Skip to main content
+45 30 71 00 03
mail@straarupogco.dk
Man - Fre: 09.00 - 15.00
Fri fragt over 499,- (gælder private)
Konto / Log ind
0,00 kr. 0

Kurv

Ingen varer i kurven.

Om os

Børnebøger

Med udgangspunkt i faglighed og den gode læseoplevelse udgiver Straarup & Co en række serier af letlæsnings- og billedbøger til børn og unge indenfor både fakta og fiktion. Forlaget har et tæt samarbejde med læsekonsulenter og forskere i udformningen af letlæsningsbøgerne, og i de tilhørende opgaver til undervisningen. Derudover gør vi brug af dygtige og veletablerede forfattere og illustratorer fra både ind- og udland til vores børnebøger, der har stor erfaring med formidling til børn.

Bøger til unge

Til de unge læsere i alderen 10-18 år udgiver vi både spændende fantasybøger samt medrivende og reflekterende romaner om køn, identitet, venskab og seksualitet. Fælles for alle vores bøger til unge er, at de møder den unge i øjenhøjde med aktuelle emner og spændende fortællinger.

Bøger til voksne

Straarup & Co udgiver mange forskellige bøger til voksne, der både underholder og oplyser. Vi udgiver bøger i mange forskellige genrer – fra medrivende skønlitteratur og hæsblæsende krimier til inspirerende faglitterære og dokumentariske bøger. Vi har et stærkt program for skønlitteratur med anerkendte forfattere fra både ind- og udland som Lisa Aisato, Lena Lindgren og Remigiusz Mróz.

Et forlag i rivende udvikling

Straarup & Co blev etableret i 2017, og holder til på Marselisborg Lystbådehavn i Aarhus. På trods af vores unge alder har vi masser af erfaring indenfor branchen, og vores medarbejdere udgiver mellem 150 og 200 titler om året. Du kan derfor se frem til masser af udgivelser i vores populære og velkendte serier, men vi har også mange nye, spændende tiltag og projekter på tegnebrættet.

Vores overordnede mål er at producere gode kvalitetsbøger, som vi kan stå inde for, og som både fagligt og visuelt skiller sig ud fra mængden. Derfor spænder vores udgivelseskatalog sig bredt fra letlæsning og børnebøger til spændende krimier og underholdende skønlitteratur til voksne. Men fælles for alle vores udgivelser – uagtet genre og format – er høj kvalitet og aktualitet. Vi tror på, at litteraturen er et frirum, hvor vi kan mødes om den gode fortælling og skabe læseglæde for både børn, unge og voksne.

Forlagets medarbejdere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få inspiration, nyheder og gode tilbud direkte i din indbakke – ca. 1 gang om ugen. Du kan altid framelde dig igen.
Følg os
Forlagsinformation
Vi udgiver bøger, der gør en forskel. Med kvalitet, nysgerrighed og nærvær skaber vi læseglæde for alle – hver dag.
© 2017– 2026 Straarup & Co – et brand under Dafolo A/S • CVR: 61 96 66 17 • Webshop udviklet af Hellodigital

Jeg handler som

Priser ekskl. moms
Priser inkl. moms
Du kan altid skifte kundetype i topbaren