Hvad sker der, når fortællelyst, kvindekraft og en forkærlighed for det vilde og uforudsigelige smelter sammen i én historie? I dette interview fortæller forfatter Sara Ejersbo om inspirationen bag Mørk magi, sin kreative proces og ønsket om at udfordre de klassiske genrefortællinger. Med en hovedperson midt i livet, der må genopdage sine kræfter, både de magiske og de menneskelige, udforsker hun temaer som overgangsalder, identitet og kærlighed med både styrke og sårbarhed.
Hvad inspirerede dig til at skrive historien bag Mørk magi?
Den er skrevet på ren og skær fortælleglæde! Jeg havde lyst til at skrive en historie om lige præcis de ting, der optager mig lige nu, kvindekræfter og om at lære at fylde og tage sin plads her i verden uden at undskylde for det, blandet med nogle ting, som jeg altid har haft en fetich for, men ikke turdet give plads til i mine bøger, som for eksempel heksekræfterne. Jeg havde ikke lyst til at skrive en “artig” og klart defineret bog – jeg havde lyst til at skrive noget skørt og vildt, der blandede alle de ting, jeg godt kan lide.
Hvordan ser din skriveproces ud, når du skriver en bog?
Først går jeg rundt og pusler om min idé og vender og drejer den og prøver ting af i tankerne – kunne det være sjovt? Hvad nu hvis det her skete? – og det kan tage flere år. Som regel dukker der så pludselig en brik op, der har manglet – i det her tilfælde nogle døde mænd! – og så kan jeg ikke holde det tilbage længere, så må og skal jeg skrive den, og så taster jeg løs som død og lakrids i flere måneder. Når der endelig ligger et langt manus, er det tid til at sende det til min redaktør for at høre, om det overhovedet giver mening for andre end mig – og så starter redigeringsarbejdet.
Var der noget i arbejdet med Mørk Magi, der var særligt svært?
Ja! Jeg har som regel skrevet i ret velkendte genrer, hvor man kan læne sig op ad en række klare forventninger om, hvad historien skal indeholde. Her har jeg prøvet at gøre noget, som der ikke helt findes nogen opskrift til (kvinde midt i livet med heksekræfter møder kærligheden OG må samtidig kæmpe mod dæmoner fra sin fortid?), og derfor tog det væsentligt længere tid at ramme den rigtige dosering af kærlighed, magi og kamp på liv og død.
Bogen handler om kvindekraft og overgangsalder – hvorfor var det vigtigt for dig at skrive om netop det tema?
Dengang jeg arbejdede som redaktør, læste jeg virkelig mange YA-bøger, og især fantasy, som jeg elsker. Der er noget fascinerende over den klassiske historie om et ungt menneske, “den udvalgte”, der opdager, at de har enorme kræfter og skal lære at bruge dem og ofte også redde verden. Jeg havde lyst til at se, hvad der ville ske, hvis det nu i stedet var en voksen, moden person, der opdagede de her kræfter i sig selv og skulle lære at bruge dem.
Hvordan udviklede du hovedpersonen, så hun både fremstår stærk og sårbar?
Jeg har lånt en masse fra mig selv, og så gjorde hendes alder det også lettere. Hun har truffet nogle valg, som man forhåbentlig forstår, men som man sagtens kan være uenig i. På grund af de valg, hun har truffet, om at vende sine kræfter ryggen og leve uden dem, er hun ensom, men også fast besluttet på at gøre det, hun ser som det ansvarlige og rigtige. I bogen møder vi hende et sted, hvor hun er nået til endestationen for den måde at leve sit liv på, og det viser sig ved, at hun simpelthen ikke kan holde sine kræfter nede længere. Jeg har jo desværre ikke selv heksekræfter (selv om jeg altid har drømt om det!), men følelsen af at nå til et sted, hvor de leveregler, man har sat op for sig selv, ikke længere giver mening, kan jeg genkende. Det er et både skræmmende og spændende sted at være.
Bogen viser også en kærlighedshistorie senere i livet. Hvad synes du er spændende ved at skrive om forelskelse, når man har mere erfaring og “bagage”?
Man har jo lyst til at sige, at kærlighed ikke har nogen alder, og at der ikke er nogen forskel på at skrive om forelskelse mellem helt unge og lidt ældre karakterer. Men i min erfaring passer det ikke! Senere i livet har man mere og tungere bagage, som kan være svær at dele og i nogle tilfælde svær for andre at acceptere. Efter et langt liv ved man, hvad man vil, og man gider ikke spilde sin tid, så der skal meget til, før man lukker nogen ind i sit liv. Til gengæld tror jeg, det kan blive des stærkere, når man så gør. I Mørk magi er Mille bestemt ikke på udkig efter kærlighed, og jeg nød virkelig at skrive, hvordan hun og Tim nærmest ufrivilligt bliver suget ind i hinandens kredsløb og viser sig både at kunne vække hinandens lidenskab og give hinanden tryghed.
Hvad kan læserne glæde sig til i de næste bøger i Heksecirkel-serien?
Både gensyn med velkendte karakterer fra bind 1 og mødet med en kvinde, som hele sit liv har stået i skyggen af sin søster og bare ventet på at arve familiens magiske kræfter, så hun endelig kan få det liv, hun drømmer om. Det kommer selvfølgelig ikke til at gå, som hun har planlagt! Imens er en ny trussel på vej mod de kvinder, som har valgt at leve med deres kræfter …
