at skrive bogen. En roman har brug for usikkerhed og risiko. Noget, der først åbenbarer sig under selve skriveprocessen. For mig er den åbenhed ikke en svaghed, men en drivkraft.

Hvilke temaer håber du, at læserne kan spejle deres egne liv i – uanset hvor de kommer fra?
Jeg håber, at læserne kan genkende elementer af deres eget liv i Græsset på vores side, uanset hvor de kommer fra. Romanen berører temaer som frihed, tilhørsforhold og selvbestemmelse samt venskab og sociale forventninger. De fleste mennesker kender følelsen af at sammenligne deres liv med andres og spekulere på, om de lever “på den rigtige måde”. Det øjeblik af tvivl og muligheden for at gøre modstand mod det, er dér, bogen ønsker at møde sine læsere.

Læs mere om Græsset på vores side her.

Stefanie de Velasco har studeret europæisk etnologi og statskundskab. I 2013 udkom hendes debutroman Tigermælk, som er oversat til adskillige sprog og filmatiseret i 2017. I 2019 fulgte romanen Ikke en del af verden, som udkom på dansk i 2021. Hun skriver desuden for en række aviser og tidsskrifter og arbejder som manuskriptforfatter. I dag bor hun i Berlin med sin hund.

Indlægget Forfatterinterview: Stefanie de Velasco blev først udgivet på Straarup & Co.

Gode bøger om stærke kvinder

Straarup & Co — Thu, 12 Feb 2026 13:33:23 +0000

Hvad vil det egentlig sige at være en stærk kvinde? Er det at gå imod normerne, at blive stående, når verden blæser imod én eller at insistere på at definere sit eget liv? I disse tre romaner møder vi kvinder, der på hver deres måde kæmper for frihed, værdighed og retten til selv at vælge. Det er bøger om mod, venskab, trods og de strukturer, der former – og begrænser – kvinders liv.

Græsset på vores side – frihed, venskab og opgør med normerne

Kessie, Grit og Charly har levet et liv på egne præmisser i Berlin. De har valgt børn og klassiske parforhold fra og i stedet dyrket venskabet, friheden og et alternativ til den traditionelle kernefamilie.

Men midt i fyrrerne begynder livet at stille nye spørgsmål. For hvad sker der, når kroppen, tiden og omgivelsernes forventninger presser sig på? Og hvor stærk er man egentlig, når ens valg bliver mødt med skepsis?

Stefanie de Velasco skriver med både bid og humor om kvindeliv uden for normen. Græsset på vores side er en skarp og rørende roman om venskab som livsform – og om at stå ved sine valg, også når verden mener noget andet.

Hjem – kvinder gennem historien

På den finske øgruppe Åland har livet altid været tæt forbundet med havet. Nogen må sejle ud. Andre må blive tilbage.

I Hjem følger vi kvinder og børn gennem århundreder – fra vikingetid til nutid. Det er fortællinger om venten, længsel og tab, men også om styrke, selvstændighed og trods. For selv i et hårdt og isoleret liv findes der en stille kraft hos dem, der holder sammen på det hele.

Karin Erlandsson giver stemme til dem, historien ofte har glemt. Resultatet er en poetisk og stærk roman om kvindeliv på tværs af generationer – og om den indre styrke, der kan bære selv på tynd is.

Løgne om min mor – kampen for retten til egen krop

I 1980’ernes Vesttyskland vokser Ela op med et konstant fokus på sin mors krop. Morens vægt bliver et projekt, et problem – og en forklaring på alt det, hendes mand ikke opnår.

Bag hjemmets lukkede døre udspiller der sig en stille, men brutal magtkamp. Hvem har retten til at definere en kvindes værdi? Og hvordan lever man videre, når ens krop bliver gjort til et offentligt anliggende?

Løgne om min mor er en intens og rystende roman om patriarkalske strukturer, social kontrol og en kvindes langvarige kamp for selvbestemmelse. Det er en fortælling, der gør ondt – og som samtidig rummer en stærk, dirrende protest.

Indlægget Gode bøger om stærke kvinder blev først udgivet på Straarup & Co.

Bøger du skal læse i februar

Straarup & Co — Thu, 12 Feb 2026 12:59:07 +0000

Februar kalder på gode læseoplevelser. Måske har du brug for varme cowboys og hede blikke, en solrig flugt fra vinterkulden – eller en intens krimi, der holder dig vågen lidt for længe? Her er tre bøger, der passer perfekt til en kold februar med læsetid på sofaen.

Til dig, der elsker romance: Cash

Da Mollies far dør, arver hun familiens enorme kvægranch i Texas. Det hele er hendes på én betingelse: hun skal flytte hjem og drive den i et år. For storbypigen Molly er det langt fra drømmescenariet, men hun har brug for pengene og må bide tænderne sammen.

Problemet? Ranchens mutte og irriterende attraktive forvalter, Cash Rivers. Han er fast besluttet på at skræmme hende væk – men tvunget til at arbejde tæt sammen begynder gnisterne at flyve. Under Texas’ stjernehimmel opstår der noget, ingen af dem havde planlagt.

Cash er første bind i Jessica Petersons romance-serie Lucky River Ranch – sexede, sammenhængende, men selvstændige kærlighedshistorier om fem cowboybrødre. Perfekt til dig, der elsker stærk kemi, rap dialog og masser af cowboy-charme.

Til dig, der trænger til sommer og sol: Det lille galleri i solen

Julias liv slår en uventet drejning, da hendes mand får job i Cape Town. Pludselig står hun midt i solen på den anden side af jorden – langt væk fra det trygge og velkendte.

Men det nye liv er ikke helt så idyllisk, som hun havde forestillet sig. Ægteskabet knirker, naboen fra det lokale galleri er alt andet end imødekommende, og en stor, uregerlig hund vender op og ned på hverdagen. Heldigvis dukker en charmerende dyrlæge op og gør tilværelsen en smule mere interessant.

Det lille galleri i solen er første bog i serien om Julia – en varm og livsbekræftende fortælling om at starte forfra, finde fodfæste og opdage, at nye begyndelser sjældent bliver, som man havde planlagt.

Til dig, der elsker krimi: Min søn

En nat ser Jorunn sin søn komme hjem med noget, der ligner blod på tøjet. Næste dag er det væk. Hun tør ikke spørge – deres forhold er allerede skrøbeligt.Men da en ny og chokerende begivenhed rammer, bliver hun tvunget til at handle. Spørgsmålet er bare: Hvor langt vil hun gå for at beskytte sit barn?

Min søn af Arne Svingen er en intens og medrivende kortkrimi, der på få sider leverer maksimal spænding og et moralsk dilemma, der sætter sig i læseren.

Indlægget Bøger du skal læse i februar blev først udgivet på Straarup & Co.

Sommersholm – en storslået slægtsroman du skal læse

Straarup & Co — Thu, 12 Feb 2026 12:43:12 +0000

Sommersholm – en storslået slægtsroman om kærlighed, intriger og hemmeligheder i 1800-tallets Norge

Drømmer du dig væk til en tid med store kjoler, herskabelige gårde og intense følelser, hvor kærlighed og loyalitet konstant sættes på prøve? Så er Sommersholm en serie, du ikke må gå glip af.

Skrevet af den norske forfatter Ann-Christin Gjersøe er Sommersholm en medrivende slægtsroman, der tager læseren med tilbage til 1800-tallets Norge. En tid præget af stærke traditioner, sociale skel og strenge normer. Gennem generationer følger vi en familie, hvis liv flettes sammen af kærlighed, ambitioner, konflikter og hemmeligheder, der kaster lange skygger over fremtiden.

En slægtsroman med dybde og dramatik

Som slægtsroman folder Sommersholm sig ud over flere generationer og giver et levende indblik i, hvordan fortidens valg former næste led i familien. Her er intet isoleret; gamle løfter, skjulte sandheder og uforløste konflikter går i arv og skaber nye spændinger.

Under overfladen på den tilsyneladende respektable familie gemmer der sig hemmeligheder, som truer med at rive det hele fra hinanden. Magtspil, misundelse og forbudte relationer sætter handlingen i bevægelse og holder spændingen ved lige.

Ann-Christin Gjersøe mestrer kunsten at skabe et nuanceret persongalleri, hvor ingen er entydigt gode eller onde. Karaktererne udvikler sig, begår fejl og kæmper for deres plads – både i familien og i samfundet.

1800-tallets Norge som levende kulisse

Tidsperioden er mere end blot en baggrund, den er en aktiv medspiller i fortællingen. I 1800-tallets Norge betyder slægt, status og rygte alt, og samfundets normer lægger et massivt pres på den enkelte. Ét forkert valg kan få konsekvenser ikke kun for individet, men for hele familien.

De naturskønne norske omgivelser danner en stemningsfuld og til tider barsk ramme om historien. Kontrasten mellem den smukke natur og de dramatiske begivenheder forstærker seriens intensitet.

For dig, der elsker historiske slægtsromaner

Sommersholm er oplagt for dig, der holder af historiske romaner med stærke kvindeskikkelser, romantik og familieforviklinger. Hvis du fascineres af fortællinger, hvor generationer bindes sammen af både kærlighed og hemmeligheder, vil denne serie hurtigt finde vej til dit hjerte.

Med Sommersholm har Ann-Christin Gjersøe skabt en slægtsroman, der både rører, underholder og giver stof til eftertanke. Det er en serie, der bliver hos dig længe efter sidste side er vendt.

Se hele serien her.

Ann-Christin Gjersøe (f. 1975) bor på en over 350 år gammel gård i Vestfold, Norge. Hun har skrevet flere populære romanserier, og Sommersholm er hendes første serie, der er oversat til dansk.

Indlægget Sommersholm – en storslået slægtsroman du skal læse blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview – Annemette Gravgaard Larsen

Straarup & Co — Thu, 12 Feb 2026 11:54:47 +0000

Hvordan føles det at stå udenfor fællesskabet? Og hvad sker der, når frygt og rygter får lov at definere, hvem der hører til – og hvem der ikke gør?I Hekseland kredser Annemette Gravgaard om det at blive gjort anderledes og om den smerte og styrke, der kan vokse ud af følelsen af ikke at passe ind. Med blik for både sårbarhed og mod skildrer hun unges liv i spændingsfeltet mellem fællesskab, identitet og frygt.

Læs med, når Annemette Gravgaard Larsen fortæller om arbejdet med romanen, om flugt – både den konkrete og den indre – og om hvorfor nuancerede fortællinger om outsiderpositioner er så vigtige for unge læsere i dag.

Hekseland kredser om rygter, frygt og det at blive gjort “anderledes”. Hvad fascinerer dig ved de mekanismer, og hvorfor er de vigtige at fortælle om, særligt for unge læsere?

Behovet for at ’høre til’ – at være en del af et fællesskab, hvor man er accepteret og inkluderet – er almenmenneskeligt, men helt sikkert ekstra stærkt hos børn og unge. Sådan husker jeg det i hvert fald selv. Når du bliver gjort anderledes, bliver du samtidig gjort forkert og udelukket fra fællesskabet, hvilket er enormt smertefuldt. I Hekseland giver jeg stemme og synsvinkel til én af dem, der oplever at være anderledes og som aldrig er blevet inviteret ind i pigegruppens inderkreds. Men syriske Naima er ikke bare et offer. Tværtimod viser hun gennem historien, at hun er både handlekraftig, modig og selvstændig. Det er vigtigt for mig, at mine hovedkarakterer viser både styrke og svaghed og på den måde er med til at fortælle læserne, at vi alle er en hel masse forskelligt på én gang. Også Naima. Og så møder hun jo en anden stærk kvinde, der også er outsider – selvom det er på en helt anden måde.

Naima har allerede været på flugt én gang i sit liv, da historien begynder, og må flygte igen. Hvordan arbejder du med gentagelsen af flugt, både konkret og følelsesmæssigt, i romanen?

Naima er sammen med sin familie flygtet fra Syrien til Danmark. Flugten ligger nogle år tilbage, men da hun i romanen igen oplever at måtte flygte, vækker det nogle af de følelsesmæssige reaktioner, hun husker fra krigen og flugten fra sit hjemland. Jeg forsøger også at tematisere det, at selvom man som flygtning har fået ophold i et sikkert land, er verden og fremtiden stadig meget usikker og frygten for at blive sendt tilbage, er der altid både hos børn og voksne.

Når du skriver, hvad er så vigtigst for dig at give læseren: en klar forståelse af personerne eller plads til selv at læse og føle sig frem i fortællingen?

Det er altid en balancegang, synes jeg. Jeg forsøger at se begivenhederne gennem Naimas øjne og give det perspektiv videre til læseren. Hvilke tanker går gennem Naimas hoved? Hvordan mærker hun frygt, vrede og håb? Samtidig passer jeg på med ikke at ’overfortælle’ og forsøger i stedet at vise og beskrive situationer og scener nuanceret, så læseren også selv får lejlighed til at sanse, føle og tolke teksten.

I Hekseland opstår der umage venskaber og relationer på tværs af alder, baggrund og livserfaring. Hvorfor er netop de relationer så vigtige?

Jeg tror, vi kan lære meget af hinanden på tværs af generationer og kulturer. For mig var det interessant at lade en ung muslimsk pige og en kvinde, der identificerer sig som vølve mødes. Begge typer af kvinde/pige er blevet set på som forkerte og historisk set har de endda været forfulgte.

Hekseland er en selvstændig fortsættelse af Ulveland. Hvad gav det dig som forfatter at vende tilbage til samme univers, og hvad ville du undersøge videre denne gang?

I Ulveland fylder flugten fra Syrien stadig meget i hovedpersonen Ibrahim, ligesom usikkerheden om, hvorvidt de får lov til at blive i Danmark og til at flytte ud af asylcentret. Hekseland udspiller sig nogle år senere og tematiserer skolelivet og følelsen af ikke at høre til, fordi man er anderledes end flertallet. Samtidig ville jeg gerne undersøge, hvordan det er at være pige med muslimsk baggrund i en dansk folkeskole og de overvejelser, der fx kan være forbundet med at vælge muslimsk tørklæde til eller fra.

Læs mere om bogen her.

Se andre bøger af Annemette Gravgaard Larsen

Annemette Gravgaard Larsen er cand.mag. i medievidenskab og dansk fra Københavns Universitet. Med flere års erfaring inden for kommunikation og journalistik arbejder hun nu som underviser i dansk som andetsprog og forfatter.

Indlægget Forfatterinterview – Annemette Gravgaard Larsen blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview: Jessica Peterson

Straarup & Co — Tue, 10 Feb 2026 09:56:40 +0000

Med Lucky River Ranch inviterer Jessica Peterson læserne ind i et varmt, passioneret og levende cowboy-univers, hvor stærke følelser, småbyliv og intens romantik går hånd i hånd. Serien har hurtigt vundet læsernes hjerter med sine karismatiske karakterer, sprudlende kemi og sanselige skildringer af Texas Hill Country. I dette interview fortæller Jessica Peterson om inspirationen bag serien, arbejdet med romantisk spænding og karakterudvikling – og giver et fristende kig på, hvad danske læsere kan glæde sig til i de kommende bøger.

Hvad inspirerede dig til at skrive Lucky River Ranch, og kan du huske øjeblikket, hvor idéen til den første bog for alvor tog form?

Jeg har skrevet sydstats-small-town-romance i et stykke tid, men det var faktisk min geniale publicist Nina, der fik idéen til Lucky River Ranch. Hun havde altid forestillet sig en bog om en cowboy ved navn Cash, så jeg besluttede mig for at skrive den. Nu har jeg det så sjovt med at skrive cowboys, at jeg ikke har planer om at stoppe lige foreløbig!

Lucky River Ranch-universet føles meget levende og stemningsfuldt. Er der et bestemt sted, en oplevelse eller en person i dit eget liv, som har inspireret settingen eller karaktererne?

I en small-town-historie som Cash er settingen ofte en karakter i sig selv. Jeg lavede en masse research om Texas Hill Country, før jeg begyndte at skrive. Det føltes vigtigt at ramme stedet rigtigt, især fordi disse cowboys lever af at arbejde med jorden! Varmen, vegetationen, vejret, hvordan det ville dufte … det hele stod meget klart for mig, mens jeg skrev. Selvom Hartsville er et fiktivt sted, findes Hill Country faktisk og er simpelthen så smukt. Jeg kan ikke vente med at besøge det igen!

Hovedpersonerne har en stærk kemi. Hvordan arbejder du med at udvikle romantisk spænding og følelsesmæssig dybde mellem dine karakterer?

Jeg ELSKER at skrive spænding mellem karakterer. Mollie og Cash er fjender fra første øjeblik, men deres flammende had til hinanden dækker over en meget kraftig fysisk tiltrækning. Det er, når den tiltrækning bliver mere end bare fysisk, at tingene bliver rigtig interessante – når de begynder at forbinde sig gennem deres fortid, deres sår og deres fælles oplevelser. Det var en ren fornøjelse at skrive.

Når du ser på hele Lucky River Ranch-serien, hvordan har universet og karaktererne udviklet sig for dig som forfatter gennem skriveprocessen?

Jeg har det virkelig sjovt med at skrive bøgerne i denne serie. Jeg bliver trist, når den en dag slutter! Efterhånden som serien er skredet frem, har jeg kunnet have endnu mere det sjovt med karaktererne, fordi jeg lærer dem bedre og bedre at kende. De bliver mere og mere virkelige for mig, jo længere tid jeg tilbringer sammen med dem – især de fem Rivers-brødre. De har RIGTIG meget på hjerte, og det er sjovt (og ofte hylende morsomt) at få det hele ned på papir.

Uden at afsløre for meget: Hvad kan læserne se frem til i de kommende bøger i serien, og er der noget særligt, du glæder dig til, at danske læsere opdager?

Der sker SÅ meget i bøgerne efter Cash. Vi har barndomsvenner, som har sukket efter hinanden i årevis, og som endelig begynder at handle på det. En enlig far og en enlig mor deler en superhed nat sammen, som de aldrig vil glemme. Nogen kommer måske – eller måske ikke – til at gøre en anden gravid. Og selvfølgelig er der også lidt bedste-vens-lillesøster/forbudt kærlighed på spil!

Læs mere om bogen her: Cash

Indlægget Forfatterinterview: Jessica Peterson blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview: Mark Edwards

Straarup & Co — Mon, 01 Dec 2025 10:27:34 +0000

Mark Edwards er en af Storbritanniens mest populære thrillerforfattere, kendt for sine psykologiske pageturnere, hvor helt almindelige mennesker pludselig befinder sig i dybt ubehagelige og ofte livsfarlige situationer. Siden debuten har han solgt millioner af bøger verden over, og hans evne til at kombinere hverdagsrealistiske scenarier med knugende suspense og uventede twists har gjort ham til en favorit blandt læsere af moderne domestic noir. Edwards skriver historier, der kryber ind under huden, og som leger med vores forestillinger om, hvem vi kan stole på – også når vi tror os allermest trygge.

I sin nyeste roman, Hvepsefælden, udforsker han endnu en gang skyggesiderne af menneskelig psykologi, hemmeligheder og den slags fortid, man helst vil glemme. I interviewet herunder fortæller han om inspirationen bag bogen, sit arbejde med spændingsopbygning – og hvorfor høflighed nogle gange kan være det farligste af alt.

Hvepsefælden handler om hemmeligheder og fortidens konsekvenser. Hvad inspirerede dig til at skrive denne historie, og var der oplevelser fra dit eget liv, der påvirkede plottet?

Jeg har altid ønsket at skrive en bog om et hjemmerøveri, men jeg var ikke sikker på, hvordan jeg skulle gribe det an, før jeg fik idéen om, at det kunne finde sted under et middagsselskab. Derefter måtte jeg finde ud af, hvem gæsterne skulle være, og hvad indtrængerne var ude efter. Jeg besluttede, at der måtte være en mørk hemmelighed i rummet, og jeg kiggede tilbage på min egen fortid for inspiration – ikke til den mørke hemmelighed, men til karakterernes fælles historie! Under dotcom-boomet omkring årtusindskiftet arbejdede jeg for en internet-startup, der havde base i min chefs enorme landsted. Jeg har altid tænkt, at det ville være en fantastisk ramme for en bog, så mine middagsgæster er alle forbundet af den sommer, de tilbragte med at arbejde for en startup i 1999, mens de boede hos en excentrisk professor i psykologi.

Mange af dine bøger, herunder Hvepsefælden, blander psykologisk spænding med uventede twists. Hvordan skaber du suspense, der holder læserne på kanten af sædet?

Mit hovedmål, når jeg skaber spænding og suspense, er, at læserne skal tro, at det her er noget, der kunne ske for dem. Derfor handler alle mine bøger om skræmmende ting, der sker for almindelige mennesker. Twistsene kommer som regel af, at jeg skaber komplekse baghistorier for karaktererne og giver dem hemmeligheder og ting, de vil skjule. Den store udfordring er at holde sandheden skjult og samtidig sørge for, at det hele giver fuldstændig mening, når alt bliver afsløret. Og jo flere twists, jo bedre!

I Hvepsefælden udforsker du temaer som bedrag og skjulte sandheder. Hvilke aspekter af menneskets psykologi fascinerer dig mest, når du skriver thrillere?

