Jaymin Eve er kendt for sine mørke fantasyuniverser, stærke karakterrelationer og intense romantiske spændinger og med Skyggekaster inviterer hun læserne ind i endnu et magisk univers fyldt med hemmeligheder, skæbne og farlige kræfter.
I dette interview fortæller hun om inspirationen bag historien, kærligheden til magiske skoler og stærke familiebånd samt arbejdet med at skabe karakterer, der føles både menneskelige og uforudsigelige. Hun deler også sine tanker om kærlighed, håb og mørke og hvorfor netop relationerne mellem karaktererne betyder allermest for hende som forfatter.
Hvad inspirerede dig til at skrive Skyggekaster?
Den var inspireret af min kærlighed til magiske skoler, Charmed (den originale tv-serie) og Wednesday (den nye tv-serie). Jeg ville også gerne virkelig fremhæve en stærk familie, som støtter hinanden gennem både gode og dårlige dage – uanset hvad der sker. Man ser ikke mange historier med en familie som Paisleys, og det var faktisk det element, jeg elskede allerhøjest.
Hvilke temaer har været vigtigst for dig at udforske i bogen?
Et stærkt fællesskab og en stærk familie – både den man fødes ind i, og den man selv finder. At kæmpe imod et korrupt system. At vokse og blomstre gennem støtte fra dem, man elsker. Og den episke soulmate-kærlighed.
Hvilken karakter overraskede dig mest under skriveprocessen?
Jeg elskede mange af bipersonerne, men Tobias overraskede mig med, hvor meget jeg nød hans korte scener. Logan var selvfølgelig den største overraskelse af alle. Jeg vidste, at han ville være en besat, besidderisk og meget forelsket “book boyfriend”. Men han overgik selv mine største forventninger (især i bog 2).
Hvordan arbejder du med at skabe komplekse relationer mellem dine karakterer?
Helt ærligt fortæller karaktererne deres egne historier – jeg er bare den, der skriver dem ned. Jeg synes, det er vigtigt at skabe relationer, der føles ægte og minder om virkeligheden … altså hvis vi alle sammen vågnede op som overnaturlige væsener selvfølgelig. Og man har da lov at håbe, at det en dag sker.
Hvordan balancerer du mørke elementer med håb i historien?
Jeg har altid elsket den balance og synes, det er vigtigt, at historier har naturlige op- og nedture i de mørkere elementer. Det hjælper også, når man arbejder med kloge og relaterbare karakterer, hvor de fleste bruger upassende humor på de mørkeste dage. Og så selvfølgelig masser af kærlighed. Når der er så meget kærlighed, vil der altid være noget at kæmpe og håbe for.
Hvad gør kemi mellem karakterer troværdig for dig som forfatter?
Når udviklingen føles ægte, og tempoet i relationen er naturligt. Selv når de halvdelen af tiden ikke kan holde hinanden ud, er det netop de stærke følelser og kemien, der hele tiden trækker dem tilbage mod hinanden. Den tiltrækning siger alt.
Hvad var den største udfordring ved at skrive denne bog?
Det var nok at skabe et magisk system, der fungerede og føltes troværdigt – især i forhold til historien om Paisleys kræfter. Den del var både sjov og udfordrende.
