Hvordan fungerer gruppedynamikker og magtpositioner, og hvordan skriver man troværdige kvindelige karakterer, der er voldelige, bander og er bramfrie, i en samtid, der oftest viser et helt andet billede af unge kvinder?
Anneli Jordahl er aktuel med hendes roman Bjørnejægerens døtre. I dette interview giver hun et indblik i, hvordan hun har arbejdet med romanen om de vilde søstre og deres vilde livsstil, og hvordan hun har været interesseret i at undersøge sammenhold og lederskab.
Hvad handler Bjørnejægerens døtre om?
Det er en beretning om syv søstre, der lever isoleret i vildmarken. De har aldrig gået i skole. Deres elskede far – bjørnejægeren, holder dem afskåret fra al kontakt med samfundet. Han lærer dem i stedet at foragte deres mor og dyrke hyper-maskulinitet.
Hvad har inspireret dig til at skrive romanen?
Jeg ønskede at tage udgangspunkt i en klassiker og skrive en nutidig skildring, så jeg valgte Aleksis Kivis roman Syv brødre fra 1870. Brødrene bor i skoven, hvor de jager, fisker, går i sauna, har vilde slåskampe og taler om tilværelsen. Jeg ville gerne undersøge, hvad der sker, hvis man udskifter disse drenge med piger.
Hvordan har du lavet research til arbejdet med Bjørnejægerens døtre?
Jeg har tidligere skrevet historiske romaner, hvor researcharbejdet har været ekstremt tidskrævende. Til denne roman har jeg ikke siddet i et eneste arkiv, – jeg har blot opdigtet, hvordan en lort fra en los ser ud.
Har der været noget særligt interessant, ved at skrive om søstrenes isolation fra samfundet og om deres atypiske livsstil?
Med udgangspunkt i tonen fra et eventyr, ville jeg gerne fundere over gruppedynamik i klaner, indoktrinering og hvordan absolut loyalitet i en gruppe fungerer. Hvordan agerer en magtfuld leder, og hvordan skaber lederen absolut loyalitet blandt medlemmerne? Samtidig ønskede jeg også at undersøge, hvor attraktivt det kan være at leve et frit liv tæt på naturen.
Er du stødt på udfordringer i dit arbejde med romanen?
Når jeg afholder skrivekurser, plejer jeg at advare deltagerne. Uanset, hvad du gør, så lad være med at skrive en roman med syv hovedpersoner, som er sammen hele romanen igennem! Hvad kan være mere udmattende? Det er også svært at skildre vold, måske især mellem piger. Øjet er ikke vant til det. Det meste af tiden, når vi ser vold, er det en mand, der udøver det.
Hvilke dele har været mest underholdende at skrive?
Det er muligvis festerne med pelshandleren Onni Kvarnholm. Han er en anden type mand end søstrenes patriarkalske far. Men også skildringen af fugle og dyr har været underholdende at skrive. Naturen er romanens ottende hovedperson. Skoven taler og skoven giver svar.
Din fortælleform er baseret på en kvindes observationer som fortællestemmen. Hvad tænker du, at denne fortælleform særligt kan?
Med denne roman besluttede jeg at afvige fra mine principper, hvoraf det ene er at bruge en dominerende alvidende fortæller. I Bjørnejægerens døtre er fortælleren en middelklassekvinde fra byen, som er blevet besat af søstrenes historie. Hun opfatter dem som vilde og farlige. Hun vil gerne fortælle søstrenes historie og udgive den i den lokale historieforenings årbog. Kvinden vil gerne være forfatter og fantaserer vildt om søstrene. Man kan forestille sig, at historien ville have været anderledes, hvis det var en af søstrene, som besad fortællerstemmen.
Hvordan forløber din skriveproces? Har du nogle særlige rutiner, når du arbejder på en bog?
Som en del af min skriveproces står jeg tidligt op, omkring kl. 5 eller 6. Jeg er klarest og klogest i de tidlige morgentimer. Jeg starter altid med at skrive i hånden med blyant i en notesbog. Derefter skriver jeg teksten ind på computeren. Om eftermiddagen læser jeg, går ture og danser jazzdans.