Jeg er fascineret af psykopater og idéen om, at nogle mennesker er født uden de egenskaber, der får de fleste af os til at fungere i samfundet: empati, skyld og medfølelse. Jeg kan lide at skabe følelsesmæssigt kompromitterede personer, som ikke er ude af kontrol, men som gemmer sig i fuldt dagslys, fordi de tror, de er apex-rovdyr. Ulve i fåreklæder. Jeg er også meget interesseret i, hvordan flinke mennesker kan gøre sig selv sårbare ved at følge reglerne og være høflige. Frygten for at gøre andre kede af det eller fornærme dem spiller virkelig psykopater i hænderne.

Du har skrevet flere thrillere, der foregår i meget forskellige verdener og atmosfærer. Hvordan adskiller Hvepsefælden sig fra dine tidligere bøger, og hvad var den største udfordring ved at skrive den?

Jeg synes, dette er min bedste bog, fordi den samler alt det, jeg har lært af alle de andre bøger, jeg har skrevet. Det er den første af mine bøger med en stor ensemblebesætning og den første, der foregår over 24 timer – i hvert fald i nutidskapitlerne. Den største udfordring var at skabe baghistoriekapitlerne fra 1999 og sikre, at alt, hvad der skete dengang, knyttede sig til noget, der driver handlingen i nutiden.

Hvad arbejder du på i øjeblikket?

Jeg er ved at lægge sidste hånd på min næste roman, One of the Family, som handler om, hvad der sker, når du tager på besøg hos din nye partners familie – og de viser sig at være den rene helvedesfamilie. Der er også masser af hemmeligheder i denne!

Indlægget Forfatterinterview: Mark Edwards blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview: Karolina Schützer

Straarup & Co — Mon, 24 Nov 2025 12:41:37 +0000

Under stjernerne i Paris og Snefald over Paris er en serie skrevet af Karolina Schützer. Hun er uddannet journalist og har arbejdet for SVT i 10 år, før hun begyndte at skrive bøger til både børn og voksne på fuldtid. Drevet af en livslang kærlighed til Frankrig har hun både arbejdet og studeret i Paris. Læs mere om, hvordan Karolina udfolder sin kærlighed til den franske by gennem sine romaner, og hvordan hun har arbejdet med sin hovedkarakter Sophia.

Vil du fortælle lidt om, hvornår du begyndte at skrive skønlitterære tekster?
Jeg har altid skrevet, så længe jeg kan huske. Men i lang tid var det mere en måde at forstå livet og at håndtere følelser på end et erhverv. Efter mange år som journalist og nyhedsoplæser på SVT begyndte jeg at længes efter at skrive noget, der ikke var styret af opgaver eller fakta, noget der kunne ånde. Min første roman opstod ud af den længsel, at udforske menneskers indre liv og alle de der små øjeblikke, der kan ændre alt.

Hvad har inspireret dig til at skrive serien om Sophia i Paris?
Karakteren Sophia kom til mig for mange år siden. Det føles ikke som om jeg har fundet på hende, men snarere som om hun selv har fortalt mig, hvem hun er. Jeg ville skrive om modet til at starte forfra og følge ens egen stemme, sådan opstod hendes historie. I mange år drømte jeg, ligesom Sophia, om at blive udenrigskorrespondent i Mellemøsten. Siden fik jeg børn og det blev aldrig til noget, men måske har jeg bearbejdet det nu i bogen? Jeg var dog udstationeret i Paris for SVT, hvilket var en fantastisk oplevelse.

Hvordan vil du beskrive dit eget forhold til Paris?
Jeg var fjorten år første gang jeg besøgte Paris, og jeg vidste med det samme, at det var min by! Siden har jeg forsøgt at inddrage så meget af Paris som muligt i mit liv. Jeg har studeret der ved flere lejligheder og har endda arbejdet der. At skrive bøger om byen er også en måde for mig at drømme mig væk til byen. Paris er en by, jeg altid vender tilbage til, både i mine tanker og i virkeligheden. Jeg elsker kontrasterne, det slidte og det elegante, det larmende og det stille. For mig er Paris ikke bare et sted, men en sindstilstand, en by, hvor tiden går lidt langsommere, og hvor man får lov at drømme.

Hvilke emner eller temaer har været særligt vigtige for dig at belyse i bøgerne?
Temaet i den første bog, Under stjernerne i Paris, handler især om at turde give slip på andres forventninger til, hvordan vi bør leve vores liv og i stedet lytte til os selv. Det er noget, jeg selv stadig forsøger at blive bedre til. Samtidig ønsker jeg, at bøgerne skal føles varme og trøstende, som et sted man kan hvile sig et øjeblik. Grundlæggende handler hele serien om håb, om at starte forfra, om at turde tro på, at det aldrig er for sent at finde den rigtige vej i livet, uanset hvor man befinder sig.

Kunne du se dig selv drive en bar i Paris, ligesom din hovedkarakter?
Hvilket vidunderligt spørgsmål! Ja, tak. En champagne- og bogbar måske? Et sted hvor folk kan stoppe op, læse en bog, sludre lidt eller bare kigge ud over gaden. Jeg elsker idéen om at skabe et sted, hvor man kan føle sig hjemme, selv når man er langt væk hjemmefra. Måske er det netop det, jeg forsøger at gøre i mine bøger?

Hvilken del af arbejdet med en bog holder du mest af?
Jeg elsker at skrive det første udkast til en bog, når alt bare flyder ud af mig, og karaktererne fortæller mig, hvad der skal ske. I den fase bliver jeg ofte overrasket over, det jeg skriver. Det bedste tidspunkt på dagen for mig at skrive er mellem halv fem og syv om morgenen, før børnene og min mand vågner, når huset er helt stille. Jeg fylder normalt kaffemaskinen om aftenen, så jeg bare skal trykke på knappen når jeg vågner. Redigeringsfasen er sværere for mig; den handler mere om tålmodighed end inspiration. Men når alt endelig falder på plads, føles det som at se solen stå op over Paris.

Indlægget Forfatterinterview: Karolina Schützer blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview: Emil Sondaj Hansen

Straarup & Co — Thu, 06 Nov 2025 10:11:27 +0000

Emil Sondaj Hansen (f. 1997) har en bachelor og kandidat i international politik fra University of Cambridge og har arbejdet med klima- og energipolitik ved den danske ambassade i Berlin. I 2024 fik han tildelt Kronprins Frederiks Legat til et års studier på Havard Kennedy School.

Emil Sondaj Hansen er nu aktuel med sin bog Angreb på Havard. En rejse i USA’s nutid. Og Europas fremtid?, der tager læseren med ind i et polariseret USA, hvor den akademiske frihed er under pres, og hvor Europas rolle som frihedens garant bliver sat på spil.

Kronprins Frederiks Legat førte dig til Harvard og midt ind i et politisk stormvejr. Hvornår stod det klart, at opholdet i USA rummede en fortælling, der måtte blive til en bog?

Jeg førte dagbog i de første måneder af min tid i USA – mest af alt fordi der skete så meget, især op til og under valget i efteråret, som jeg ikke ville glemme.

Da konflikten mellem Trump og Harvard for alvor brød ud i foråret 2025, havde jeg en fornemmelse af, at der var en historie, der måtte fortælles.

Det var især om mine internationale venner, som blev fanget i visaproblemer og frygtede for deres sikkerhed og fremtid. Jeg følte, at deres oplevelser fortjente at blive fortalt.

Da jeg skulle søge visum til et job i USA, følte jeg dog ikke, at jeg kunne fortælle historien, mens jeg stadig stod midt i den. Det første, de amerikanske ambassader scannede efter, var udtalelser om Trump. Først da jeg var tilbage i Europa, følte jeg, at jeg kunne tale og skrive frit.

Det gik op for mig, at fortællingen handlede om meget mere end Harvard. I bogen bliver Harvard både en prisme, hvorigennem de dybereliggende konflikter og spændinger i USA kommer til udtryk (både Harvard og Demokraterne har svært ved helt at forstå omfanget af uligheden i landet), og samtidig et mikrokosmos for globale konflikter. Gennem hele bogen ulmer konflikten i Gaza i baggrunden, og i sidste ende er det også med anklager om antisemitisme, at Trump går til angreb på universitetet.

Først hjemme i Europa gik det op for mig, at det ikke bare var en fortælling om USA. De samtaler, jeg havde haft, og de mennesker, jeg havde mødt, blev i høj grad oplevet gennem et europæisk perspektiv.

Der var også et element af hast i projektet. Det er en fortælling, der skal fortælles nu. Jeg føler, at vi i øjeblikket ser en markant normalisering af Trump. Nu taler man ligefrem om, at han skal have Nobels Fredspris. I kapitel fire beskriver jeg min tur til Washington D.C., hvor jeg ser ansatte i udviklingsministeriet forlade deres arbejdspladser med tårer i øjnene og papkasser i hænderne. Den fortælling synes jeg er særlig vigtig lige nu.

Du var på Harvard, da Trump gik til angreb på universitetet. Hvordan føles det, når et helt samfund mister tilliden til sine egne institutioner indefra?

Det stod klart for mig, at institutionerne hvilede på et skrøbeligt fundament.

Men gennem bogen gør jeg også tydeligt, at det ikke kun er Trump, der har skabt denne mistillid. Noget har forandret sig i det amerikanske samfund gennem de senere år. Noget, jeg finder særligt interessant, er, hvordan Robert F. Kennedy Jr. har indgået en alliance med Trump, og han har formået at bygge en bevægelse omkring skepsis overfor vacciner og tilsætningsstoffer i forarbejdet mad.

I bogen fortæller jeg historien om en servitrice på en diner i New Hampshire, som havde stemt på Obama to gange, men nu støttede Trump, fordi RFK lovede at fjerne alle de farlige tilsætningsstoffer fra maden. Især under pandemien voksede befolkningens mistillid til politikere og eksperter – og det er netop denne mistillid, som RFK og Trump i dag lever af.

Og den slags er ikke bare ord. Retorikken og angrebene på eksperter har virkelige konsekvenser. I august 2025 tog en mand en pistol og angreb den amerikanske styrelse for sygdomskontrol og -forebyggelse. Han endte med at dræbe både sig selv og en politibetjent. Hans motivation? Han mente, at han var blevet forgiftet af covid-19-vaccinen.

Selve konflikten med Harvard kom lidt senere. Trump-administrationen forsøgte at indføre en ”whistleblower-ordning”, hvor studerende kunne angive deres medstuderende for uamerikansk opførsel. Nogle blev samlet op på gaden af maskerede betjente. Hvis man har brug for at skjule sig bag en maske, er der ingen tillid mellem statens ordenshåndhævere og dens borgere.

Som jeg skriver i bogen, har jeg boet to år i Tyskland, men det var først i USA, at jeg for alvor forstod, hvad det østtyske hemmelige politi, Stasi, må have betydet for befolkningen. Det gør noget særligt ved et menneske, når man ikke længere kan stole på sin sidemand.

Der beskrives et USA, hvor frygt og polarisering erstatter frihed og fællesskab. Er det et billede på Amerikas nutid – eller Europas fremtid?

Jeg frygter, at det kan blive begge dele. Derfor er bogen også en advarsel. Hvis vi ikke passer på, risikerer vi at ende dér, hvor USA er nu.

Men Europa har et valg. Vi kan vælge at definere os i modsætning til det, vi ser i USA i øjeblikket – og være stolte af det, der adskiller os. Jeg citerer den tidligere belgiske premierminister Alexander De Croo i bogen: “Europa skal begynde at opføre sig som nummer ét.”

Desværre synes jeg, vi er ved at forpasse muligheden. I stedet for at styrke vores udviklingsbistand som svar på Trumps nedskæringer i USAID, valgte flere europæiske lande at indføre deres egne besparelser. I Frankrig har man netop halveret udviklingsagenturet Agence Française de Développement. Den eneste vinder i det spil er Kina, som nu kan udfylde vakuumet og opbygge tætte partnerskaber med udviklingslande.

Du trækker paralleller mellem Alexis de Tocqueville i 1830’erne og din egen rejse. Hvorfor var det vigtigt for dig at skrive Angreb på Harvard som en rejse i både USA’s nutid og Europas fremtid?

Det er meget i Tocquevilles ånd: Når vi rejser, bliver vi klogere på det, vi kommer fra. Han rejste rundt i det unge amerikanske demokrati og indså, hvor hans Europa – hvor enevælde og aristokrati sang på sidste vers – var på vej hen.

Det gik op for mig, mens jeg skrev bogen, at mine refleksioner kom fra et meget bestemt perspektiv. Og det var ikke nødvendigvis kun dansk. Jeg oplevede angrebet på Harvard gennem en europæisk linse.

Det skyldtes dels de mange samtaler, jeg havde med mine europæiske medstuderende, men også en voksende erkendelse af, at den eneste måde at håndtere Trump på, er som et fælles Europa. Når Trump taler om at overtage Grønland, bliver Danmark pludselig en meget lille nationalstat. Men EU – trods alt – fylder lidt mere.

Så bogen er inspireret af Tocquevilles projekt, men der er også et andet centralt citat i bogen. Det stammer fra James Baldwin, den amerikanske borgerrettighedsaktivist. Den kronik, der fik den tyrkiske studerende Rümeysa Öztürk fængslet, slutter med et citat af Baldwin:
“Paradokset ved uddannelse er præcis dette: I takt med, at man bliver mere bevidst, begynder man at undersøge det samfund, man bliver uddannet i.”

Mens jeg gik til undervisning hver dag og blev klogere, blev selve tilværelsen derovre en bevidstgørelse – ikke kun om USA, men også om, hvor jeg selv kom fra, og hvad jeg sætter pris på ved Europa.

Mange af dine oplevelser på Harvard handler om identitet, ytringsfrihed og polarisering. Hvor går grænsen mellem at beskytte minoriteter og at bevare den frie debat?

Det er et svært spørgsmål – og i virkeligheden en grundlæggende spænding i et demokrati. Min bog er på ingen måde en fuldt udviklet teori om, hvor grænsen og balancegangen mellem de to vigtige hensyn, en stat skal varetage, bør ligge. Men jeg er kommet lidt tættere på nogle tanker om det.

Jeg skriver en del om Harvards problemer med antisemitisme. I maj 2025 udkom der to rapporter – den ene om antisemitisk og anti-israelsk adfærd, den anden om anti-palæstinensisk og anti-muslimsk adfærd – baseret på interviews med en lang række studerende. De to rapporter står i skarp kontrast til hinanden, når det gælder spørgsmålet om ytringsfrihed og, hvor grænsen bør gå. I rapporterne beskrives blandt andet en såkaldt “Palæstina-undtagelse til ytringsfrihed”, hvor pro-palæstinensiske udsagn bliver censureret, mens jødiske studerende samtidig oplever, at antisemitiske udtalelser ikke behandles som den samme form for hadefuld tale, som for eksempel skældsord mod LGBT+-personer gør.

Rapporterne er hård og trist læsning. Noget, jeg dog fandt interessant, var, at der ikke altid var en insisteren på hårde og rigide definitioner af ytringsfrihed. En studerende reflekterede over, at der skal mere til end blot en juridisk forståelse – at det i stedet handler om “fællesskabets normer og standarder”. Hun mente, at man naturligvis har retten til at sige, hvad man vil, men at det også handler om at sikre, at alle føler sig trygge.

Igen tror jeg, at tillid er nøglen. Men rapporterne viser, at det er blevet særligt svært at føre samtaler med dem, man er uenige med – især efter COVID-19 og de sociale mediers fremmarch.

Så jeg har ikke en færdig teori. Jeg tror, at den grænse må findes gennem diskussion og forhandling. Men jeg tror også, at Harvard viser, at den ikke bør presses ned over institutioner ovenfra – sådan som Trump-administrationen forsøgte.

Du beskriver en eliteinstitution, der kæmper med sin egen rolle i et polariseret samfund. Er Angreb på Harvard i virkeligheden også et opgør med elitens verdensbillede?

Ja, du kan godt kalde det et opgør med elitens verdensbillede – og måske til dels med eliten selv. Men det er mere nuanceret end som så.

Det er vigtigt for mig at understrege, at min pointe rækker ud over den banale konstatering, at “Harvard er elitær.” Det ligger jo i selve præmissen for eliteuniversiteter. Der er en ubekvem sandhed bag institutioner som Harvard: Hvis de virkelig ville, kunne de optage langt flere studerende og dermed fordele privilegierne bredere.

Jeg tror, det handler om, at Harvard ikke helt er komfortabel med at anerkende sine egne privilegier. Der bliver talt meget om identitet, køn og etnicitet – men ikke særlig meget om klasse. Og det, tror jeg, gør, at man konceptuelt har svært ved at forstå, hvad der driver så mange vælgere til at stemme på Donald Trump.

Jeg beskriver en scene i bogen, hvor der bliver afholdt en slags live “focus group” med almindelige amerikanere. Det blev på sin vis lidt performativt – som om man var nødt til at flyve 14 amerikanere ind og bringe dem ind i elfenbenstårnet for overhovedet at forstå, hvad der rørte sig ude i landet.

Den tidligere økonomiske rådgiver for præsident Obama, Jason Furman – en populær professor på skolen – formulerede problemet ret præcist under en paneldebat: “70 procent af befolkningen siger, at tingene ikke er okay. Her på Harvard synes vi, at det går meget godt.” Og jeg tror, at noget lignende gjorde sig gældende hos Demokraterne.

Du skriver, at “når vi ikke har tillid til hinanden, ender vi alle med at være dårligere stillet.” Hvad kan vi i Europa lære af det, du oplevede i USA?

Vi må ikke tage tilliden for givet. Den kommer ikke af sig selv. Når vi ser en amerikanisering af vores politik eller en dæmonisering af vores politiske modstandere, må vi tage afstand. Vi skal virkelig passe på ikke at lade polariseringen få fodfæste.

Det er mistilliden til institutioner, videnskab og politikere, der har ført mange amerikanere til Trump. Og det er den samme dynamik, der leder folk til Marine Le Pen i Frankrig eller AfD i Tyskland.

I bogen bliver Europa fremstillet som forbilledet – men vi ser allerede de samme spirende tendenser her. Det er derfor afgørende, at vi sætter en grænse og klart definerer, hvad vi står for – og hvad vi ikke vil acceptere.

Hvis du skulle formulere ét budskab til danske læsere – hvad håber du, de tager med sig fra Angreb på Harvard?

I bogen ender jeg med at beskrive mig selv som en “radikaliseret europæer.” Jeg baserer begrebet på idéen om the lone moderate – den ensomme moderate. Grundtanken er, at gennemsnittet tjekker ud og trækker sig fra debatten i et polariseret miljø. De føler ikke, at det er værd at diskutere eller deltage i konflikten – og de ender med at stå alene.

Jeg ser en risiko for, at Europa bliver the lone moderate i verden. Mens demokratiet i vesten presses af højreradikal populisme, og autoritære regimer som Kina og Rusland i øst udfordrer de demokratiske og liberale værdier, risikerer Europa at tjekke ud af den globale polarisering.

Vi skal derfor være radikale europæere i vores insisteren på tillid, institutioner og frihed.
I virkeligheden er det ganske enkelt: Vi er ikke USA.

For nylig så vi det i praksis. USA blokerede for en ny klimaaftale i den Internationale Maritime Organisation og truede lande med sanktioner og visumrestriktioner mod individuelle medlemmer af diplomatiske delegationer – med frygt og magt som våben.
Europa, derimod, kæmpede for grønne løsninger i de globale klimaforhandlinger.

Det er denne nye verdensorden, vi skal vænne os til – og den skal vi være klar til.

Indlægget Forfatterinterview: Emil Sondaj Hansen blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview: Sandra Schwarts

Straarup & Co — Sun, 26 Oct 2025 13:24:18 +0000

Hvordan er dit forhold til uhyggelige historier?

Jeg ELSKER at skrive gys, men det skal være sjovt gys og gerne med en masse action også. Rigtig uhyggelig splat og horror er slet ikke mig. Det går jeg en stor bue udenom, både når det gælder bøger, film og serier, fordi jeg simpelthen bliver pissebange, hvis det er for uhyggeligt, og så enten kan jeg ikke sove, eller også får jeg fæle mareridt om natten.

Som barn læste jeg slet ikke gys, som ung udfordrede jeg mig selv og læste bl.a. Stephen King og Dean R. Koontz, men i dag læser jeg slet ikke gys.

Hvor går grænsen for, hvor uhyggeligt man må skrive for børn?

I princippet mener jeg ikke, der er nogen grænser for, hvor uhyggeligt man må skrive. Så længe en fortælling pakkes rigtigt, så læser eller formidler ved, hvad det er for en historie, de står med. Nogle børn elsker jo virkelig at læse blodige, klamme og vildt uhyggelige gysere, mens andre foretrækker mere hyggelig uhygge som mig selv.

Hvor finder du inspiration til dine uhyggelige karakterer og plots?

Sætningen HVAD NU HVIS er min største katalysator for inspiration og så hverdagen, som den ser ud for de fleste. Det er også derfor, at mange af mine historier tager afsæt i helt almindelige børn med helt normale liv – i hvert fald på overfladen for der er jo altid lige et twist.

