I dette blogindlæg deler Dorthe Rise sine erfaringer med at fastholde læselyst og læsevaner hos eleverne når konkurrencen fra sociale medier, fritidsjob og afleveringer vokser. Dorthe er dansklærer på mellemtrinnet og i udskolingen, uddannet danskvejleder og bogblogger på @danskvaerelset, hvor hun inspirerer lærere med litteratur, læseaktiviteter og konkrete idéer til danskundervisningen.
Med afsæt i sin praksis peger hun på, hvordan vi kan videreføre de gode læsevaner fra indskolingen og mellemtrinnet, så læsning fortsat får en tydelig plads i elevernes hverdag – også i de ældste klasser.
Alt for ofte hører jeg – og læser – at vores skønne elever i udskolingen er holdt op med at læse. Altså udover de fælles værker, som vi læser sammen i klassen. De læser, når vi sætter tid af i skemaet. Når læsningen er en tydelig del af undervisningen og koblet til konkrete opgaver.
Det kan jeg godt nikke genkendende til.
Og netop den iagttagelse skal vi bruge aktivt, når vi taler om al den læsning, vi håber, de også gør mellem de fælles værker. For mange af de gode læsevaner har vi arbejdet målrettet med i indskolingen og på mellemtrinnet – men måske i mindre grad i udskolingen.
De vaner skal vi ikke slippe. Vi skal tage dem med hele vejen.
Vi skal fortsat forvente, at de læser – og sige det højt
Når eleverne starter i udskolingen, kan vi let komme til at tænke, at de nu selv har forstået, hvor vigtigt det er at læse. Det tror jeg faktisk også, at mange har. Men hverdagen er fyldt med alt muligt andet, der føles vigtigere.
Derfor skal vi fortsat have en tydelig forventning om, at de læser – og vi skal kommunikere den både til elever og forældre. Ikke som kontrol, men som en fælles opmærksomhed. Forældrene har stadig en vigtig rolle i at støtte op om læsningen derhjemme – også i udskolingen.
Sæt en deadline på frilæsningen
Jeg har flere gange til skole-hjem-samtaler spurgt, om der bliver læst derhjemme. Svaret er ofte, at de læser de bøger, de “skal bruge” i undervisningen. Men frilæsningsbøgerne? Dem får de ikke altid lige læst.
Det er interessant – og brugbar viden.
Hvis frilæsningen skal prioriteres, skal den have en ramme. En slutdato. En forventning. Og gerne en kobling til undervisningen. Når der er et tydeligt formål med læsningen , og bogen indgår i noget fagligt, øges sandsynligheden for, at den faktisk bliver læst.
Læsningen skal bruges til noget
Eleverne skal opleve, at deres læsning har en funktion. At den er meningsfuld.
I indskolingen giver det mening at læse for at lære at læse. På mellemtrinnet kan den motivation stadig bære. Men i udskolingen føler de fleste, at de allerede kan læse – så hvorfor øve sig?
Derfor skal vi finde en anden mening med læsningen. Det behøver ikke være store, forkromede projekter. Det kan være små boganmeldelser, litteratursamtaler eller kreative skriveopgaver – enten individuelt eller i fællesskab med andre – hvor deres læsning faktisk bliver brugt.
Når læsningen bliver aktiv, bliver den også vigtigere.
Bogvalg betyder noget
Det kan være en svær balance i udskolingen. Mange elever vil gerne læse “opad” – de vil udfordres og læse noget, der føles voksent. Samtidig må bøgerne ikke blive så komplekse, at de mister modet eller overblikket, når de læser selv. Og elever lader sig sjældent putte i én bestemt kasse. Den elev, der elsker fantasy, kan pludselig blive optaget af en realistisk ungdomsroman. Den stille læser kan overraske med interesse for debatbøger eller graphic novels.
Derfor kræver det nysgerrighed fra vores side. At vi spørger ind til deres interesser. At vi præsenterer forskellige genrer, formater og sværhedsgrader. At vi giver plads til, at de inspirerer hinanden. Læseinteresser skal opdyrkes – også i udskolingen
Anden verdenskrig – mennesker midt i striden 8.A i modvind. Pestblomster
Læsetid signalerer værdi
Vi skal fortsat sætte tid af til læsning i skoletiden
Det kan være 15 minutters daglig læsning. Et fast læsebånd. En bibliotekstime. En hel lektion med fordybelse. Det ene udelukker ikke det andet.
Det vigtigste er, at vi bliver ved med at prioritere tiden. Når vi sætter læsning ind i skemaet, viser vi, at vi mener det alvorligt. At læsning ikke bare er noget, der sker, når der er “tid til overs”, men noget vi aktivt vælger at give plads.
Og måske er det netop i udskolingen, at den prioritering er allervigtigst. Her konkurrerer læsningen med fritidsjob, sociale medier, afleveringer og alt det andet, der fylder. Hvis vi ikke holder fast i rammen, glider den let.
Fordybelse kræver ro og kontinuitet. Når læsning får en fast plads i hverdagen, øger vi chancen for, at den også finder vej uden for klasselokalet.
Læsevaner forsvinder ikke fra den ene dag til den anden. Men de holder heller ikke af sig selv. Hvis vi vil have læsende unge i udskolingen (og det vil vi), skal vi fortsætte det arbejde, vi begyndte i indskolingen: tydelige forventninger, meningsfulde aktiviteter, støtte til bogvalg og prioriteret læsetid.
Vaner bygges af gentagelser. Og læselyst vokser, når læsning får plads