I min serie Monstervenner er mine hovedpersoner Ulf, Vik og Vera tre børn, der jonglerer med helt alminelige hverdagsproblemer, men som så også samtidig må kæmpe for at skjule deres hemmelige monsteridentiteter som henholdsvis varulv, genial videnskabsdreng og vampyr.

I min serie Spøgelsesjæger er mine hovedpersoner, Noa og Ellie, også to helt almindelige børn, som må overtage familiens hemmelige hverv som spøgelsesjægere, da deres onkel Egon pludselig dør under mystiske omstændigheder.

Hvordan arbejder du med at skabe uhygge i dine fortællinger?

Jeg arbejder meget med miljø, følelser og sansninger i mine fortællinger til at skabe den rette stemning. I gys får jeg som forfatter en del forærende ved at vælge fx en kirkegård ved midnat som ramme for min fortælling. Det kan også være en aflåst kælder, en mørk skov, et lighus eller fx en mennesketom skole en tåget aften. Sprogligt bruger jeg sanserne til at udfordre mine hovedpersoner. Mørke eller tåge, der frarøver deres syn, en uhyggelig latter, en prikken i nakken, en lugt af råddenskab og en metallisk smag i munden.

Hvis du skulle give ét råd til børn, der selv vil skrive uhyggelige historier — hvad ville det være?

At skrive uhyggelige historier som I selv har lyst til at læse og gyse over! Et sted at starte er at tænke over følgende tre spørgsmål:

1. Hvad ville skræmme mig allermest, hvis det skete i virkeligheden?

Forestil dig, at du er alene hjemme, i mørket, eller et sted hvor du ikke kender nogen. Hvad ville få dit hjerte til at banke hurtigere?

2. Hvis jeg var med i historien, hvad ville jeg gøre, når det uhyggelige begyndte?

Ville du gemme dig? Råbe på hjælp? Prøve at finde ud af, hvad der sker?
Eller måske være modig og undersøge det?

3. Hvordan ville jeg ønske, at det hele endte?

Skal det onde forsvinde? Skal det vise sig, at det hele bare var en drøm?
Eller skal det slutte på en måde, der stadig giver kuldegysninger?

Om Sandra Schwartz

Sandra Schwartz er en erfaren forfatter og foredragsholder med snart 90 bøger i bagagen. Hendes forfatterskab er alsidigt og spænder fra letlæsning til ungdomsbøger og byder på alt fra realisme, action, romantik til gys. Hun har blandt andet skrevet serien Monstervenner og faktabøger om mytiske væsner som Havfruer, Manden med leen, Zombier, Vampyrer og Varulve.

Sandra er optaget af den gode historie, der tager afsæt i den hverdag, som børnene og de unge kender, og de fantastiske universer, de drømmer om.

Indlægget Forfatterinterview: Sandra Schwarts blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview: Katrine Skovgaard

Straarup & Co — Sun, 26 Oct 2025 10:52:50 +0000

Himmelskiven er anden bog i serien om Alle Tings Museum. Hvad er en himmelskive og hvordan har den inspireret dig?

Himmelskiven findes faktisk i vores verden og er udstillet på et museum i Tyskland. Jeg har været nede og se den og snakke med forskere i forbindelse med, at jeg skulle skrive bogen. Det er en metalskive fra bronzealderen, der viser solen, månen og stjernehoben Plejaderne. I bogen er det en af de vigtige genstande, der siges at skulle afgøre Alle Tings Museums skæbne.

Hvordan har det været for dig at arbejde videre med universet i serien?

Fuldstændig fantastisk! Jeg bliver mere og mere overbevist om at Alle Tings Museum findes i virkeligheden, og jeg bare er udvalgt til at fortælle om det. Det har været spændende at sende karaktererne ud på endnu farligere eventyr, og det føles faktisk lidt som om Museet også er en karakter, og man må sige, at det bliver udsat for lidt af hvert i denne bog.

Hvordan arbejder du med worldbuilding, og sørger for at holde styr på alle elementerne? Har du nogle særlige metoder du anvender?

Jeg har et dusin notesbøger og online noter, som giver mening på deres helt egen måde. En konkret ting, jeg bliver ved med at vende tilbage til er et excel-ark, hvor jeg har noteret de forskellige niveauer på museet, så jeg ved om de skal gå op eller ned i den store spiral i midten af museet. Jeg har også karakter-ark og noter om de forskellige verdener. Jeg har også en liste med genstande og andre ting, som jeg skal eller kan bruge senere.

Er der nogle emner, karakterer eller temaer, der har været vigtige for dig at tage op og belyse i Himmelskiven?

Det overordnede tema for denne bog er at finde vej – nærmere bestemt sin egen vej. Den nye karakter Bastian er kort-ekspert, og jeg bruger denne tematik på et overordnet plan, men jeg har også tænkt over det i forhold til hver karakter. Og så tager jeg så småt fat på det store tema om: Hvem der ejer alle disse genstande på museet. Det er også noget museer i dag arbejder med, fordi det ikke er alle genstande der er kommet til museerne på en etisk måde, og mange ting bliver leveret tilbage til, hvor de kom fra. Det kalder vi “repatriering”.

Igen vil vi spørge, hvad arbejder du på lige nu?

Jeg arbejder på et par forskellige projekter, blandt andet en ungdomskrimi og et par realistiske tween-bøger, men jeg er faktisk lige gået i gang med de første tanker om den sidste bog i serien: Stjernestenen. Det var enormt angstprovokerende at skulle gå i gang med at samle alle trådene og “lukke” universet af på en måde. Men jeg synes det giver mening, det jeg har gang i, og jeg kan slet ikke vente med at dele det med jer alle sammen.

Himmselskiven er anden bog i serien om Alle Tings Museum. Første bog i serien er Stormspyddet.

Indlægget Forfatterinterview: Katrine Skovgaard blev først udgivet på Straarup & Co.

3 spørgsmål til Karin Aspenström

Straarup & Co — Wed, 15 Oct 2025 10:40:09 +0000

Karin Aspenström er forfatter og manuskriptforfatter til film og tv-serier. Hun har arbejdet inden for mange forskellige genrer, fra thrillers til komedier, og er nu aktuel med kortromanen Mors dreng.

Hvordan fik du inspiration til at skrive Mors dreng?

Min motivation til at skrive denne historie blev særlig stærk, da jeg selv fik en søn. Jeg ville gerne undersøge, hvordan det må være for en forælder, når deres barn – som bare er en lille dreng – pludselig bliver anklaget for at være en gerningsmand. Jeg tror, det er en af de værste ting, en forælder kan opleve.

Hvilken rolle spiller dine omgivelser, mennesker og steder, når du arbejder på en roman?

Jeg henter ofte inspiration fra byer og steder, hvor jeg har boet og arbejdet. Mors dreng foregår for eksempel i Karlstad i Värmland, hvor jeg bor. Ellers henter jeg ofte inspiration fra mine egne følelser og relationerne omkring mig. At turde udforske en mørk tanke eller en forbudt følelse er den vidunderlige frihed, der følger med at skrive skønlitteratur.

Er der en type karakterer holder du mest af at skrive om?

Jeg kan godt lide at skildre karakterer, der kunne have godt af lidt selvanalyse. Karakterer, der måske har en stærk opfattelse af sig selv og hvem de er, men som ikke er klar over, hvad de virkelig har brug for i livet. For eksempel tror hovedpersonen Christel i denne roman, at hun skal leve op til en masse idealer som mor, men i virkeligheden har hun brug for at tage et skridt tilbage og grine af sig selv.

Indlægget 3 spørgsmål til Karin Aspenström blev først udgivet på Straarup & Co.

3 spørgsmål til Agnes Matre

Straarup & Co — Wed, 15 Oct 2025 09:51:56 +0000

Agnes Lovise Matre (f.1966) kommer fra Haugesund, debuterede som forfatter i 2012 og har skrevet Jaget vildt, der er hendes første udgivelse på dansk.

Matre er senest aktuel med Til døden, der er en del af en serie af intense kortkrimier, hvor hver bog byder på en selvstændig, hæsblæsende og gribende fortælling. Læs med her, hvor hun fortæller om inspirationen til romanen, der kan findes i et moderne kvarter i Oslo, og om hendes fokus på karakterdrevne plot i det korte format.

Hvordan fik du inspiration til at skrive Til døden?

Jeg blev spurgt, om jeg ville være en af flere forfattere, der skulle skrive en kortroman inspireret af et af de ti bud. Det gav mig mulighed for at træde ud af min krimiverden og gøre noget lidt anderledes. Jeg valgte det sjette bud, Du må ikke bryde ægteskabet.

På det tidspunkt var jeg en del af Barcode-projektet i Oslo, hvor jeg passede mit barnebarn om dagen, mens hans forældre var på arbejde. Det slog mig, at dette nye, moderne boligområde var meget forskelligt fra andre steder, jeg havde været. Alle syntes at være rige og succesfulde. Alle drak champagne, ikke prosecco. Alle gik i dyrt designertøj og boede i ekslusive lejligheder.

Men det tog mig ikke lang tid at indse, at de fleste af dem, der boede der, lejede disse lejligheder, og nogle boede sammen for at have råd til huslejen. De var ikke kun finansfolk og andre rige mennesker, men også mennesker med almindelige jobs, der ønskede at fremstå som noget mere. I hvert fald var det, hvad jeg tænkte dengang, og da jeg fik til opgave at skrive en bog, begyndte min fantasi at løbe. For i Barcode-området kunne man, som jeg så det, lade som om man var hvad som helst.

Jeg forestillede mig Ella fra Oslos fornemme vestside, der mødte Mathias fra Vestlandet, nærmere bestemt oliebyen Stavanger. De gifter sig efter kun tre måneder uden egentlig at kende hinanden. Begge håber sandsynligvis, at den anden er præcis det, de leder efter, en person, der kan give dem lykke og større succes. Men efter kort tid dukker små hemmeligheder frem, der får deres tillid til at svinde, og de spekulerer på, om det er muligt at leve sammen, indtil døden skiller dem ad.

I Til døden ville jeg undersøge, hvor mange og hvor alvorlige hemmeligheder et menneske kan have uden at fortælle det til den person, de er gift med. Kan man leve med en rygsæk fuld af ting, man har gjort og oplevet i fortiden, eller er det begyndelsen på enden? Jeg leger med disse hemmeligheder, men også med ægteskabsløftet, som Biblen fremstiller det. Og hvem ved. Måske har jeg selv lært lidt i processen.

Har det krævet noget særligt at skrive krimi i et kort format? Nogle overvejelser eller elementer der har overrasket dig?

Ja, det korte format kræver noget andet. Man skal bruge et meget effektivt sprog for at kunne sige meget på kort tid. Der kan ikke være for mange synspunkter, og karaktererne skal være skarpt optegnet. Sproget er vigtigt, men det litterære aspekt er meget vigtigere.

I Til døden har jeg ændret det skrevne sprog og bruger en form for bokmål, der grænser op til nynorsk, når jeg skriver Mathias’ perspektiv, mens jeg bruger konservativt bokmål i kapitlerne om Ella. Danske læsere vil selvfølgelig ikke lægge mærke til dette, når de læser bogen, men for mig var det lidt sjovt at lege med sproget, en ekstra dimension for at vise forskellen på de to.

Jeg har ikke været overrasket over, at det er anderledes at skrive en kort roman, men det har været spændende og interessant at skrive i det format. Til døden er mere en psykologisk thriller, hvor læseren ikke får alt det at vide, som fortælleren ved. En traditionel krimi kræver tid til efterforskning, tid og plads som jeg ikke har i kortformatet. Selvom jeg normalt skriver karakterdrevne romaner, så blev dette en slags ekstremsport.

Er der nogle særlige relationer mellem karakterer eller karaktertyper, som du holder særligt af at skrive om?

Jeg kan godt lide at opbygge gode karakterer og lege med relationerne mellem dem. Jeg kan især godt lide at fremhæve de hemmeligheder og spændinger, der ligger under overfladen. Mathias og Ella har store hemmeligheder, som de prøver at skjule. Alle mennesker har nogle skår, som de ikke fortæller andre om, men Mathias og Ella har betydelig flere og mere alvorlige hemmeligheder, end de fleste af os bærer rundt på. Da hemmelighederne begynder at komme op til overfladen, opstår der sprækker i facaden og tilliden mellem parret bliver ødelagt. Jeg forsøger at undersøge, hvordan noget som dette kan ende.

Som læser kan jeg godt lide at føle den kvælende fornemmelse af, at noget er galt, når jeg føler den samme frygt, tvivl eller fortvivlelse som karaktererne. Det er sjovt at skrive om sådanne mennesker og gradvist afsløre deres personlighedstræk og deres bagage, og finde nye konflikter der forhåbentlig vil overraske læseren.

Det særlige ved denne fortælling er, at der som udgangspunkt ikke er begået en forbrydelse som skal løses. Antagonisten er ikke kun alt det, der skal forblive skjult, men også selve Barcode-området, der ikke tillader dem at være ærlige over for hinanden. Det er lidt mit varemærke at bruge omgivelserne, vejret og dufte til at understrege stemninger i mine bøger. Hvad end det er et dyrt boligkvarter i Oslo, som disse to karakterer klamrer sig til og forsøger at bruge som facade for det liv de lever, eller om det er den smukke natur i Hardanger, der står i i skarp kontrast til de brutale mord i mine andre bøger.

Indlægget 3 spørgsmål til Agnes Matre blev først udgivet på Straarup & Co.

Læsning i børnehøjde – med plads til alle

Straarup & Co — Wed, 15 Oct 2025 07:56:59 +0000

En struktureret og differentieret tilgang til læseundervisningen

I 1. klasse er det afgørende, at alle elever får den rette støtte til netop deres læseudvikling. Læsemodul-modellen er en struktureret og differentieret tilgang til læseundervisningen, hvor ingen bliver overladt til sig selv – og ingen bliver holdt tilbage.

I mit klasselokale er læsemodul blevet en fast del af ugens program. Modellen bygger på en støttet og meningsfuld differentiering, hvor eleverne arbejder i niveauinddelte læsegrupper, mens der samtidig er gang i kreative og sproglige stationer i resten af klassen. Det kræver en god organisering – men det betaler sig!

Sådan foregår det i praksis

Undervisningen er bygget op omkring et fast læsemodul 1-3 gange om ugen, som typisk varer en dobbeltlektion. Jeg inddeler eleverne i læsegrupper på 3-5 elever ud fra deres aktuelle læseudviklingstrin. Det kan være baseret på observationer, test eller samtaler – men vigtigst er, at jeg som lærer har et klart billede af, hvor den enkelte elev er i sin udvikling.

Én gruppe ad gangen læser med mig i ca. 20 min. i en ukendt fælles læsebog. Her arbejder vi målrettet med teknisk afkodning, lydregler og læseforståelse med samtale om teksten og begrebsudvikling. Bogen sendes til sidst med eleven hjem i en mappe med et lille skriv i en læselog som kommunikation til forældrene om, hvad der skal læses og øves på til den efterfølgende gang. Det er vigtigt, at man som lærer noterer sig hver gang, hvordan elevens læseudvikling forløber.

Jeg bruger som start lydrette, korte og overskuelige læsetekster, som matcher netop den gruppes niveau og udfordringer – og her kommer gode læsebøger virkelig til sin ret.

Her er det oplagt at bruge bøger fra fx. Straarup & Co, som har et bredt udvalg af letlæsningsbøger til alle niveauer. Uanset om en elev lige har knækket læsekoden eller allerede er i gang med mere sammenhængende tekst, findes der titler, der både motiverer og passer til den enkeltes behov. Og så er mange af deres titler “herresjove” og skønne!

Imens arbejder de øvrige elever i stationer, som er nøje planlagte, så de understøtter sproglig udvikling og læselyst. Det kan være:

Læsestation, hvor de enten ved individuel læsning eller makkerlæsning fordyber sig i en tekst på deres eget niveau. Der kan trænes stillelæsning og højtlæsning, intonation og stemme.
Skrivestation, hvor de kan udfolde og udvikle deres skriftlige færdigheder ved fx at skrive ord, små sætninger eller historier.
Bogstav/lydstation, hvor de styrkes i deres evne til at lytte, skelne og kategorisere de enkelte lyddele samt arbejde med en begyndende lydsyntese – der kan fx arbejdes med rim, forlyd, vokaler og konsonanter.
Kreativ station, hvor den sproglige og fonologiske opmærksomhed trænes gennem finmotoriske aktiviteter ved fx at klippe, klistre, forme, farve og skabe.
Spilstation, hvor den sproglige opmærksomhed trænes gennem lydlege ved fx brætspil, vendespil eller computer.

Stationerne er ikke tilfældigt valgt – de har alle et sprogligt eller læseunderstøttende formål. Og så er de designet, så eleverne kan arbejde selvstændigt og meningsfuldt, mens læreren er optaget i læsegruppen. Jeg kan dog anbefale, at man lægger disse læsemoduler, hvor man er to voksne i klassen – evt. har man en læsevejleder med i sin undervisning eller evt. har en pædagog til rådighed, så læreren kan koncentrere sig om sin gruppe, men den anden voksne støtter de øvrige grupper ved stationerne.

Hvorfor virker det?

Fordi eleverne bliver mødt, der hvor de er. Ikke alle førsteklasseselever kan knække koden samtidig – og det skal de heller ikke. Nogle er stadig i gang med bogstavernes lyde, mens andre læser små bøger selv. Læsemodul skaber plads til begge dele. Den systematiske organisering betyder, at alle elever får ugentlig læsestøtte. Og fordi læsningen foregår i små grupper, skabes der trygge rammer og mulighed for nærhed, dialog, gentagelser og høj og fokuseret faglighed. Samtidig får eleverne ejerskab over deres stationsarbejde. Det styrker selvstændigheden, motivationen og læseglæden – og det gør det muligt for mig at lave reel og kvalificeret undervisning i læsegrupperne.

Et fælles læseløft

Læsemodul kræver en del forberedelse og struktur – især i starten. Eleverne skal trænes i at arbejde på denne måde, og man skal være forberedt på kaos i opstarten. Desuden har ikke alle skoler kæmpe lagre af ens bogsæt eller ressourcer til at købe stort ind af nye bøger, MEN man kommer langt ved at gå lidt på jagt på skolens bibliotek eller bogkælder; låne bogkasser på CFU eller gå på jagt i genbrugen og købe lidt nyt ind af gangen. Mit bedste råd: sæt i gang NU – og inden længe har du allerede et fint lille lager til gavn for også mange kommende årgange af elever. For gevinsten er stor: Når undervisningen er organiseret og differentieret med mening, får alle elever den bedste mulighed for at lære at læse – og for at få lysten til at læse. I en 1. klasse handler det ikke kun om at lære at læse, men også om at få en stærk oplevelse af, at man kan. Med læsemodul – og med adgang til gode, lettilgængelige læsebøger bliver det muligt at give alle elever netop den oplevelse.

Blogindlægget er skrevet af Stine Larsen, der har næsten 20 års erfaring som dansklærer på alle klassetrin. Hun er uddannet læsevejleder og har speciale i indskolingen; den første læsning, fonologi og fonetik. Hun blogger også om indhold og metoder i undervisningen på profilen @huskenoegler_i_undervisningen.

Indlægget Læsning i børnehøjde – med plads til alle blev først udgivet på Straarup & Co.

3 spørgsmål til Sven Petter Næss

Straarup & Co — Tue, 09 Sep 2025 13:58:06 +0000

Sven Petter Næss (f. 1973) har i de seneste år etableret sig som en stærk forfatter på krimiscenen. Han har udgivet syv kritikerroste krimier og er blandt andet aktuel med kortkrimien Tyv.

Tyv er en del af en serie af intense kortkrimier, hvor hver bog byder på en selvstændig, hæsblæsende og gribende fortælling.

Hvordan fik du inspiration til at skrive Tyv?

Jeg blev spurgt om at skrive et bidrag til en serie af korte romaner inspireret af de ti bud. Efter at have tænkt lidt over det, valgte jeg det syvende bud: “Du må ikke stjæle”. Jeg tænkte det kunne være spændende at udforske, hvad tyveri betyder i en moderne tid, hvor nogen kan stjæle hele din identitet.

Hvilke ting har været særligt spændende og udfordrende i dit arbejde med at skrive i et kort format?

Kortromanen er både spændende og udfordrende at arbejde med, fordi man er nødt til at begrænse sig selv. Kun de vigtigste ting få plads i romanen, samtidig med at man skal fortælle en hel historie. Jeg kunne nemt have skrevet 100 sider mere! Men det er en lærerig oplevelse. Jeg gør det gerne igen.

Hvilken rolle spiller dine omgivelser, mennesker og steder, som inspiration for dit forfatterarbejde? Er der noget du har været særligt inspireret af i dit arbejde med hovedkaraktererne i Tyv?

Min redaktør og jeg talte om, hvor der er blevet af den gamle “con man” – svindleren i litteraturen, såsom Tom Ripley eller Morten Martens. Jeg havde lyst til at vække den type karakter til live igen. Den opmærksomme læser vil desuden bemærke en række Hitchcock-referencer gennem bogen.

Endelig blev mit gamle job inde for IT også en inspiration, især mit arbejde med sikkerhed og privatliv.

En forfatter lader sig inspirere af både stort og småt.

Indlægget 3 spørgsmål til Sven Petter Næss blev først udgivet på Straarup & Co.

Klassikere der fanger – læselyst og fællesskab på mellemtrinnet

Straarup & Co — Mon, 08 Sep 2025 06:56:17 +0000

Eleverne føler ejerskab og fordyber sig i karakterer og tematikker med en nysgerrighed, der rækker ud over selve læsningen. De stiller spørgsmål, reflekterer og diskuterer – ikke på trods af, men netop fordi de arbejder med klassikere i en form, de kan mestre.

Klassikere og mellemtrinselever er måske ikke en oplagt kombination ved første øjekast – men når de store fortællinger bliver gjort tilgængelige i børnehøjde, opstår der noget helt særligt.

Hvornår egner en klassiker sig til læsning på mellemtrinnet?

På min egen skole har jeg erfaret, hvordan litteraturklassikere er med til at skabe engagement og læslyst hos eleverne, når vi sætter fokus på litteraturklassikere i undervisningen.

Som lærer oplever jeg ofte, hvordan gode fortællinger tænder en gnist hos børn. Når vi dykker ned i litteraturens verden, udvikles ikke kun læsefærdigheder, men også forståelsen for mennesker, livsvilkår og værdier på tværs af tid og sted. Hvis de bliver formidlet rigtigt, så kan klassikere noget helt særligt her.

Selvom de klassiske fortællinger har nogle år på bagen, så kan det sagtens give mening at introducere dem allerede på mellemtrinnet. I den rette form rammer de nemlig børn lige der, hvor de er: nysgerrige, tænkende og optagede af store spørgsmål. Når fortællingerne formidles i et sprog, de forstår, åbner de for både fordybelse og levende samtaler.

Klassikere er ikke bare gamle bøger. De har overlevet tidens tand, fordi de rummer noget grundlæggende menneskeligt – store følelser, svære valg, eventyr og identitet. Men sproget og strukturen i de originale udgaver kan gøre det svært for elever at få adgang til dem. Lange sætninger og gammeldags vendinger risikerer at spænde ben for forståelsen – og dermed også for læselysten.

Derfor blev jeg begejstret, da jeg stødte på Letlæste klassikere fra Straarup & Co. Serien genfortæller nogle af verdens mest ikoniske værker i et sprog, der er tilgængeligt, men stadig tro mod fortællingens dybde og stemning. Det er stadig Frankenstein, Robinson Crusoe og Klokkeren fra Notre Dame – bare med færre sproglige barrierer.

Når vi læser en klassiker i klassen, åbner vi ikke kun døren til en spændende historie. Vi inviterer eleverne ind i en kulturel samtale, der har varet i århundreder. Figurer og fortællinger, de måske kender fra film eller spil, får nyt liv – og skaber genkendelse og nysgerrighed. Flere gange har elever sagt: “Den her historie kender jeg!” – selvom det er første gang, de læser den som bog.

Når vi giver børn adgang til klassikere, giver vi dem ikke kun viden om litteraturhistorie. Vi giver dem muligheden for at spejle sig i tidløse temaer, styrke deres sprog og opleve, at de kan læse og forstå. Og når en elev spørger: “Må vi læse en anden bagefter?”, så ved man, at noget virker.

Undervisningsforløb med letlæste klassikere

På min skole har vi indkøbt fem eksemplarer af hver titel i serien og skabt et årligt klassikerforløb for hele mellemtrinnet. Hvert skoleår udvælger lærerne fem klassikere, som eleverne kan arbejde med. Herefter vælger eleverne selv én af de fem titler, og i tre-fire uger arbejder de i grupper med den bog, de har valgt. Denne kombination af fagligt rammesatte valg og elevinddragelse giver en stærk følelse af medbestemmelse – og det kan mærkes. Eleverne engagerer sig fra starten og arbejder fokuseret med deres bog. Det skaber både fordybelse og stærke læsefællesskaber.

Noget, jeg især har bemærket, er, hvordan denne struktur løfter hele klassen. Eleverne føler ejerskab og fordyber sig i karakterer og tematikker med en nysgerrighed, der rækker ud over selve læsningen. De stiller spørgsmål, reflekterer og diskuterer – ikke på trods af, men netop fordi de arbejder med klassikere i en form, de kan mestre.

Forløbet understøttes af opgavehæfter til hver titel, som er både overskuelige og varierede. Hæfterne starter med sider, der aktiverer elevernes forforståelse, og fortsætter med skriveopgaver, forståelsesspørgsmål, inferensopgaver, samtaleøvelser og ordforrådsarbejde. Til sidst afrundes forløbet med aktiviteter til “efter du har læst” – og som prikken over i’et: et spil, som både samler op og skaber glæde.

I oktober sidste skoleår havde nogle af vores 6. klasses elever valgt at arbejde med Frankenstein, og en elev havde en kommentar efter læsningen, som ramte plet: “I vores gruppe synes vi slet ikke, at det er monstret, der er ond – det er de andre, der får ham til at blive det.” Sådanne reaktioner viser, at fortællingerne ikke bare læses – de mærkes.

Letlæste klassikere gør litteraturen både tilgængelig og vedkommende. Det er ikke bare letlæst for letlæsts skyld – det er en bro til store fortællinger, som ellers ville være uden for rækkevidde for mange elever.

Når vi giver børn adgang til klassikere, giver vi dem ikke kun viden om litteraturhistorie. Vi giver dem muligheden for at spejle sig i tidløse temaer, styrke deres sprog og opleve, at de kan læse og forstå. Og når en elev spørger: “Må vi læse en anden bagefter?”, så ved man, at noget virker.

Blogindlægget er skrevet af Cathrine Winther, der til daglig arbejder som lærer i indskolingen, som DSA-vejleder, læsevejleder, lærermiddelforfatter og bogblogger på profilen @skolelaererlife.

Indlægget Klassikere der fanger – læselyst og fællesskab på mellemtrinnet blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview: Elisabeth Hammer

Straarup & Co — Wed, 03 Sep 2025 09:23:32 +0000

Elisabeth Hammer (f. 1970) har udgivet flere succesrige serier og er en af Norges bedst sælgende forfattere. Hendes romaner er rige på detaljer og historie, og med spændende handlinger og levende karakterbeskrivelser har hun en unik evne til at formidle dybe følelsesmæssige oplevelser. Læs med her, hvor hun fortæller om sit arbejde med den helt nye serie Løfter i sand, hvad der har inspireret hende og hvilken betydning den historiske baggrund har for hendes fortællinger.

Hvad handler første bind, Familiehemmeligheden, i din nye serie om?

Bogen handler om Amalie, en fattig pige, der vokser op i Smågatene i Kristiansand. Der lever hun et enkelt og hårdt liv med sine forældre, katten Mons og vennernes Ingrid og Sebastian. Trods de trange kår er Amalie tilfreds. Men alt ændrer sig, da hemmeligheder fra fortiden vender hele hendes tilværelse på hovedet, og da hun derudover havner i en konflikt med en af byens mest magtfulde mænd, risikerer hun at miste alt, hvad hun holder af.

Hvilke egenskaber har været vigtige for dig at skrive ind i karakteren Amalie?

Livet som kvinde i begyndelsen af 1800-tallet var krævende, og Amalie måtte også gennemgå store forandringer. Hun skulle derfor være både stærk, nysgerrig, omsorgsfuld og modig, og jeg håber at det er lykkedes mig at fremhæve disse egenskaber hos hende.

Hvordan har du fundet inspiration til at skrive en fortælling med netop disse historiske rammer?

Jeg har altid været fascineret af Jane Austens historier fra slutningen af det 18. århundrede, især de uskrevne regler for, hvad der var socialt acceptabelt, og hvor lidt der skulle til for at ødelægge en kvindes ære. Jeg er glad for historie, og begyndelsen af 1800-tallet var en spændende tid for de to kongeriger Norge og Danmark. Napoleon truede og England gik til angreb på København to gange for at få kontrol over vores krigsskibe. Det giver et historisk bagtæppe som er perfekt til at skabe en handling fuld af drama, spænding og kærlighed.

Elisabeth Hammer er aktuel med først bind i den nye serie Løfter i sand. Find bogen her.

Vil du fortælle lidt om det research-arbejde, der ligger bag at skrive historiske romaner? Går du meget op i historisk korrekthed eller er der andet, der betyder mere for dine historier?

Jeg er optaget af, at den historiske baggrund er så nøjagtig som muligt, og jeg foretager grundig research. Løfter i sand foregår både i Christiansand og København, og jeg har besøgt begge byer flere gange. Ud over at kortlægge afstande og set på arkitekturen, har jeg besøgt historiske bygninger og anskaffet mig lokalhistorisk litteratur og kort som jeg har nærstuderet. Serien er dog ikke tænkt som en historiebog, og jeg har muligvis foretaget mindre korrigeringer, hvis det passer historien bedre.

Har du nogle særlige rutiner, når du arbejder på en bog?

Jeg står tidligt på og går en tur med min hund før jeg laver mig en stor kop te med mælk og honning. Derefter sætter jeg mig til at arbejde, med undtagelse af en lille frokostpause midt på dagen, skriver jeg frem til det bliver tid til aftensmad. Når det er tæt på en deadline, arbejder jeg også nogle gange om aftenen og i weekenden.

Når jeg skriver en bog, starter jeg med at lave et grundig overblik over bogens indhold. I denne proces sker det at jeg må opfriske min historiske viden. Jeg skal også sørge for at få alle handlingstrådene i historien med, afslutte og eller skabe nye tråde. Derefter dikterer jeg bogen så hurtigt som muligt (for at bevare historiens flow), inden jeg til sidst renskriver og korrigerer den, så de forskellige handlingstråde passer sammen på den bedst mulige måde.

Indlægget Forfatterinterview: Elisabeth Hammer blev først udgivet på Straarup & Co.

3 spørgsmål til Geir Tangen

Straarup & Co — Tue, 02 Sep 2025 13:21:08 +0000

Geir Tangen (f. 1970) er krimiforfatter og bor i Haugesund på den norske vestkyst. Han er uddannet lærer og har undervist udskolingen, uddannet freelancejournalist og er manden bag Norges største krimiblog. Geir Tangen har tidligere udgivet Ulvetid og Hundedage.

Tangen er senest aktuel med kortkrimien Lad alt håb fare, der er en del af en serie af intense kortkrimier, hvor hver bog byder på en selvstændig, hæsblæsende og gribende fortælling. Læs med her, hvor han fortæller om de udfordringer, der ligger i det korte format, om hovedkarakteren og inspiration fra dødssynderne.

Hvordan fik du inspiration til at skrive Lad alt håb fare?

Inspirationen kom i form af en opgave. Det norske forlag bad mig skrive en spændingsdrevet kortroman inspireret af et af Bibelens ti bud. Jeg kunne selv vælge, hvilket, men handlingen skulle afspejle det pågældende bud. Jeg valgte andet bud: “Du må ikke misbruge Guds navn”. I min research stødte jeg på et citat fra Markusevangeliet, der fremhæver, at det at synde mod andet bud er utilgiveligt. Altså en synd du aldrig kan få tilgivelse for. På baggrund af dette kom flere af de gamle katolske præster og teologer frem til begrebet “dødssynder”. Dødssynderne danner grundlaget for Dantes beretning, om rejsen gennem helvede, og hvordan dødssynderne skal straffes i skærsilden. Grunden til at Markus lægger så stor vægt på netop dette bud, er, at det at misbruge Guds navn sidestilles med at håne Helligånden, altså det guddommelige, der bor i os mennesker. Det var en åbenbaring (om jeg så må sige) at opdage denne kobling, og vi har jo alle set den klassiske kult-film Seven fra 1990’erne. Det var simpelthen den perfekte ramme for en seriemorder-thriller.

Er du stødt på noget uventet i dit arbejde med netop denne roman? Krævede romanen noget særligt af dig?

Ja, absolut. Det er jo en kortroman, og tanken om at skrive en seriemorder-thriller på næsten en tredjedel af det antal ord, som sådan en fortælling sædvanligvis fylder, var så spændende at jeg bare måtte kaste mig ud i det. Jeg ELSKER den type udfordringer. Det er sjovt at forsøge at gøre det litterært “umulige” muligt. Når nogen siger “det kan ikke lade sig gøre” så føler jeg en indre trang til at prøve.

Derudover har jeg anvendt et greb som var ekstremt udfordrende når det kommer til fortællingens synsvinkel, og som gjorde at jeg måtte tænke helt anderledes. Helt ned til hvert enkelt ord og hvilke nuancer disse kunne have. Til sidst er dette den første bog, jeg har skrevet, som ikke foregår i Haugesund, men i Oslo. For at tilegne mig tilstrækkelig viden om lokalmiljøet var det nødvendigt at jeg rejste flere gange og at jeg fik hjælp fra en ven, der bor i Oslo.

Hvordan har du opbygget hovedkarakteren i romanen? Er der nogle bestemte træk som har været vigtige for dig?

Jeg har en efterforsker i form af Steinar Sand, ham vil jeg vende tilbage til, men i Lad alt håb fare tager selve døden den egentlige hovedrolle. Ikke bare gennem drabsmandens handlinger, men også gennem Steinar Sands bundløse kærlighed til sin kone og sit barn som han har mistet i en grusom bilulykke nogle måneder tidligere. Hans oplevelse af ensomhed, fremmedgørelse og sorg manifesterer sig som noget, der bedst kan beskrives som en længsel efter døden. Han fører sit team ind i dødens landskab, for at de skal mærke dens nærhed. Lugte den. Føle den. På mange måder en slags parallel til Virgil, som fører Dante gennem skærsilden i Inferno. Det er en bevidst beslutning fra min side at skrive det på denne måde.

Det blev meget vigtigt for mig at skabe Steinar Sand i en slags gråzone mellem liv og død. Fysisk i live, men død indeni, hvis du forstår.

Indlægget 3 spørgsmål til Geir Tangen blev først udgivet på Straarup & Co.

4. a på lejr – Ny klasseserie af Marie Duedahl

Straarup & Co — Fri, 08 Aug 2025 10:08:48 +0000

Marie Duedahl er aktuel med en helt ny klasseserie. Læs med her om det spændende koncept for hendes populære klasseserier, overvejelserne bag at skrive en letlæsningsserie til en 4. klasse, og om hvordan serierne kan være med til at skabe fællesskab og gode samtaler i klasser.

Vil du kort forklare konceptet for dine klasseserier (og formatet universlæsning)?

I klasseserierne får hvert barn i klassen sin egen bog, hvor han/hun er jeg-fortæller. Alle bøgerne foregår på samme tid (typisk en skoledag), så alt, hvad der sker, ses fra alles vinkler. Med denne multivinkel på en dags hændelser viser klasseserien, hvor forskelligt man kan opfatte de samme hændelser. Alt er måske slet ikke, som det synes at være, og de andre er måske slet ikke, som man troede, at de var. Ved at læse hele serien skulle læseren gerne få en mere rummelig opfattelse af verden og menneskene omkring sig, så han/hun bedre kan sætte sig ind i andres liv og ikke kun se verden fra sit eget perspektiv. Bøgerne kan læses i vilkårlig rækkefølge og danner tilsammen et univers med identifikationsmuligheder for alle læsere.

Hvilke tematikker har været interessante at undersøge i dit arbejde med den nyeste serie? Er der noget der går igen i bøgerne om eleverne fra 4. klasse?

Overgangen fra 3. til 4. klasse kan være lidt hård, især for de fagligt svage elever og de fysisk lidt umodne børn. Man får klasselokale sammen med de store på mellemtrinnet, man får nyt undervisningsmateriale, der er mere tekstbaseret, og man får en ny klasselærer – og skal sige farvel til den lærer, man kender. Alt det er med til at skabe utryghed hos mange elever i begyndelsen af 4. klasse. Det handler serien meget om. Derfor har jeg valgt at tage to lærere med på lejren, hvor den ene er elevernes indskolingslærer, og den anden er deres nye klasselærer på mellemtrinnet. Hende, de kender rigtigt godt, og ham, som de nu skal til at lære at kende. Lejrturen, der foregår i starten af skoleåret, skal være med til at mildne overgangen fra 3. til 4. klasse. Turen skal give klassen nye fælles minder sammen med den nye lærer og give anledning til at få sagt et vemodigt farvel til den gamle lærer. Det er nogle elever mere klar til end andre.

Hvor eller hvordan fik du inspirationen til, at denne serie skulle foregå på en lejrtur?

Det er oplagt at lave en klasseserie om en lejrtur, fordi børnene her tages ud af deres vante rammer og deres vante roller på skolen. De lærer hinanden og lærerne at kende i nye situationer, døgnet rundt, på et nyt sted. Ude i naturen, væk fra mor og far, væk fra hverdagen. Det giver noget til en klasses sammenhold, at man har set hinanden med morgenhår og måske være kede af det pga. hjemve. En lejrtur kan være med til at skabe nye relationer på tværs af de eksisterende, fordi man oplever hinanden på en ny måde. Dermed kan lejrturen være med til at ryste klassen endnu mere sammen på meget kort tid.

4. a på lejr er den femte i rækken af letlæsningsserier, der benytter konceptet om universlæsning. På hvilke punkter er det blevet lettere, sværere eller sjovere at skrive om og håndtere de mange vinkler og perspektiver i historierne?

Jeg har lavet en klasseserie om 3., 4., 6., 9. og 10. klasse, og der er en til 8. klasse på vej. Det er ikke blevet lettere , men er stadig lige sjovt. Det er blevet lidt sværere, fordi eleverne i udskolingen jo langt hen oplever de samme problematikker, så det kræver ekstra arbejde at finde på nyt stof, der stadig er relevant for målgruppen. Det samme gælder indskolingen og mellemtrinnet. Det er også stadig et stort arbejde at holde styr på tid og sted, så der ikke opstår fejl på tværs af bøgerne. Jeg ved jo, at der sidder skarpe læsere derude.

Den nye serie er den første serie, der også indeholder to bøger med to læreres perspektiv. Hvordan adskiller det sig at skrive om de voksnes perspektiv ift. elevernes? Giver det noget ekstra til serien?

Jeg havde nok en fordom om, at børn ikke gider læse om voksne. At børn synes, at voksne er lidt kedelige. Men jeg har fået flere forespørgsler fra elever, der gerne ville læse om, hvordan lærerne oplever de ting, som eleverne går igennem, så derfor har jeg givet de to lærere på lejrturen deres egne bøger. I den nye serie til 8. klasse får læreren også sin egen bog. Det er med til at vise lærerne som mennesker, og at voksne også har deres at slås med. Når lærerne får ordet, kan de fortælle både om deres faglige overvejelser i forhold til klassen og om deres personlige følelser, som de jo ikke kan involvere børnene i, fordi de skal være de tryghedsskabende voksne, der har styr på alt. I lejrserien er den ene lærer blevet mobbet som barn, og der sker noget på lejrturen, som ribber op i de gamle sår. Det er godt for børn at kunne læse om voksne, der har overvundet store problemer og er kommet stærke ud på den anden side.

Hvad synes du klasseserierne kan give læseren frem for enkeltstående letlæsningsbøger?

Klasseserierne giver læseren mulighed for at blive i det samme univers i længere tid og gå mere i dybden med det, fordi der er så mange aspekter med. Klassen kan i fællesskab knytte tråde mellem de mange personer, måske visuelt på væggen i klasselokalet, og sætte temaord om klassefællesskaber på handlingen i bøgerne: konkurrence, lederskab, fjendskab mv. Klasseserierne gør eleverne mere bevidste om dem selv som del af et fællesskab. Man taler om, at vi bærer hinandens liv i vores hænder, og det gør klasseserierne opmærksom på.

Se hele serien her.

Indlægget 4. a på lejr – Ny klasseserie af Marie Duedahl blev først udgivet på Straarup & Co.

Tegneserieamok: Læs tegneserier med dit barn

Straarup & Co — Wed, 23 Jul 2025 06:59:19 +0000

HJÆLP, GISK, KA’POW, Børn og unge elsker tegneserier, men deres voksne er skeptiske, for tegneserien er jo ikke ”rigtig litteratur”.

Mit råd er: Lad os elske tegneserier sammen med børnene og hilse det kæmpestore læseglædefremmende potentiale, der følger med læsningen, velkomment.

På trods af de voksnes skepsis, så er jeg ret overbevist om, at samtlige børnebibliotekarer, lærere, pædagoger og forældre vil give mig ret i, at populariteten på billedfortællinger og specifikt tegneserier er stor. Så det er let at drage den empiriske konstatering, at børn kan lide at møde litteratur, hvor billeder akkompagnerer teksten eller omvendt. Alligevel møder tegneserien blandt mange voksne stadig modstand. Mit velmenende råd er her: Lad børnene gå tegneserieamok og læs gerne med selv.

Orbis Pictus

I 1672 udkom billedbogen Orbis Pictus på dansk. På latin betyder Orbis Pictus ’Verden i billeder’, og den danske titel var Den gandske Verden fuld af de Ting som kand sees og sandses afmaled. Forfatteren Johann Amos Comenius ønskede med bogen at åbne verden for børnene, og man kan sige, at den var en slags encyklopædi over alverdens ting og sager ved tekst og billeder. Orbis Pictus var populær blandt det unge publikum, og billeder har sidenhen ofte ledsaget tekster til børn og appelleret til læsning.

I sin samtid mente Comenius, at børn bedst lærer gennem leg, og måske er det netop det, tegneserien kan, den kan møde børnene i deres egen kultur, som er legekulturen. I dag har billedfortællingerne forgrenet sig i mange genrer og visuelle og tematiske retninger. Vi oplever graphic novels med store eksistentielle tematikker og faglitterære manga udgivelser, og fælles for dem alle er populariteten blandt børn og unge.

Tegneserien er flertydig og kunstnerisk, og den kræver noget af sin læser

Tegneserien er som sagt mangfoldig både med henblik på genrer, tematikker og visuelle virkemidler. Vi oplever livets mørke sider, den berører eksistentielle knaster og tabubelagte områder, den er sjov, den er syret, og den skal nogle gange læses bagfra. Den supplerer læsningen med grafiske elementer, så den bliver flerdimensionel ved modaliteternes samspil. Det kan være tale-tænke-hviskebobler, ordlyde, bevægelsesstreger, følelsesmarkeringer og tekstfelter. Det betyder, at læseren sanser historien og får kroppen med, men det kræver også, at man forstår tegneseriens koder. Tekst og billeder kan være modstridende, de kan være symmetriske eller kontrapunktiske. Med andre ord, så er tegneserien flertydig og kunstnerisk, men den kan også være det modsatte, men bevares det kan al litteratur være, men underlødig som genre… det er den ikke.

Hvorfor stejler flere voksne så? Måske skal vi tilbage til legeperspektivet. Måske har vi glemt at lege. Måske kan vi som lidt stive voksne ikke gennemskue de mange modaliteter og finde mening. Måske er det for svært, for vi kender ikke præmissen for legen, eller vi tør ikke. Faktum er, at tegneserien udfordrer, at den på samme måde som legen, er et æstetisk udtryk, der kalder på deltagelse.

Så kære forældre, pædagoger, lærere og andre voksne, hop ud i legen. Det myldrer med flotte tegneserier både danske og udenlandske. Lad børnene læse tegneserier og læs med selv. Kom ind i legen, for den er rigtig god, og der er plads til alle. Hvis der er noget, som I ikke forstår, så spørg eksperterne…børnene.

Blogindlægget er skrevet af Betina Falsing, der er master i Børne- og Ungdomslitteratur og i Børne- og Ungdomskultur. Til daglig er hun ansat som skolebibliotekar og er koordinator for alle skolebibliotekerne i Høje Taastrup. Derudover skriver hun anmeldelser, artikler og holder foredrag om børnelitteratur. Blogindlægget er udtryk for skribentents egne holdninger.

Indlægget Tegneserieamok: Læs tegneserier med dit barn blev først udgivet på Straarup & Co.

Forlaget anbefaler: Bøger du skal læse i din sommerferie

Straarup & Co — Tue, 15 Jul 2025 13:57:39 +0000

Hvilke bøger skal du kaste dig over denne sommer? Hvad end du allerede nyder din ferie i fulde drag, eller du stadig venter spændt på, at det bliver din tur til at holde helt fri, så er der god inspiration at hente til din sommerlæsning lige her. Vi har spurgt forlagets medarbejdere, hvilken bog de anbefaler til sommerferien, så du kan sikre dig at pakke de helt rigtige bøger, hvor end du skal bruge dine feriedage.

Indlægget Forlaget anbefaler: Bøger du skal læse i din sommerferie blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview: Heidi Mittun-Kjos

Straarup & Co — Tue, 01 Jul 2025 12:24:28 +0000

“Ligesom den ustyrlige natur i og omkring huset trænger familiens historier ind i nutidens plan som et organisk krat, der vokser i jeg-fortælleren.”

Heidi Mittun-Kjos fortæller om romanen Piger i træer. Om inspirationen til at skrive om slægtskab, håb og forandring. Om kvinder og udstødelse. Om naturens indblanding i livet på en ø og hvilke historier et hus kan rumme.

Hvad handler Piger i træer om?
Med ambitionen om at redde et familiehus, der er ved at rådne op, rejser jeg-fortælleren tilbage til den ø, hvor hendes slægt kommer fra. Mødet med det svampeinficerede hus og øen vækker historierne om generationerne før hende til live, især de fire kvinder fra samme slægtsgren. Ligesom den ustyrlige natur i og omkring huset trænger familiens historier ind i nutidens plan som et organisk krat, der vokser i jeg-fortælleren. På den måde fremkaldes et andet væsentligt projekt: at rydde op i familiens forløb og ulykker, og: »at bryde den lange kæde af døtre, der strækker sig mod mødrene og møder en ryg«.

Det er en historie om, hvordan man bryder den udstødelse, der går i arv fra mødre til døtre, om vilkår, værdighed og magt. Først og fremmest handler det om magtesløse kvinder, som på hver deres måde kæmper for at bevare deres værdighed. Samtidig handler romanen om forskellige kvindelige kropslige erfaringer: at begære og blive begæret, at blive gravid, at miste børn, børn som får børn. Spørgsmålet, der bliver rejst er, om det, vi bærer med os, kan blive til noget andet, om forrådnelsen i et gammelt hus kan virke som grobund for nyt liv.

“Ethvert hus rummer flere menneskeskæbner, et hus står i generationer og kan åbne for fortællinger, der strækker sig over tid, og det står altid i et forhold til den lokale kultur og natur.”

Hvor fandt du inspiration til romanen?
I sommeren 2021 rejste jeg tilbage til den ø i nord, hvor jeg tilbragte alle somrene i min barndom, og til det hus, der tilhører min familie, og som har været i forfald i mange år. Ethvert hus rummer flere menneskeskæbner, et hus står i generationer og kan åbne for fortællinger, der strækker sig over tid, og det står altid i et forhold til den lokale kultur og natur. Som i bogen blev min bedstefar næsten arkitekt, men han måtte afbryde sin uddannelse lige før afslutningen på grund af pengemangel. Senere tegnede og byggede han dog det hus, som romanen er centreret omkring. Mødet med øen og huset skabte mange spørgsmål og åbnede samtidig et univers af karakterer og historier for mig; hvad er der sket i og omkring dette hus, hvordan var det planlagt, og hvorfor blev det sådan, både for huset og de mennesker, der boede i det. For mig rummer sådanne spørgsmål litterært sprængstof, og jeg havde ikke alle svarene. Dermed var digtningen og skriveprocessen sat i gang.

Romanens forside er prydet af grønne planter som også er tilstedeværende gennem fortællingen om livet på øen. Hvilken rolle spiller naturen for karaktererne?
Naturen i nord er barsk og hård, og det er menneskene måske også. Folk har levet under hårde kår, for eksempel er det betydeligt mere krævende at drive landbrug der end i det sydlige Norge. Samtidig er naturen i nord både voldsom og smuk, den tager plads, og på den beskrevne ø bor folk i »skørtekanten« af det mægtige og tusind meter høje fjeld. Uden for øen ligger Norskehavet på flere tusinde meters dybde. Der er store kontraster og meget vejr og vind, som afspejler de varierede livshistorier, vi møder i bogen.

Hvordan er dit forhold til romanens karakterer?
Bogen er fiktion, men alt, hvad jeg skriver, er baseret på noget, jeg kender og gerne vil udforske, i dette tilfælde huset på øen, som jeg kender så godt, og de mennesker, der har boet der. Som nævnt rummer ethvert hus flere menneskeskæbner. De mange historier og det lange tidsspænd som et hus kan indeholde. På den måde er det et godt udgangspunkt for en bredt anlagt roman. Det, der interesserer mig, er kontrasten mellem ambitionerne og det, der blev af både huset og familien, samt forholdet mellem huset og den lokale natur og kultur.

Hvilke elementer i fortællingen har overrasket dig i dit arbejde med romanen?
Det sprog, der åbnede sig, da jeg mødte øen. Denne gang lod jeg mig selv være mere fri under skrivningen og var mindre optaget af kronologi og plot end ved den forrige udgivelse, herunder fortælleperspektivet. Selv om der er en tydelig jeg-fortæller, er historierne om familien og menneskene på øen også en del af jeg-fortællerens historie. Jeg har lagt vægt på karakterernes forbindelse med hinanden, hvordan de påvirker hinanden og griber ind i hinandens liv. Denne tekst er også natur i den forstand, at den blev skrevet helt intuitivt, den kom i en strøm. Jeg brugte hele værktøjskassen, rim, regler, gamle ord, dialekt, ord jeg fandt på. Jeg havde mange oplevelser af, at nej, det kan jeg ikke skrive, i hvert fald ikke på denne måde, og alligevel gjorde jeg netop det.

Har du nogle særlige rutiner når du arbejder på en bog?
Jeg er nødt til at have den første side på plads. For mig er den helt afgørende; den sætter tonen og fungerer som en guide for resten af arbejdet, og jeg piller og stikker i den i lang tid af frygt for at gøre det forkert. Derudover er min skriveproces et kaos af løse tekster, der kredser om det samme, og som jeg med hjælp fra tiden og en klog redaktør gradvist får bygget en roman ud af. Jeg arbejder bedst i mit kælderkontor, når der er stille omkring mig. Med andre ord om aftenen og tidligt om morgenen. Jeg skriver ofte sætninger og små afsnit ned på min mobiltelefon, uanset hvor jeg er, gerne når jeg sidder i metroen. For det meste er det tekstligt junk, værdiløst i sig selv, men som jeg senere bearbejder og forsøger at forfine. De fungerer som gode udgangspunkter for en skrivesession.

Piger i træer er Heidi Mittun-Kjos første bog på dansk.

Indlægget Forfatterinterview: Heidi Mittun-Kjos blev først udgivet på Straarup & Co.

Godnathistorier for børn

Straarup & Co — Fri, 20 Jun 2025 10:47:06 +0000

Find inspiration til godnatlæsningen for børn i alle aldre

Der findes intet bedre, end at falde til ro til en god fortælling. Det gælder for både store og små børn. Har du allerede en hyggelig aftenrutine, der inkluderer højtlæsning for dit barn, eller ønsker du at gøre godnatlæsningen til en fast del af dit barns sengetid? Så er der god inspiration at hente her. Vi har samlet en række bøger, der egner sig perfekt til godnatlæsningen for børn i forskellige aldre.

Indlægget Godnathistorier for børn blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview: Mark Edwards

Straarup & Co — Mon, 09 Jun 2025 08:19:40 +0000

Den anmelderroste britisk forfatter Mark Edwards, har solgt mere end fem millioner bøger og toppet bestsellerlister flere gange siden hans første roman udkom i 2013. Nu er han aktuel med anden roman på dansk.

Læs mere om, hvor Edwards fik inspirationen til sin første thriller fra sit eget liv, hvilket forhold han har til sine læsere og hvorfor han finder den britiske og danske høflighedskultur interessant at undersøge i netop thrillergenren.

Hvad handler Sort vand om?

Calvin har åbnet et bageri i det idylliske Lake District, men har ingen kunder. Da hans kone foreslår, at han begynder at reklamere for bageriet på de sociale medier, tiltrækker han sig opmærksomhed fra en kvinde, som hurtigt bliver alt for familiær, og som måske eller måske ikke er en stalker. Samtidig bliver en mand fund på en nærliggende stand. Han er begravet til halsen og efterladt til druknedøden. Politiet har ingen anelse om, hvem han er, eller hvem der ønsker ham død. De to historier flyder sammen, da mørke hemmeligheder i Calvins fortid bliver afsløret – men er Calvin det næste offer?

Hvor opstod din interesse for thrillergenren fra?

Da jeg startede, ville jeg skrive gysere, fordi jeg var meget påvirket af Stephen King. Men i halvfemserne begyndte jeg at læse thrillere af forfattere som Nicci French, Michael Connelly og Ruth Rendell, og jeg fik en idé til en psykologisk thriller baseret på en virkelig oplevelse, jeg havde med mareridtsnaboer. Den bog blev min debut, The Magpies, og jeg har skrevet i denne genre lige siden.

Hvad synes du er det mest underholdende, og hvad finder du mest udfordrende ved arbejdet som forfatter?

Jeg elsker virkelig at komme i kontakt med læserne og har opbygget en loyal følgerskare på de sociale medier. Jeg holder ofte »live-fester« på Facebook, og nogle mennesker er kommet til hver eneste fest siden 2013. Det er dejligt at have cheerleaders og at kunne chatte med bogelskere og give dem et indblik i, hvordan det er at være forfatter. Det sværeste er hele tiden at finde på nye måder at få mine karakterer til at lide på! Jeg tænker ofte på noget virkelig mørkt og indser så, at jeg gjorde det for seks bøger siden. Men jeg nyder at få dem til at lide …

Oplevede du nogen vanskeligheder under arbejdet med Sort vand?

Da jeg lavede research til bogen, besøgte jeg den strand, hvor åbningsscenen foregår – og mistede mine bilnøgler. Jeg ledte i timevis, men kunne ikke finde den. Den må stadig være der et eller andet sted i klitterne.

Bortset fra det var det sværeste at få de to historier til at krydse hinanden. Jeg skrottede et helt afsnit af bogen og skrev det om. Jeg er heller ikke bager, i modsætning til min hovedperson, så jeg måtte hele tiden tale med folk, der driver kaffebarer og caféer, for at sikre, at den del var realistisk.

Hvilke temaer var du særligt interesseret i, da du arbejdede på romanen?

Hovedtemaet i bogen er parasociale relationer. Det er, når nogen tror, at de har et forhold til en berømt person, selv om man med de sociale medier, hvor alle kan gå viralt eller endda opbygge en lille, men loyal følgerskare, ikke behøver at være berømt for at tiltrække denne form for forbindelse. Jeg er virkelig interesseret i, hvordan høflighed kan bringe os i problemer. Jeg tror, at hvis man skal tro den oprindelige version af Speak No Evil, så er det noget, briter og danskere har til fælles. Vi føler os ofte for socialt akavede eller høflige til at komme ud af vanskelige situationer, fordi vi ikke vil gøre nogen kede af det. Men hvad nu, hvis den person, vi forsøger ikke at fornærme, faktisk er farlig?

Hvordan foregået din skriveproces typisk? Har du nogle særlige rutiner, når du arbejder på en bog?

Jeg har normalt kontortid – 9-17, mandag til fredag, med en lang og vigtig pause i midten, hvor jeg går tur med min hund Sherlock og tænker over de problemer, jeg er stødt på. Denne tænketid er afgørende. Forfattere har som regel mest travlt og udfører vores vigtigste arbejde, når vi ser ud, som om vi stirrer ud i luften.

Jeg prøver at skrive 2000 ord om dagen, og jeg skriver meget om og smider dusinvis af sider i skraldespanden. Min yndlingsdel er, når jeg har skrevet et første udkast og kan begynde at forme det.

Indlægget Forfatterinterview: Mark Edwards blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview: Jenny Fagerlund & Caroline Säfstrand

Straarup & Co — Mon, 09 Jun 2025 08:08:47 +0000

Jenny Fagerlund og Caroline Säfstrand er to erfarne forfattere indenfor feelgood, – en genre der har fået vokseværk og som fortsat tiltrækker mere og mere interesse fra læsere over hele verden. I dette interview fortæller de to anerkendte forfattere om deres arbejde med og samarbejde om deres bog Skriv feelgood!

Skriv feelgood! er en guide til dig, som gerne vil skrive en roman. Den er fyldt med gode råd, tips og værktøjer og har derudover en motiverende tilgang til skriveprocessen.

Hvorfor og hvornår faldt I for feelgood-genren?

C: Da jeg debuterede i 2014, eksisterede feelgood ikke som en selvstændig genre, som den gør i dag. Men jeg har altid skrevet bøger, der får en til at føle sig godt tilpas, selvom de dykker ned i menneskelige vanskeligheder og dybe hemmeligheder: De foregår i dejlige omgivelser, har altid en positiv udviklingskurve og en håbefuld slutning. Så man kan næsten sige, at genren fandt mig i stedet for omvendt.

J: Min kærlighed til feelgood startede tilbage i 90’erne, da Marian Keyes udgav The Watermelon. En bog, der tog verden, men også mig, med storm. Marian Keyes kom med noget helt nyt. Den var vittig og sjov, og hun gik ikke af vejen for sværere emner som alkoholmisbrug, depression, tab osv. Hun fangede mig virkelig, og jeg har slugt denne genre lige siden.

Hvad er det særlige ved denne genre?

Genren er bred og rummer alt fra romantiske, humoristiske historier til mere lavmælte romaner. Det er ikke bøger, der viger tilbage for livets vanskeligheder, men pointen er, at de får os til at føle os godt tilpas. Typisk for en feelgood er et attraktivt miljø, karakterer, der udvikler sig i en positiv retning, et fokus på relationer og så læserens løfte: den håbefulde slutning.

Hvordan fandt I ud af, at I ville skrive denne bog sammen?

Jenny har stor erfaring med skrivekurser og havde en idé om at skrive bogen, og på det tidspunkt havde vi en podcast sammen og talte meget om feelgood og skrivning, så det var naturligt, at vi gjorde det sammen. Det var en sjov arbejdsproces – især at være to mennesker og kunne skubbe og trække alt sammen. At skrive en roman er ellers et ret ensomt foretagende. Vi var også enige om, at bogen ikke kun skulle handle om skriveteknikker – men om opmuntring, inspiration og modet til at turde!

Hvilke udfordringer er I stødt på i jeres arbejde med at strukturere og samle så mange råd og inspiration i én bog?

Vi syntes begge, at det var overraskende nemt! Vi vidste fra starten, hvilke elementer der var vigtige at få med, når man skal skrive feelgood. Det viste sig også, at vi fandt forskellige dele underholdende at skrive, og vi fordelte arbejdet, så det var sjovt for os begge. Derfor påtog Jenny sig f.eks. mere af dramaturgien, et emne, som fik Caroline til at gabe.

Er det kun personer, som ønsker at skrive indenfor feelgood-genren, der kan bruge råd og få inspiration til at skrive fra Skriv feelgood!?

Nej, slet ikke! Alle, der skriver eller er nysgerrige på at skrive, kan få gavn af bogen. De grundlæggende principper for bogskrivning er de samme uanset genre.

I råder jeres læsere til at huske at fejre, når de har skrevet et manus færdigt. Hvad er den bedste måde for jer at fejre en færdig bog på?

C: Jeg er ret dårlig til at fejre store ting, men jeg popper altid en flaske bobler med min mand, som har heppet på mig hele vejen. Nogle gange holder jeg udgivelsesfester, og det er selvfølgelig ekstra sjovt – at fejre med andre forfattere, venner, læsere, bogbloggere og andre!

J: Når en bog er færdig og sendt til tryk, plejer jeg at tage et par dage fri og bare nyde, at bogen er færdig. Så elsker jeg at invitere folk til fester og holde udgivelsesfester. I de senere år er det blevet til julefrokoster, forfatterfrokoster, bogbloggermøder og forskellige mingler. Der er ikke noget bedre end at fejre sammen med andre.

For første gang i Danmark, blev der dette forår afholdt en romance-messe med fokus på feelgood-litteratur, der har fået stor og positiv omtale. Oplever I en tendens til stigende interesse for genren?

I Sverige eksploderede genren for en del år siden, og den er stadig meget populær. Og ja … i tider som disse er der en endnu større appetit på historier, som er både menneskelige og håbefulde.

Indlægget Forfatterinterview: Jenny Fagerlund & Caroline Säfstrand blev først udgivet på Straarup & Co.

En fantasiserie du skal læse: Krøniken om Whetherwhy

Straarup & Co — Wed, 28 May 2025 08:23:53 +0000

Velkommen til Whetherwhy, den magiske ø skabt af anerkendte og anmelderroste forfatter Anna James. Her kan du få et indblik i forfatterens tanker bag Whetherwhy-universet og første bog i serien Magiens tid.

Hej, jeg hedder Anna James og er forfatter til Krøniken om Whetherwhy. Den første bog i denne helt nye fantasyserie, Magiens tid, er nu udkommet. Den følger tvillingerne Juniper og Rafferty, som bor på øen Whetherwhy, hvor magien kommer fra de skiftende årstider.

Den er fuld af alle de ting, jeg bedst kan lide ved fantasy. Der er hemmelige selskaber, magiske skoler, missioner, rejser og magiske væsner. Jeg har elsket at skabe øen Whetherwhy, og jeg håber, at du også vil nyde at udforske den.

Min inspiration til Krøniken om Whetherwhy var dybest set, hvor meget jeg elsker fantasy. Jeg var en stor fantasilæser, da jeg voksede op, og er det stadig. Jeg elsker Ursula Le Guin, Tolkien, Diana Wynn Jones. Alle de bøger gjorde mig til den læser og forfatter, jeg er. Jeg har altid elsket at forsvinde ind i en fantasiverden, og jeg ville gerne prøve at skabe mit eget fantasiland helt adskilt fra vores. Så Whetherwhy er fuld af alle de ting, jeg elsker ved fantasy, og jeg håber, at du også vil nyde at udforske den.

På øen Whetherwhy kommer magien fra årstidernes skiften. Som forfatter kan jeg altid godt lide at tage udgangspunkt i ting, der føles lidt magiske i det virkelige liv, og bruge dem som grundlag for mit magiske system. Uanset om det er magien ved at læse eller årstidernes skiften, om det er foråret, der bliver til sommer, om det er blomsterne, der falder, eller efterårsbladene og følelsen af skolestart, så føles det magisk i det virkelige liv. Det ville jeg gerne tage med ind i mit magiske system i Whetherwhy.

Jeg synes også, at det altid er sjovt, når man som læser og forfatter har forskellige typer af ting, at tænke over, hvordan vi ville fungere i et fantasiland, hvilken årstid vi ville være i, hvilken årstid du ville være i.

Jeg håber, at du vil nyde at opdage årstidernes magi i Whetherwhy.

Første bog i Krøniken om Whetherwhy, Magiens tid er netop udkommet.

Indlægget En fantasiserie du skal læse: Krøniken om Whetherwhy blev først udgivet på Straarup & Co.

Basim og Berta. En serie om hverdag, humor og venskab

Straarup & Co — Mon, 05 May 2025 11:07:20 +0000

Hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med Basim og Berta-serien, så har du noget særligt godt i vente. Bøgerne i serien om Basim og Berta fokuserer på emner som skole, venskaber, klima, kærlighed, gaming og meget mere. De er skrevet med en humoristisk tone og indeholder flotte illustrationer, der bidrager til den gode læseoplevelse.

Forfatter Natasja Erbillor fortæller om, hvorfor det er vigtigt at skrive bøger om og til børn, der behandler sjove, genkendelige og udfordrende emner, som børnene selv møder i deres hverdag. Læs også om, hvorfor netop skolen er en interessant ramme for fortællinger som disse.

Basim og Berta – sjove historier om klima, venskab og skoleliv
Med Basim og Berta-serien vidste jeg fra starten, at jeg ville skabe historier, som både er sjove, vedkommende og genkendelige for børn. Temaerne klima, venskab og skoleliv blev naturlige omdrejningspunkter i bøgerne. Ikke som tunge overskrifter, men som en integreret del af karakterernes hverdag.

Klima som en del af hverdagen
I serien lader jeg klimaudfordringerne komme tæt på børnene, for jeg ved, at mange børn allerede tænker på og bekymrer sig om klimaet.

Det handler ikke om store, abstrakte kriser, men om de små ting, man kan gøre i sin egen hverdag. For eksempel er Berta lidt af en klimaaktivist, og i Ud med plastik, ind med natur går hun hele vejen for at bevare skolens store træ, selvom de voksne hellere vil have en skinnende plastikrutsjebane. Det er ikke nemt, og det kræver stort mod. Berta må også i Kød eller knust hjerte? finde ud af, om hendes principper om ikke at spise kød er vigtigere end en ret sød dreng.

Jeg vil gerne vise, at man kan gøre en forskel. I serien opdager Basim og Berta, at forandring ofte begynder med at turde sige sin mening eller tage det første skridt – også selvom det kan føles svært og krævende.

Venskab i medgang og modgang
Venskab spiller en central rolle i alle historierne – Basim og Berta er jo bedste venner. Venskaber er ikke altid nemme, men det er vigtigt for mig at portrættere, at de er værd at kæmpe for.

Basim får et unikt samlerkort i Det sejeste zombiekort. Desværre mister han det og finder ud af, at Otto har det helt samme kort. Så skal de to drenge finde en måde at løse konflikten på, for hvem tilhører kortet? Basim og Berta må også stå sammen i Like og subscribe, hvor de starter en succesfuld Youtubekanal, men pludselig får en ond besked …

Gennem uenigheder, hemmeligheder og samarbejde lærer karaktererne hinanden – og sig selv – bedre at kende. For mig er det vigtigt at skildre, hvordan Basim og Berta håndterer svære følelser, og hvordan de samarbejder og tilgiver.

Skoleliv – som børn kender det
Skolen danner rammen om meget af handlingen i alle bøgerne, fordi det er her, børn tilbringer en stor del af deres hverdag. Jeg har lagt vægt på at skildre et skoleliv, hvor både det sjove, det udfordrende og det helt almindelige får plads.

I Verdens vildeste vikartime skal klassen have vikar, og Basim glæder sig. Men den nye vikar viser sig at være ret sur, og Basim kommer til at drille ham lidt for meget, så det ender helt galt. I Snekrig – pas på! får Berta involveret sig i en lidt for heftig sneboldkamp, og hvem kan ikke huske, hvor vild skolegården var, når den første sne faldt? Sådan nogle almindelige begivenheder, som alle børn oplever, er altid i fokus – og det med et humoristisk strejf.

Derfor er skolen ikke bare rammen for handlingen, men også et sted, hvor børn prøver kræfter med alt fra venskaber til egne grænser. Her får de lov til at fejle og finde nye sider af sig selv. Skolelivet er fyldt med drama, glæde og læring, og så synes jeg, at det både er en sjov og inspirerende setting at skrive om.

Med serien håber jeg at give læserne både gode og sjove historier, der giver stof til eftertanke og et spejl at spejle sig i, så de får en følelse af ikke at være alene om at navigere i vores verden.

Bøgerne om Basim og Berta er skrevet af Natasja Erbillor og illustreret af Angelica Inigo. Serien henvender sig særligt til læsere i alderen 8-10 år og har lix-tal mellem 13 og 17. Find hele serien her.

Indlægget Basim og Berta. En serie om hverdag, humor og venskab blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview: Marie Sammeli

Straarup & Co — Mon, 28 Apr 2025 08:39:42 +0000

Hvornår skal man gribe muligheden for at skrive den bog, man altid har drømt om, og hvilken rolle spiller miljø i en fortælling, hvor hovedkarakteren flytter hele sit liv fra kolde Stockholm til varme Cape Town?

I dette interview deler forfatter Marie Sammeli, sine tanker om, hvor hendes skrivelyst stammer fra, og hvad hun er blevet inspireret af i arbejdet med første bog, Det lille galleri i solen, i serien om Julia i Cape Town.

Hvad inspirerede dig til at skrive Det lille galleri i solen?

For 12 år siden flyttede jeg til Cape Town med min familie, og det var der, jeg fik ideen til Det lille galleri i solen. Mange af begivenhederne i bogen er inspireret af dagligdagen og de oplevelser, vi har haft her. For at holde kontakten med venner og familie begyndte jeg at sammensætte breve, som jeg sendte ud og beskrev forskellige situationer og livet i Cape Town. De blev meget populære og begyndte at sprede sig, selv til folk, jeg ikke kendte, og derfra kom ideen om at skrive en bog, der hovedsageligt foregår i Cape Town. Jeg elsker selv at læse bøger, der foregår i forskellige miljøer.

Du har en baggrund indenfor markedsføring og PR. Hvad fik dig til at blive forfatter?

Jeg har altid været glad for at skrive og har altid haft skriveprojekter ved siden af. Da børnene var små, skrev jeg historier til dem, og jeg har altid haft en drøm om en dag at skrive en bog, men det var først, da vi flyttede til Sydafrika, at jeg fik et hul i mit arbejdsliv og besluttede mig for at forfølge min drøm. Hovedpersonen Julia har også en baggrund inden for PR, så jeg har lånt nogle erfaringer fra mit tidligere arbejdsliv.

Hvilke temaer har været særligt interessante for dig at undersøge i arbejdet med bogen?

Julia lander i Cape Town, hvor intet bliver, som hun havde forventet. Ikke alene er hun et nyt sted, men hele hendes liv ændrer sig med ét slag. Julia kæmper for at opbygge et nyt liv, og det, der inspirerede mig ved arbejdet med bogen, er netop det: Hvad kræver det at opbygge et nyt liv et fremmed sted? Hvad er mest krævende? Og hvad er vigtigst for at trives? Det blev det fundament, jeg byggede min historie op omkring.

Hvilken betydning har Cape Town som ramme for fortællingen? Giver det nogle særlige muligheder at placere din hovedperson i netop Sydafrika?

Miljøet i bogen er næsten som en karakter i sig selv. Det er taknemmeligt at lade en bog foregå i de magiske smukke omgivelser i Cape Town. Jeg var også i stand til at benytte mig af de kulturelle forskelle mellem Skandinavien og Sydafrika, hvilket gør bogen mere interessant.

Hvad håber du, at læseren får med sig efter at have læst bogen?

Jeg håbet, at du som læser føler, at du har været i Cape Town med Julia og at du lægger bogen fra dig med følelsen af, at tingene måske ikke bliver som forventet, men det stadig kan blive godt.

Indlægget Forfatterinterview: Marie Sammeli blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview: Anneli Jordahl

Straarup & Co — Tue, 08 Apr 2025 12:05:01 +0000

Hvordan fungerer gruppedynamikker og magtpositioner, og hvordan skriver man troværdige kvindelige karakterer, der er voldelige, bander og er bramfrie, i en samtid, der oftest viser et helt andet billede af unge kvinder?

Anneli Jordahl er aktuel med hendes roman Bjørnejægerens døtre. I dette interview giver hun et indblik i, hvordan hun har arbejdet med romanen om de vilde søstre og deres vilde livsstil, og hvordan hun har været interesseret i at undersøge sammenhold og lederskab.

Hvad handler Bjørnejægerens døtre om?
Det er en beretning om syv søstre, der lever isoleret i vildmarken. De har aldrig gået i skole. Deres elskede far – bjørnejægeren, holder dem afskåret fra al kontakt med samfundet. Han lærer dem i stedet at foragte deres mor og dyrke hyper-maskulinitet.

Hvad har inspireret dig til at skrive romanen?
Jeg ønskede at tage udgangspunkt i en klassiker og skrive en nutidig skildring, så jeg valgte Aleksis Kivis roman Syv brødre fra 1870. Brødrene bor i skoven, hvor de jager, fisker, går i sauna, har vilde slåskampe og taler om tilværelsen. Jeg ville gerne undersøge, hvad der sker, hvis man udskifter disse drenge med piger.

Hvordan har du lavet research til arbejdet med Bjørnejægerens døtre?
Jeg har tidligere skrevet historiske romaner, hvor researcharbejdet har været ekstremt tidskrævende. Til denne roman har jeg ikke siddet i et eneste arkiv, – jeg har blot opdigtet, hvordan en lort fra en los ser ud.

Har der været noget særligt interessant, ved at skrive om søstrenes isolation fra samfundet og om deres atypiske livsstil?
Med udgangspunkt i tonen fra et eventyr, ville jeg gerne fundere over gruppedynamik i klaner, indoktrinering og hvordan absolut loyalitet i en gruppe fungerer. Hvordan agerer en magtfuld leder, og hvordan skaber lederen absolut loyalitet blandt medlemmerne? Samtidig ønskede jeg også at undersøge, hvor attraktivt det kan være at leve et frit liv tæt på naturen.

Er du stødt på udfordringer i dit arbejde med romanen?
Når jeg afholder skrivekurser, plejer jeg at advare deltagerne. Uanset, hvad du gør, så lad være med at skrive en roman med syv hovedpersoner, som er sammen hele romanen igennem! Hvad kan være mere udmattende? Det er også svært at skildre vold, måske især mellem piger. Øjet er ikke vant til det. Det meste af tiden, når vi ser vold, er det en mand, der udøver det.

Hvilke dele har været mest underholdende at skrive?
Det er muligvis festerne med pelshandleren Onni Kvarnholm. Han er en anden type mand end søstrenes patriarkalske far. Men også skildringen af fugle og dyr har været underholdende at skrive. Naturen er romanens ottende hovedperson. Skoven taler og skoven giver svar.

Din fortælleform er baseret på en kvindes observationer som fortællestemmen. Hvad tænker du, at denne fortælleform særligt kan?
Med denne roman besluttede jeg at afvige fra mine principper, hvoraf det ene er at bruge en dominerende alvidende fortæller. I Bjørnejægerens døtre er fortælleren en middelklassekvinde fra byen, som er blevet besat af søstrenes historie. Hun opfatter dem som vilde og farlige. Hun vil gerne fortælle søstrenes historie og udgive den i den lokale historieforenings årbog. Kvinden vil gerne være forfatter og fantaserer vildt om søstrene. Man kan forestille sig, at historien ville have været anderledes, hvis det var en af søstrene, som besad fortællerstemmen.

Hvordan forløber din skriveproces? Har du nogle særlige rutiner, når du arbejder på en bog?
Som en del af min skriveproces står jeg tidligt op, omkring kl. 5 eller 6. Jeg er klarest og klogest i de tidlige morgentimer. Jeg starter altid med at skrive i hånden med blyant i en notesbog. Derefter skriver jeg teksten ind på computeren. Om eftermiddagen læser jeg, går ture og danser jazzdans.

Indlægget Forfatterinterview: Anneli Jordahl blev først udgivet på Straarup & Co.

Om skiftet fra manuskriptforfatter til romanforfatter

Straarup & Co — Mon, 10 Mar 2025 13:38:18 +0000

AF ANNE ELVEDAL – NORSK MANUSKRIPT- OG ROMANFORFATTER

I begyndelsen af årtusindet foretog jeg et karriereskift fra sygeplejerske til manuskriptforfatter. Fra at have fulgt et ønske om at hjælpe andre med psykiske udfordringer, fulgte jeg nu den trang til at skrive, som altid havde været der, og som nu pressede sig mere og mere på. Overgangen fra at arbejde inden for ret faste rammer på et psykiatrisk hospital til at arbejde kreativt var ret stor. Det var dog en gradvis proces, idet jeg først tilbragte tre år på en forfatterskole, hvor min lyst til at skrive manuskripter til film og tv blev vækket, blandt andet ved at lave animationsfilm. Min første opgave efter skolen var som manuskriptforfatter på en animeret tv-serie for børn. I løbet af de næste par år udviklede jeg koncepter og skrev manuskripter baseret på andres ideer, i forskellige genrer og til både børn og voksne. Det var meget spændende og lærerigt, men for cirka seks år siden tænkte jeg, at nu er jeg ved at være så gammel, at jeg må træffe et valg, jeg må være mere målrettet og bruge min tid på at skrive indenfor de genrer, jeg bedst kan lide; krimi, thrillere og gysere. Samtidig følte jeg et behov for at skrive mine egne ideer ud. Når man arbejder med film og tv, er man ofte nødt til at samarbejde med et større eller mindre hold under skriveprocessen, og jeg blev simpelthen træt af hele tiden at skulle gå på kompromis. Jeg følte kompromiserne udvandede både historierne og visionerne. Jeg ville gerne eje historierne mere, og derfor besluttede jeg mig for at skrive en bog.

Den første bog blev en ungdomsbog, fordi det var den historie, der brændte mest i mig. Gyserromanen Dødens spil var inspireret af min fars tragiske ulykke og død, og den rejse, som denne oplevelse sendte mig ud på efterfølgende. Jeg søgte efter svar på, hvad der egentlig sker efter døden. Nogle mennesker siger, at alt, hvad en forfatter skriver, handler om et eller andet sår, som de ønsker at hele, og det er der nok en vis sandhed i. Overgangen fra sygeplejerske til manuskriptforfatter var stor. Overgangen fra manuskriptforfatter til bogforfatter var også stor, om end på en helt anden måde. Når alt kommer til alt, handler det om at fortælle historier, men på forskellige måder.

Når man skriver et filmmanuskript, er der flere regler at holde sig til, end når man skriver en bog. Samtidig er der flere regler i en krimi end i en ungdomsroman. Når jeg skriver en bog, bruger jeg alle de værktøjer, jeg har tilegnet mig som manuskriptforfatter. Især når det gælder dramaturgi og karakterudvikling. Helt konkret arbejder jeg meget med karaktererne, før jeg overhovedet skriver den første sætning i bogen. Jeg starter altid med at skrive en synopsis med hovedplottet og de største vendepunkter, som jeg er vant til fra film- og tv-verdenen. Når jeg begynder at skrive, sker der en masse, det er der, historien og karaktererne virkelig begynder at blive levende, og meget ændrer sig eller udvikler sig i bevægelsen hen imod målet. Sådan er det, når jeg skriver både film og bøger, men i arbejdet med en bog synes jeg, at jeg er nødt til at grave meget dybere ned i karaktererne, netop fordi et bogmanuskript er så meget mere detaljeret og gennemsigtigt. Da jeg skrev min allerførste bog, brugte jeg meget tid på at finde en litterær stemme. Det arbejder jeg stadig på. Hvert bogprojekt er unikt og har brug for en unik fortællerstemme.

Hvis jeg skal beskrive overgangen fra manuskriptforfatter til krimiforfatter med ét ord, ville det være: frihed. Når jeg skriver bøger, oplever jeg, at jeg har meget større mulighed for at dykke ned i historier og karakterer og temaer, som jeg virkelig brænder for. Det har også været en overgang fra at skrive børne- og ungdomsbøger til nu at skrive voksenbøger. Da jeg skrev den psykologiske thriller Hvem er du?, oplevede jeg for første gang i min forfatterkarriere, at jeg virkelig kunne svælge i det mørke, hvor jeg trives bedst. Desuden kunne karaktererne, historien og sproget få meget større dybde og kompleksitet. Jeg vil gerne få læseren til at føle noget, og for at opnå det har jeg også måttet grave dybt i mig selv for at finde noget ægte og autentisk, noget unikt, som er universelt.

I Hvem er du? har jeg også brugt mine erfaringer som sygeplejerske i langt højere grad end tidligere. Det er faktisk en fællesnævner for hele min forfatterkarriere, at jeg har haft stor gavn af at arbejde tæt sammen med forskellige mennesker og menneskeskæbner. De år, jeg arbejdede i psykiatrien, formede mig som person og gav mig en meget bredere indsigt i og forståelse af det menneskelige sind på godt og ondt. Det er derfor, jeg især holder af psykologiske thrillere, fordi det er en genre, der giver mulighed for at udforske mennesker og især deres skyggesider. I Hvem er du? er hovedpersonen en psykiatrisk sygeplejerske, og handlingen udspringer af en psykiatrisk afdeling, og med denne historie vil jeg gerne sige noget ægte og vigtigt om en patientgruppe, som virkelig satte sig fast i mig, da jeg arbejdede som sygeplejerske, pakket ind i en virkelig spændende og skræmmende historie, som jeg håber kan skabe eftertanke hos læseren.

Indlægget Om skiftet fra manuskriptforfatter til romanforfatter blev først udgivet på Straarup & Co.

Differentieret læsning i folkeskolen: Nøglen til elevers læselyst?

Straarup & Co — Mon, 10 Mar 2025 13:22:28 +0000

I folkeskolen er mine kollegaer og jeg meget interesseret i, hvordan vi låser op for vores elevers læselyst.

Vi har i den danske læse- og skoledebat et generelt stort fokus på elevers læselyst. Undersøgelser viser, at danske elever læser mindre, og at deres lyst til at læse falder med alderen. Det er problematisk, da elevers læselyst og læsekompetence har stor betydning for dem i særdeleshed og samfundet i al almindelighed.

Et godt bud på hvordan, vi låser op for vores elevers læselyst i folkeskolen, er differentieret læsning. Denne tilgang til læsning tager nemlig udgangspunkt i, at alle elever har forskellige kompetencer og interesser.

Hvad er differentieret læsning?
Differentieret læsning er en pædagogisk tilgang, hvor vi tilpasser vores læseundervisning til den enkelte elevs forudsætninger i det omfang, det er muligt. Tilgangen tager som nævnt udgangspunkt i, at alle elever har forskellige kompetencer og interesser.

Jeg har gode erfaringer med at kombinere differentieret læsning og stationsundervisning. Stationsundervisningen muliggør nemlig, at mine elever kan udvikle deres læsekompetence i mindre grupper ved differentieret stationer, som enten er lærerstyret eller elevstyret. Ved den lærerstyret station har jeg en unik mulighed for at komme tæt på og understøtte de enkelte elevers læseudvikling.

Der er afgørende for kvaliteten af stationsundervisningen og dermed læseundervisningen, at jeg har viden om alle mine elevers læseudvikling. Det giver mig de bedste forudsætninger for at kunne støtte dem i deres videre udvikling – at udvælge tekster, spørgsmål, opgaver, m.m. som matcher og udfordrer alle elever på deres aktuelle niveau.

Formålet med differentieret læsning er, at alle elever, uanset hvor langt de er i deres læseudvikling, kan engagere sig i deres læsning og udvikle deres læselyst og læsekompetence.

Derudover har jeg gode erfaringer med at kombinere differentieret læsning med diverse kreative ideer fx book-tasting, læsebingo, m.m. Det betyder meget, at alle elever i forbindelse med sådanne kreative aktiviteter læser bøger som matcher deres niveau og taler til deres interesser.

Hvorfor differentieret læsning?
I indskolingen oplever vi ofte, at der er stor forskel på, hvor langt vores elever er i deres læseudvikling. I en 1. klasse kan der sidde elever, som allerede er meget sikre i bogstavernes form, lyde og navne. Deres afkodning er automatiseret. Samtidig kan der i samme klasse også sidde elever, som modsat er meget usikre i bogstavernes form, lyde og navne. Deres afkodning er ikke automatiseret.

Udover at vi oplever, at der ofte er stor forskel på hvor langt eleverne er i deres læseudvikling, oplever vi også, at der er stor forskel på, hvad vores elever interesserer sig for. Nogle elever er fx meget interesseret i fodbold og finder stor glæde i at læse bøger om fodboldspillere, fodboldhold, m.m. Andre elever er meget mere interesseret i fx fantastiske fortællinger og finder derfor lige så stor glæde i at læse bøger inden for denne genre.

Nøglen til elevers læselyst?
Differentieret læsning i folkeskolen er i mine øjne en af vores vigtigste nøgler til at låse op for skabelsen, fastholdelsen og udviklingen af elevers læselyst og læsekompetence. Når vi i undervisningen møder eleverne dér, hvor de er, og præsenterer dem for forskellige bøger og tekster, som både udfordrer og interesserer dem, kan vi sammen udvikle en læselyst, som kan give dem de bedste muligheder i livet.

Det er dog vigtigt for mig også at understrege, at differentieret læsning ikke er den eneste nøgle, som kan låse op for elevers læselyst. Læseglade børn skabes i hjemmet og på skolen, som Ulla Maria Michaelsen og Dorthe Rise så fint skriver det i deres bog ”Læselyst”. Det er afgørende for børns læselyst, at bøger og læsning er en del af deres dagligdag.

Blogindlægget er skrevet af Pernille Davidsen, der til daglig arbejder som lærer i indskolingen, udvikler undervisningsmateriale og skriver om ideer til differentiering og inspiration til fri- og højtlæsning på profilen @mindsteogmellemste.

Indlægget Differentieret læsning i folkeskolen: Nøglen til elevers læselyst? blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview: Anne Elvedal

Straarup & Co — Mon, 10 Mar 2025 09:45:39 +0000

Hvilke muligheder opstår i skiftet fra at skrive gyserfortællinger til børn og unge til at skrive en psykologisk thriller til voksne. Og hvordan kan værktøjer fra film og tv-branchen benyttes, når man skriver en roman?

I dette interview giver forfatter Anne Elvedal et indblik i, hvordan hun har trukket på hendes erfaringer som sygeplejerske og manuskriptforfatter og arbejdet med karaktererne i sin nye bog, Hvem er du?

Anne Elvedal (f.1973) debuterede som skønlitterær forfatter i 2020 med ungdomsgysertrilogien Dødens spil. Hvem er du? er hendes debut som skønlitterær forfatter for voksne.

“Jeg har ofte fået at vide, at jeg skriver meget visuelt, og det skyldes nok både min erfaring fra film og tv og det faktum, at jeg altid har været en dagdrømmer med et rigt indre liv. Det er ofte meget sjovere inde i mit hoved end udenfor, så at sige.”

Hvad handler Hvem er du? om?

Hvem er du? handler om den psykiatriske sygeplejerske Ida Hansen, som arbejder på en afdeling for nyligt syge unge voksne, der kæmper med både psykisk sygdom og misbrug. Da en patient pludselig forsvinder, bliver Ida besat af at finde pigen, fordi forsvindingen viser sig at være forbundet med Idas egen fortid. En fortid, hun ikke husker. En fortid, som hun skjuler sig fra bag en falsk identitet og et falsk udseende. I håbet om at finde pigen får Ida hjælp af en kollega til at grave fortrængte minder frem ved hjælp af hypnose. Men kan Ida stole på minderne? Kan hun overhovedet stole på nogen omkring sig?

Hvem er du? er en intens og gådefuld psykologisk thriller, der udforsker spørgsmål om identitet og minder.

Hvad tiltaler dig særligt ved at skrive i thrillergenren?

Jeg elsker psykologiske thrillere, fordi det er en genre, hvor man har et komplekst mysterium – men samtidig har mulighed for at udforske forskellige aspekter af det menneskelige sind. Jeg har altid været meget interesseret i, hvordan vi mennesker er skruet sammen, hvilket førte til, at jeg først studerede psykologi og senere arbejdede som sygeplejerske i psykiatrien. Disse år gav mig en unik indsigt og erfaring, som jeg har haft stor gavn af i min forfatterkarriere, og især i arbejdet med denne bog. Mine yndlingshistorier er dem, der er mørke, spændende og skræmmende – og som samtidig har noget på hjertet.

Hvordan adskiller Hvem er du? sig fra dine tidligere bøger?

Tidligere har jeg skrevet bøger for børn og unge i gysergenren, hvor et krimimysterium også står i centrum i hver bog. Hvem er du? er min allerførste bog for voksne og også min første bog i den psykologiske thrillergenre. Den største forskel er dog, at jeg i denne bog har givet mig mere hen til mørket. Med en voksen målgruppe har jeg været i stand til at udforske kompleksiteten i historien, karaktererne og den type temaer, jeg skriver om endnu mere. I denne bog har jeg også i langt højere grad taget mine egne erfaringer som sygeplejerske i brug og skrevet om noget, der virkelig engagerer mig. Derudover har jeg følt mig meget mere fri i sproget. Det var et tidligt mål for mig at finde en unik, litterær stemme i denne bog, så det har jeg arbejdet med i langt højere grad end tidligere.

Du har en baggrund indenfor film og tv. Hvordan har det påvirket dit arbejde med at skrive bogen?

Jeg bruger de samme værktøjer og den samme opskrift. Både hvad angår dramaturgi og karakterudvikling. Jeg arbejder altid meget med karaktererne og plotter de overordnede rammer for historien, før jeg skriver den ud, men så er der selvfølgelig meget, der ændrer sig undervejs i skriveprocessen. Nogle mennesker ser struktur som en begrænsning, jeg ser det som et udgangspunkt. Alle de værktøjer, jeg har lært om karakterudvikling, har også hjulpet mig til at finde frem til karakterernes egenart, til at finde et unikt fortælleperspektiv og levende scener. Jeg har ofte fået at vide, at jeg skriver meget visuelt, og det skyldes nok både min erfaring fra film og tv og det faktum, at jeg altid har været en dagdrømmer med et rigt indre liv. Det er ofte meget sjovere inde i mit hoved end udenfor, så at sige.

Hvad håber du på, at læseren tager med sig efter at have læst Hvem er du?

En lidt anderledes oplevelse af at læse en lidt anderledes krimi, der taler til både hjertet og hjernen. At læseren bliver rørt og måske får en ny indsigt i, hvor smart og forskruet vores psyke er. At de indser, at de svageste ofte er de stærkeste. Og at de tænker: Hold kæft, hvor er der mange djævle derude. Lad dem ikke slippe væk.

Indlægget Forfatterinterview: Anne Elvedal blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview: Kjersti Halvorsen

Straarup & Co — Tue, 04 Mar 2025 13:35:48 +0000

Kjersti Halvorsen er aktuel med romanen Superbruger. Halvorsen har gået på Forfatterskolen i Bø og er uddannet psykolog ved Universitetet i Oslo. Hun debuterede med romanen Ida tager ansvar, – en anmelderrost roman, der dannede grundlag for tv-serien af samme navn. Superbruger er hendes tredje roman.

Læs mere om, hvordan Halvorsen har fået idéen til romanen, og hvordan hun særligt har arbejdet med grænserne mellem det naturlige og det kunstige i sammenbindingen af menneske og teknologi.

“Jeg var også interesseret i, hvor hurtigt vi tilpasser os ny teknologi og tager den for givet, og hvordan
den kan påvirke vores liv på måder, vi ikke umiddelbart er klar over.”

Hvad handler Superbruger om?

Superbruger handler om Unn Eide, en psykolog, der er blevet omplaceret på hospitalet efter at have begået nogle alvorlige fejl i sit arbejde som terapeut. En dag får hun tilbuddet om at blive superbruger af den nye teknologi, som hospitalet er ved at indføre, et kunstigt intelligent terapiprogram kaldet Gro, som skal give digital samtaleterapi og reducere de lange sundhedskøer. Unn griber muligheden med begge hænder og bliver hurtigt fascineret af teknologien, som hun efterhånden begynder at stole på og bruge som støtte i sin egen hverdag. På et kursus for superbrugere møder hun også lægen Torjus, der er i samme situation som hende selv, og som hun efterhånden føler et stærkt tilhørsforhold til. Efterhånden som Unn knytter sig til terapiforløbet, bliver hun mere og mere afhængig, samtidig med at hun bliver usikker på, hvor gode rådene er. Har Gro sin egen dagsorden? Hvilke mekanismer styrer hende egentlig?

Hvordan fik du idéen til romanen?

Jeg fik idéen til romanen, da jeg arbejdede i sundhedssektoren og indså, hvordan behovet for effektivitet nogle gange kunne være på bekostning af kvalitet i sundhedsvæsenet og tid til ægte møder mellem mennesker. Jeg ville gerne skrive en bog, hvor dette blev taget til det yderste med hjælp fra en AI-terapeut, som kan give supereffektiv behandling, men uden at det er godt for et menneske. Jeg var også interesseret i, hvor hurtigt vi tilpasser os ny teknologi og tager den for givet, og hvordan den kan påvirke vores liv på måder, vi ikke umiddelbart er klar over.

Hvorfor en AI-terapeut?

Jeg arbejder selv som terapeut og er interesseret i, hvordan og hvorfor rådgivning virker. Jeg var også fascineret af udviklingen af AI. Hvad gør et forhold til et forhold, og hvad får det til at føles meningsfuldt og menneskeligt, selv om det ikke er det? Hvor går grænserne mellem omsorg, magt og udnyttelse? Jeg oplevede, at en AI-terapeut satte disse temaer meget på spidsen. Da jeg begyndte at skrive romanen, føltes AI-terapi ret fantasifuld og langt ude i fremtiden, men i takt med at teknologien er accelereret, og Chat GPT er blevet almindeligt, er det muligt at have samtaler, der føles menneskelige, med kunstigt intelligente chatbots, og det er heller ikke helt ualmindeligt.

Hvilke temaer har du været optaget af i dit arbejde med romanen?

I arbejdet med romanen har jeg været interesseret i, hvad der er god pleje og hjælp, ensomhed og destruktive relationer, og hvordan den teknologi, vi omgiver os med, påvirker os. Det kunstige vs. det naturlige er også noget, der gennemsyrer bogen. For eksempel har Unn fået en ny hofte efter en ulykke, da hun var ung. Grænserne mellem det menneskelige og det falske i mødet med omgivelserne er særligt vigtige for hende, fordi hun føler sig direkte berørt af emnet.

Hvad håber du på, at læseren tager med efter at have læst Superbruger?

Jeg håber, at de, der læser bogen, lader sig rive med, gyser lidt, føler med Unns smerte og begær og fortsætter med at tænke over de spørgsmål, bogen rejser, efter at have læst den, og bliver bevidste om deres egen brug af teknologi. Måske får de også lyst til at tale med andre om romanen og om, hvad der sker med Unn. Det ville være fænomenalt.

Indlægget Forfatterinterview: Kjersti Halvorsen blev først udgivet på Straarup & Co.

PLUS: Styrk dine elevers stavefærdigheder med ny serie

Straarup & Co — Wed, 05 Feb 2025 12:30:12 +0000

Ny bogserie styrker elevernes stavefærdigheder – skræddersyet til differentieret undervisning

Hvordan kan vi bedst støtte eleverne i deres staveudvikling? Mange lærere oplever, at eleverne har meget forskellige forudsætninger, når det kommer til at mestre de grundlæggende stavefærdigheder. Derfor har vi udviklet en ny bogserie, der giver læreren de rette værktøjer til at træne eleverne systematisk og målrettet – trin for trin.

Hvad er formålet med bogserien?

Vores mission er at give lærerne konkrete materialer, der styrker elevernes stavefærdigheder på en differentieret måde. Eleverne arbejder progressivt med deres individuelle udfordringer, så de mestrer én delfærdighed ad gangen, inden de går videre til næste niveau. Med denne bogserie får læreren et redskab til at støtte eleverne – uanset hvor de befinder sig i deres staveudvikling.

Hvad indeholder materialet?

Vi har udviklet en bogserie, hvor hver bog fokuserer på én staveudfordring ad gangen. Det giver eleverne mulighed for at fordybe sig i en specifik færdighed uden forstyrrelser fra andre opgavetyper. Serien indgår i Straarup & Co’s PLUS-serie, hvor materialet kan sammensættes efter elevernes individuelle behov.

Bøgerne er skrevet af erfarne forfattere og kan læses for den gode læseoplevelses skyld, men de er først og fremmest designet til aktiv staveundervisning. For at understøtte læringen yderligere udvikler vi også undervisningshæfter med små spil og øvelser, der passer til bøgernes indhold. Hæfterne fokuserer på læseforståelse, afkodning og den specifikke stavefærdighed, som bogen arbejder med.

Materialet kan bruges både i skolen og derhjemme. Mange forældre vil gerne støtte deres børn, men ved ikke altid hvordan – vores materiale kan også anvendes som et konkret redskab i hjemmet.

Vi starter med konsonanterne

Vi begynder med tre centrale staveudfordringer: konsonantklynger, konsonantfordobling og dobbeltkonsonanter. Disse områder er afgørende for elevernes staveudvikling, da de ofte skaber vanskeligheder i overgangen fra lydret læsning til mere komplekse staveregler. Ved at træne disse specifikke områder får eleverne et solidt fundament at bygge videre på.

Materialets struktur

Bøgerne er inddelt i tre niveauer:

Plus +: Maks. 250 ord, ord på maks. 4 bogstaver, 50 % lydrette ord, lix maks. 5, 24 sider.
Plus ++: Maks. 380 ord, ord på maks. 6 bogstaver, lix maks. 10, 32 sider.
Plus +++: Maks. 450 ord, fri ordlængde, lix maks. 15, 40 sider.

Undervisningshæfterne følger samme niveaudeling og kan med fordel printes i A5-format, så eleverne lettere kan overskue indholdet.

Mere end bare stavetræning

Vi ved, hvor vigtigt det er at fastholde børns interesse for læsning. Børn i alderen 6-9 år er vant til spænding, humor og karakterudvikling fra tegnefilm og højtlæsning. Derfor er der lagt stor vægt på at skabe engagerende tekster, der motiverer eleverne til at læse videre. Læsning skal ikke føles som en pligt – det skal vække nysgerrighed!

Et komplet værktøj til differentieret undervisning

Denne bogserie er skabt med eleven i fokus. Vi har integreret differentiering, afkodning og læseforståelse, så materialet bliver et alsidigt værktøj til undervisningen. Serien kan bruges både i klasseundervisning, i kompetencecenteret og derhjemme.

Inden længe tager vi fat på vokalerne, så bøgerne følger elevernes faglige udvikling.

Er du interesseret i at høre mere? Kom forbi Straarup & Co’s stand til Lærfest, torsdag den 3. april, og hør mere om alle detaljerne og tag et kig i PLUS-bøgerne!

Indlægget PLUS: Styrk dine elevers stavefærdigheder med ny serie blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview: Elina Pitkäkangas

Straarup & Co — Wed, 05 Feb 2025 09:34:56 +0000

Hvordan skaber man en troværdig og fængslende verden i en fantasyroman? Hvad kræver det at skrive om en kultur, der ikke er ens egen? Og hvorfor er fantasygenren så vigtig i litteraturen?

I dette interview deler Elina Pitkäkangas, forfatter til Sang, sine tanker om worldbuilding, research og skriveprocessen. Hun fortæller om inspirationen bag bogen, de udfordringer hun har mødt undervejs, og hvorfor hun mener, at fantasy kan være et spejl af vores egen tid. Læs med og få et unikt indblik i arbejdet bag romanen.

Hvordan fik du inspirationen til worldbuilding i romanen?

At skrive Sang har været en lang proces. Det begyndte i 2018, da min familie boede i Foshan i det sydlige Kina. Som forfatter henter jeg ofte inspiration fra verden omkring mig og fra livsfaser, der resonerer med mig, hvilket havde en betydelig indflydelse på den kultur, der formede Sangs univers. Da spekulativ fiktion for mig er en måde at udforske vores tids værdier og dynamikker på, startede jeg med at overveje, hvilken slags samfund der kunne præge historiens verden.

Jeg finder worldbuilding i fantasyromaner fascinerende. Følger det samfund, jeg har skabt, de velkendte billeder, vi ser i medier og populærkultur? Og hvis ja, hvad i historien forklarer, hvorfor det er sådan? Sang er en fantasyroman, men også en dystopi—en hybridgenre. Jeg ønskede at placere historien i fremtiden og begyndte derfor at udforske, hvordan en mulig fremtid kunne se ud.

Disse tidlige overvejelser dannede grundlaget og inspirationen for Sang, som først efter flere års planlægning og skrivning fandt sin endelige form og klarhed.

Hvordan researchede du til bogen?

En stor del af arbejdet med Sang blev brugt på planlægning og research. Jeg brugte omkring to år på at indsamle information, før jeg skrev det første udkast. Min research omfattede blandt andet at skrive en afhandling, studere sproget og læse litteratur om emnet.

Fra starten vidste jeg, at det at skrive om en kultur, der ikke er min egen, ville kræve ekspertlæsere. Under de tidlige planlægningsfaser boede mine forældre i det sydlige Kina, hvilket gav mig mulighed for at møde mange lokale, som fra begyndelsen hjalp med at forme bogen. Min finske forlægger fandt også to kulturelle ekspertlæsere til mig, som jeg havde værdifulde og øjenåbnende diskussioner med om bogens kulturelle repræsentation og brugen af tegnsprog.

Læringsprocessen stopper aldrig—jeg fortsætter med at uddanne mig selv hele tiden.

Hvorfor valgte du at skrive i fantasygenren? Har den en særlig betydning for dig?

Fantasy—og spekulativ fiktion generelt—er en fantastisk genre, fordi den giver os mulighed for selv at skabe de verdener, vi ønsker. Den afslører også, hvilke idéer der er blevet gentaget så ofte, at når en historie afviger fra dem, kan læseren føle sig en smule ude af sin komfortzone. Det er et øjeblik, hvor man kan stoppe op og spørge sig selv: “Vent lidt, hvorfor tænker jeg sådan? Er det bare noget, historien har dikteret som standard?”

I fantasy kan en forfatter give læseren det, de har brug for, i stedet for blot det, de forventer. Jeg synes, det er vidunderligt, at vi nogle gange kan tage en bog op for ren eskapisme, men så opdage, at historien uventet vækker tanker om vores egen verden. Fantasy giver os mulighed for at betragte tingene på afstand. Jeg tror, at romaner på sin vis er vinduer ind i den tid, de blev skrevet i. De behøver ikke at være eksplicit politiske, men man kan observere, hvilke temaer der har fået særlig opmærksomhed, og hvad der er blevet efterladt i baggrunden.

Jeg mener også, at det er afgørende at pleje menneskers fantasi—for kun ved at forestille os nye ting kan vi skabe dem i stedet for blot at acceptere det, der allerede eksisterer.

Hvordan forløber din skriveproces? Har du bestemte rutiner, når du skriver eller arbejder på en bog?

Min skriveproces har ændret sig markant gennem årene. Mine første romaner blev skrevet uden, at jeg vidste, hvordan historien ville ende. Nu planlægger jeg historien ned i mindste detalje, før jeg begynder på det første udkast. Ofte tager planlægningsprocessen endda længere tid end selve skrivningen af bogen.

Jeg er en meget systematisk forfatter. Jeg står op på samme tid hver dag for at arbejde, som regel tidligt om morgenen, før verden vågner omkring mig. Jeg har indset, at det at vente på inspiration er uproduktivt. Den bedste skriveenergi kommer fra selve skrivningen. Ofte, efter at have færdiggjort en god scene, føler jeg en bølge af begejstring og går en tur, mens jeg lytter til musik, der passer til scenens stemning. Jeg er en meget “visuel” forfatter og forestiller mig ofte scenerne, som om de var film i mit hoved. Det har været fantastisk at høre, at mange læsere har haft den samme oplevelse, mens de læste mine bøger.

Hvad finder du sjovest og sværest ved at skrive?

Den største udfordring ved at skrive Sang har været at holde styr på en så kompleks historie. Jeg har lært at acceptere uperfektion og indset, at så længe jeg gør fremskridt hver dag, uanset hvor småt det måtte være, vil projektet til sidst falde på plads.

Til gengæld har det sjoveste været at skabe karaktererne. Min hovedperson, Dawei, er blevet særligt kær for mig. Hans stille natur, samt hans blide og rolige væsen, er en del af min bestræbelse på at diversificere portrætteringen af mandlige karakterer i YA-fantasy. Jeg ønskede at skrive en hovedperson, der er tilbageholdende og venlig, men stadig stærk.

Jeg forsøger at være bevidst om karaktererne i mine historier. De har magten til at forme det, vi sender ud i verden, og påvirke menneskers selvopfattelse og empati. Hvem lærer vi at kende gennem historier, og hvem forbliver ukendt? Det er derfor, jeg elsker research! For mig er det en af de bedste dele ved at skrive en roman.

Indlægget Forfatterinterview: Elina Pitkäkangas blev først udgivet på Straarup & Co.

Forfatterinterview: Kaja Nygaard

Straarup & Co — Mon, 06 Jan 2025 12:17:33 +0000

Et mørkere vand er skrevet af Kaja Gjersem Nygaard. Hun er uddannet økonom og arbejder på Universitetet i Stavanger. Et mørkere vand er hendes debutroman, og er første bog i krimiserien om Martha Krogh. Læs om Kaja Nygaards spændende skriveproces, hendes inspiration fra naturen, og hvordan hun udfordrer sine læsere i krimiplot – alt sammen i dette forfatterinterview.

Hvorfor har du valgt at skrive inden for krimigenren?
Jeg foretrækker at læse krimi, så det var naturligt, at det også blev en krimi, jeg skulle skrive. En god krimi skal udfordre hjernen og føles som en gåde, man skal løse – et lille mysterium. Derudover er det en genre, der åbner for mange muligheder. Man kan tage samfundsproblemer op, dykke ned i menneskers dybder og skabe intens spænding. For mig er krimi det perfekte kinderæg.

Hvad inspirerede dig til at skrive historien?
Jeg bliver ofte meget inspireret, når jeg er ude i naturen. Derfor har jeg i Et mørkere vand ladet mine karakterer være meget udendørs. De vandrer gennem skoven, snubler over glatte klipper og mærker vinden puste dem i nakken. Den norske natur, særligt på Vestlandet, inspirerer mig til at skrive spændende scener, fordi naturen i sig selv er så dramatisk.

Hvis du skulle give ét tip til at komme i gang med at skrive krimi – hvad skulle det så være?
Mit bedste tip til at komme i gang med at skrive krimi er at lave et grundplot, der har en naturlig forklaring. Læseren skal kunne tro på det. Derudover er det vigtigt at have et subplot, der leder læserens opmærksomhed i den forkerte retning. Det allerbedste er, når læseren bliver rigtig godt snydt, men samtidig synes, at slutningen giver fuldstændig mening.

Hvordan foregår din skriveproces?
Min skriveproces er meget organisk. Ofte har jeg ikke selv helt kontrol over, hvilken retning historien skal tage. Karaktererne lever lidt deres eget liv. Jeg ser scenerne for mig som en film og skriver dem ned. Senere går jeg tilbage og tilføjer “red herrings”. Jeg bruger også meget tid på sproget – det skal være stramt. Her er jeg heldig, for min redaktør, Markus Midré, er en sprogekspert uden sidestykke. Han giver mig lige præcis den modstand, der gør, at jeg altid ønsker at forbedre og finpudse min tekst yderligere.

Hvad er det sjoveste/nemmeste ved at skrive, og hvad er det sværeste?
Det sjoveste er, når man formår at narre læseren. Jeg ser det at skrive krimi som at spille skak mod læseren. Hvis jeg har spillet godt, ser læseren ikke, hvor mine træk egentlig fører hen, før afsløringen kommer. Og netop det er også det sværeste – man skal virkelig lægge hovedet i blød for at skabe et godt plot.

Indlægget Forfatterinterview: Kaja Nygaard blev først udgivet på Straarup & Co.

3 bøger du skal læse – Fra @Norogfarlaeser

Straarup & Co — Fri, 13 Dec 2024 12:06:32 +0000

Er du i tvivl om, hvilken bog der vil hitte hos dit barn? Vi har spurgt et par dygtige bogbloggere til råds!

Nor og Jakob, der har profilen @Norogfarlaeser, er to passionerede bogbloggere med næse for de bedste læseoplevelser. De deler her deres yndlingsbøger, så du kan blive inspireret til nye læseoplevelser.

Indlægget 3 bøger du skal læse – Fra @Norogfarlaeser blev først udgivet på Straarup & Co.

3 boganbefalinger til mellemtrinnet – Fra lektor, Mette Jensen

Straarup & Co — Fri, 13 Dec 2024 11:30:01 +0000

Mangler du inspiration til hvilke bøger dine elever skal læse på mellemtrinnet? Så se med her! Vi har spurgt Mette Sofie Kirkedal Jensen, der er lektor i dansk og bogblogger på profilen @bogoplevelsen, om hun vil anbefale sine yndlingsbøger til mellemtrinnet.

Mette Sofie underviser til daglig i dansk på læreruddannelsen i Aalborg og er næstformand i Selskabet for Børnelitteratur (IBBY).

Krøniken om Mistle End - Griffens opvågning

I sommerferien var vi på en måneds rygsækrejse i Thailand, og feriens absolutte læseoplevelse var, at min datter og jeg downloadede Mistle End – Griffens opvågning på vores e-readere.

Så lå vi med hver vores bog og læste i takt. Når vi ikke læste, så gik vi og talte om, hvad der mon skete i næste kapitel. Det er kun en god bog, som kan samle både barn og voksen – og skabe så dejligt et ferieminde.

Mistle End er en medrivende fortælling med alt det, som en god fantasybog har: En ukendt by med hemmeligheder, børn med magiske kræfter og en hovedperson med stærk moral og gode venner. Bogen har flotte vignetter, som giver det lille ekstra, der gør den helt særlig.

Pestblomster

Jeg har altid været lige dele fascineret og frastødt af historier om Den Sorte Død. Måske er det forklaringen på, at historien om Magdalena og hendes lillesøsters eksil fra pesten i Stockholm i begyndelsen af 1700-tallet tryllebandt mig.

Jeg slugte den i en mundfuld, mens jeg gyste og gruede (og græd) med personerne i bogen. Den blander det historisk korrekte med eventyret, det onde familiemedlem og det uforklarlige. Den er præcis, som en god tweenroman skal være. Bare god (og uhyggelig).

Bogen har et superflot layout med den sølvbesatte forside og sorte illustrationer, som veldoceret smyger sig smukt på bogens sider.

Vilddyr

Der er nogle bøger, som jeg føler, at jeg læser flere gange, fordi jeg får fyldige referater af husets 11-årige. "Vilddyr" er en af de bøger.

Det er en eminent velkomponeret fantasy til tweens. Den er sjov – sådan kluklatter sjov. Den er spændende – på "jeg skal lige have et kapitel mere"-måden. Og så har den en overraskende slutning – alt, hvad man troede, man havde regnet ud, havde man overhovedet ikke regnet ud.

Naturen står som bogens centrale udgangspunkt, hvor både handling, det magiske og venskaber er stærkt forankret i den nordiske natur. En klassisk historie om det gode mod det onde – om venner og fjender.

Indlægget 3 boganbefalinger til mellemtrinnet – Fra lektor, Mette Jensen blev først udgivet på Straarup & Co.

3 boganbefalinger til indskolingen – Fra lærer, Cathrine Winther.

Straarup & Co — Fri, 13 Dec 2024 11:20:03 +0000

Mangler du inspiration til hvad dine indskolingselever skal læse? Så se med her. Vi har spurgt Cathrine Winther, der til daglig arbejder som lærer i indskolingen, om hun vil dele sine (og sine elevers) yndlingsbøger. Cathrine Winther fungerer også som DSA-vejleder, læsevejleder, lærermiddelforfatter og bogblogger på profilen @skolelaererlife.

I dette blogindlæg vil hun dele tre anbefalinger til bøger, der kan sparke læselysten i gang i indskolingen!

Serien om Lui

Jeg anbefaler altid Lui-bøgerne til mine indskolingselever – både piger og drenge.

Den skønne, uheldige, skøre og helt vidunderlige Lui. Uanset om det er en pismyg, der skal dø, drillende rokketænder eller en ko, der laver kolort midt i drivhuset, så er Lui relaterbar, hylende morsom – og de flotte illustrationer af Kim Dalsgaard gør det kun bedre.

Bøgerne er Lyn 3-bøger, der egner sig til den første læsning. De består af mindst 60 % lydrette eller lydnære ord og er skrevet med lix 3-5.

Bøgerne kan naturligvis anvendes til læsetræningen i indskolingen, men kan bestemt også sagtens bruges som inspiration til skriveøvelser til eleverne, som skal skrive deres egne Lui-bøger.

The Big five

Er der noget, Straarup & Co kan, så er det at lave interessante, relevante og flotte fagbøger!

Bogen har en klassisk opbygning og er rigt illustreret med både tegninger, grafer og fotos på alle sider, som støtter elevernes læsning. The Big Five er med til at styrke elevernes første møde med fagbøger – og det er en fantastisk måde at koble læselyst med læring.

Mine elever i 2. klasse havde i år emneuge, hvor vi arbejdede med bogen, der gav os begyndende viden om de storslåede dyr. I vores emneuge arbejdede vi tværfagligt i dansk, natur/teknologi og billedkunst. Eleverne skulle selv skrive deres egne fagbøger om et af dyrene, vi havde et værksted med fokus på teori og praksis på savannens mange karakteristika, vi lavede vores egne dyr i selvhærdende ler og så var vi naturligvis på tur i Zoologisk Have med et besøg i Skoletjenesten.

Eleverne var vældig optagede af ugen, og de fleste måtte hjem og låne bogen med The Ugly Five, og mente at det måtte blive næste emneuge.

Sia & Sol-serien

Elver-serien af Camilla Wandahl har en helt særlig betydning hjemme hos os. Bøgerne følger Sia og Sol på eventyr i en magisk fantasyverden, hvor de redder skovens dyr, får nye venner og kæmper mod den onde Wy.

Elver-serien var den serie, der fangede min egen datter, Andrea, da hun skulle lære at læse. Hun havde tidligere haft svært ved at finde motivationen til at læse – det føltes som en opgave frem for noget, hun selv havde lyst til. Men med Elver-serien skete der noget særligt. For første gang spurgte hun selv, om hun lige måtte læse en side mere, i stedet for at vi stoppede efter 20 minutter. Det var kæmpestort!

Jeg tror, det var kombinationen af historien og det overskuelige sprog, der gjorde forskellen. Handlingen var så spændende, at læsningen pludselig handlede om at finde ud af, hvad der skete videre – ikke kun om at få styr på de enkelte bogstaver og ord. Det blev tydeligt, at bøgerne gav hende en følelse af succes og glæde ved læsning, fordi hun både kunne forstå historien og følge med i plottet uden at give op undervejs.

Bøgerne er en del af BUE-serien og er skrevet udelukkende med ord på 2-4 bogstaver. Jeg bliver gang på gang imponeret over hvor meget spænding og action, der kan opbygges med så få ord.

Indlægget 3 boganbefalinger til indskolingen – Fra lærer, Cathrine Winther. blev først udgivet på Straarup & Co.

3 boganbefalinger til udskolingselever – Fra lærer, Dorthe Rise

Straarup & Co — Fri, 13 Dec 2024 10:00:53 +0000

Hvad skal dine udskolingselever læse? Det har vi spurgt Dorthe Rise, der til daglig arbejder som lærer på mellemtrinnet og i udskolingen. Derudover fungerer hun også som PLC-ansvarlig, danskvejleder, lærermiddelforfatter og bogblogger på profilen @dorthes_danskvaerelse.

I dette blogindlæg vil hun dele tre anbefalinger til bøger, der kan sparke læselysten i gang i udskolingen!

Alle har en hemmelighed

Alle har en hemmelighed er en letlæsningsserie (lix 6 og 7), der udspiller sig nytårsaften, hvor 17 unge mennesker bliver spærret inde i et indkøbscenter. Hver af de 17 bærer på en hemmelighed, som langsomt afsløres gennem bøgerne.

Serien præsenterer de forskellige karakterers perspektiver og væver deres hemmeligheder og handlinger sammen på spændende og uforudsigelige måder.

I 7. klasse startede vi skoleåret med at læse denne serie, og eleverne blev hurtigt grebet af fortællingerne. Særligt det narrative greb med skiftende synsvinkler og den måde, vi som mennesker påvirker hinanden uden altid at være bevidste om det, fangede deres interesse. Serien inviterer til refleksion over, hvordan vi hænger sammen som mennesker, og passer godt ind i en undervisningssammenhæng, hvor man arbejder med Løgstrups perspektiv, “at vi bærer hinandens skæbner i vores hænder.”

Den lave lix gør det muligt for alle elever at læse med, hvilket skaber et stærkt læsefællesskab i klassen. Serien er en oplagt mulighed for at bringe letlæselige tekster ind i udskolingen, hvor alle kan føle sig som en del af et litterært fællesskab.

Anden verdenskrig - Mennesker midt i striden

I udskolingen begynder mange elever at finde motivation i at læse for at lære. Det gør bøger, der kombinerer historisk indhold med medrivende fortællinger, særligt interessante og relevante.

Anden Verdenskrig skiller sig ud ved at dykke ned i skæbner, vi sjældent hører om i andre bøger om krigen. Den fortæller historien om mindre kendte personer, som levede og kæmpede for at overleve under Anden Verdenskrig. Bogen er let at læse og rammer en særlig stemning, der bringer både tiden og begivenhederne til live.

De korte kapitler gør, at man nemt lige snupper et kapitel mere, hvilket gør bogen oplagt til både faglig læsning om mennesker under krig og til frilæsning. Den vil helt sikkert skabe glæde hos den historieinteresserede elev, da den udover at fortælle om ukendte skæbner også giver et levende billede af de mange historiske begivenheder, som prægede perioden.

Efter at have læst bogen spurgte en elev, om der fandtes flere bøger i samme stil – en bedre anbefaling kan man vist ikke få!

Den sidste bjørn

Den sidste bjørn og efterfølgeren Den brølende bjørn kredser om temaer som venskab, kærlighed, vilje og håb, der alle flettes sammen i en gribende fortælling. De kaster et nysgerrigt og undersøgende blik på klimakrisen i Arktis, hvor isbjørnene trues på deres eksistens.

Historien bliver fortalt gennem April, der flytter til den fjerne Bjørneø med sin far, som arbejder på en vejrstation. April oplever farens følelsesmæssige fravær efter tabet af hendes mor, og hun søger nye oplevelser i det arktiske landskab. Her opdager hun den ensomme isbjørn, Bjørn, der har brug for hendes hjælp. Med en blanding af mod og desperation sætter April alt ind på at redde Bjørn – og også sit eget liv.

Bøgerne rammer dybt og bringer opmærksomheden omkring klimaforandringer ind i en gribende fortælling. Det er svært at sætte ord på oplevelsen, men den bliver siddende i én, som om man selv er en del af Aprils historie. En kombination af smukke beskrivelser, et fængende tempo og en fortælling, der efterlader læseren med både eftertænksomhed og håb.

Den sidste bjørn og Den brølende bjørn er oplagte at inddrage i forbindelse med et forløb om klimabevidsthed, men de kan også stå alene og give eleverne en god læseoplevelse. Med deres beskrivende og stemningsfulde stil og det lette, medrivende læsetempo.

Indlægget 3 boganbefalinger til udskolingselever – Fra lærer, Dorthe Rise blev først udgivet på Straarup & Co.

Seks bøger du skal læse

Straarup & Co — Fri, 06 Dec 2024 11:56:47 +0000

Leder du efter inspiration til din næste læseoplevelse? Hos Straarup & Co har vi spurgt vores medarbejdere om deres personlige yndlingsbøger. Resultatet er en liste med seks nøje udvalgte anbefalinger, der spænder fra bøger med masser af spænding til hjertevarme fortællinger. Læs med og find din næste bogfavorit!

Indlægget Seks bøger du skal læse blev først udgivet på Straarup & Co.

3 anbefalinger fra @bogfeber

Straarup & Co — Mon, 25 Nov 2024 12:10:58 +0000

Hvis du elsker at dykke ned i bøgernes fortryllende univers, er du landet det rette sted! Julie Lapp, der har profilen @Bogfeber, er en passioneret bogblogger med en næse for de bedste læseoplevelser, deler her tre anbefalinger, du ikke må gå glip af.

Den forsvundne hval

Jeg havde ikke forventet at blive så opslugt af Den forsvundne hval, som jeg blev. Men ret hurtigt kunne jeg bare mærke historien og det rørende venskab, der voksede mellem dreng og hval, og det endte med at være en af de bedste bøger, jeg læste i 2023. Fantastisk med en bog til mellemtrinnet, der giver eventyr og opråb til verden på én og samme tid og gør det så formidabelt, som Hannah Gold formår. Og så skal man da heller ikke gå glip af hendes andre bøger!

Glæde hopper på trampolin

Glæde hopper på trampolin er simpelthen én af de absolut fineste børnebøger, jeg nogensinde har haft fingrene i. Der var ikke en følelse, jeg ikke kunne genkende; Savn, der holder fast i en duft, bekymring, der har mange bolde i luften, tillid, der bygger bro, gæstfrihed, der bager kage og begejstring, der straks må dele en ny bog med en ven. Den er fantastisk at læse med børn, der får en helt anden måde at sætte ord på følelseslivet, men den er også en fantastisk påmindelse til voksne om, at livet har så mange facetter, og vi skal lære at være i dem alle.

Livet – illustreret

Den allerflotteste bog, jeg ejer, er uden tvivl Lisa Aisatos Livet – Illustreret. Og så formår den faktisk også at være én af de bedste bøger, selvom den har minimal tekst. Lisa Aisatos illustrationer er så smukke, at man kan stirre på dem i evigheder. Og når de illustrationer bliver lagt i livets kronologiske rækkefølge og tilsat en linje om lige præcis dén situation, ja så har man et mesterværk. Så simpelt er det.

Indlægget 3 anbefalinger fra @bogfeber blev først udgivet på Straarup & Co.

Artikler Arkiv - Straarup & Co

Forfatterinterview: Jaymin Eve

Hvordan bygger vi læsevaner op, der holder til udskolingen?

3 lydbøger til forårssolen

Under stjernerne i Paris - Karolina Schützer

Familiehemmeligheden - Elisabeth Hammer

Cash - Jessica Peterson

Hvad skal du opleve på Krimimessen?

Lørdag:

Søndag:

Besøg Straarup & Co.’s stand

Hvad skal man læse i marts?

Hvepsefælden af Mark Edwards

Det lille galleri i solen af Marie Sammeli

Bogbringeren af Carsten Henn

Forfatterinterview: Louise Thunbo

Lærfest 2026 – ses vi?

To gratis oplæg den 5. marts

Fra “Årh” til “Okay!” – motivation på mellemtrinnet og i udskolingen

Forfatterinterview: Stefanie de Velasco

Gode bøger om stærke kvinder

Græsset på vores side – frihed, venskab og opgør med normerne

Hjem – kvinder gennem historien

Løgne om min mor – kampen for retten til egen krop

Bøger du skal læse i februar

Til dig, der trænger til sommer og sol: Det lille galleri i solen

Til dig, der elsker krimi: Min søn

Sommersholm – en storslået slægtsroman du skal læse

Forfatterinterview – Annemette Gravgaard Larsen

Se andre bøger af Annemette Gravgaard Larsen

Forfatterinterview: Jessica Peterson

Forfatterinterview: Mark Edwards

Forfatterinterview: Karolina Schützer

Forfatterinterview: Emil Sondaj Hansen

Forfatterinterview: Sandra Schwarts

Forfatterinterview: Katrine Skovgaard

3 spørgsmål til Karin Aspenström

3 spørgsmål til Agnes Matre

Læsning i børnehøjde – med plads til alle

En struktureret og differentieret tilgang til læseundervisningen

Sådan foregår det i praksis

Hvorfor virker det?

Et fælles læseløft

3 spørgsmål til Sven Petter Næss

Klassikere der fanger – læselyst og fællesskab på mellemtrinnet

Eleverne føler ejerskab og fordyber sig i karakterer og tematikker med en nysgerrighed, der rækker ud over selve læsningen. De stiller spørgsmål, reflekterer og diskuterer – ikke på trods af, men netop fordi de arbejder med klassikere i en form, de kan mestre.

Hvornår egner en klassiker sig til læsning på mellemtrinnet?

Undervisningsforløb med letlæste klassikere

Forfatterinterview: Elisabeth Hammer

3 spørgsmål til Geir Tangen

4. a på lejr – Ny klasseserie af Marie Duedahl

Tegneserieamok: Læs tegneserier med dit barn

Forlaget anbefaler: Bøger du skal læse i din sommerferie

Piger i træer af Heidi Mittun-Kjos

Krøniken om Whetherwhy. Magiens tid af Anna James

Skriv feelgood! af Jenny Fagerlund og Caroline Säfstrand

Pendlerne på perron 5 af Clare Pooley

Kunsten at stamme af Lars Petter Sveen

Sort vand af Mark Edwards

Bjørnejægerens døtre af Anneli Jordahl

Hvid, norsk mand af Brynjulf Jung Tjønn

Sang af Elina Pitkäkangas

Forfatterinterview: Heidi Mittun-Kjos

“Ligesom den ustyrlige natur i og omkring huset trænger familiens historier ind i nutidens plan som et organisk krat, der vokser i jeg-fortælleren.”

“Ethvert hus rummer flere menneskeskæbner, et hus står i generationer og kan åbne for fortællinger, der strækker sig over tid, og det står altid i et forhold til den lokale kultur og natur.”

Godnathistorier for børn

Find inspiration til godnatlæsningen for børn i alle aldre

Forfatterinterview: Mark Edwards

Forfatterinterview: Jenny Fagerlund & Caroline Säfstrand

En fantasiserie du skal læse: Krøniken om Whetherwhy

Basim og Berta. En serie om hverdag, humor og venskab

Forfatterinterview: Marie Sammeli

Forfatterinterview: Anneli Jordahl

Om skiftet fra manuskriptforfatter til romanforfatter

Differentieret læsning i folkeskolen: Nøglen til elevers læselyst?

Forfatterinterview: Anne Elvedal

Forfatterinterview: Kjersti Halvorsen

PLUS: Styrk dine elevers stavefærdigheder med ny serie

Forfatterinterview: Elina Pitkäkangas

Forfatterinterview: Kaja Nygaard