Forfatterinterview: Jessica Peterson

Med Lucky River Ranch inviterer Jessica Peterson læserne ind i et varmt, passioneret og levende cowboy-univers, hvor stærke følelser, småbyliv og intens romantik går hånd i hånd. Serien har hurtigt vundet læsernes hjerter med sine karismatiske karakterer, sprudlende kemi og sanselige skildringer af Texas Hill Country. I dette interview fortæller Jessica Peterson om inspirationen bag serien, arbejdet med romantisk spænding og karakterudvikling – og giver et fristende kig på, hvad danske læsere kan glæde sig til i de kommende bøger.

Hvad inspirerede dig til at skrive Lucky River Ranch, og kan du huske øjeblikket, hvor idéen til den første bog for alvor tog form?

Jeg har skrevet sydstats-small-town-romance i et stykke tid, men det var faktisk min geniale publicist Nina, der fik idéen til Lucky River Ranch. Hun havde altid forestillet sig en bog om en cowboy ved navn Cash, så jeg besluttede mig for at skrive den. Nu har jeg det så sjovt med at skrive cowboys, at jeg ikke har planer om at stoppe lige foreløbig!

Lucky River Ranch-universet føles meget levende og stemningsfuldt. Er der et bestemt sted, en oplevelse eller en person i dit eget liv, som har inspireret settingen eller karaktererne?

I en small-town-historie som Cash er settingen ofte en karakter i sig selv. Jeg lavede en masse research om Texas Hill Country, før jeg begyndte at skrive. Det føltes vigtigt at ramme stedet rigtigt, især fordi disse cowboys lever af at arbejde med jorden! Varmen, vegetationen, vejret, hvordan det ville dufte … det hele stod meget klart for mig, mens jeg skrev. Selvom Hartsville er et fiktivt sted, findes Hill Country faktisk og er simpelthen så smukt. Jeg kan ikke vente med at besøge det igen!

Hovedpersonerne har en stærk kemi. Hvordan arbejder du med at udvikle romantisk spænding og følelsesmæssig dybde mellem dine karakterer?

Jeg ELSKER at skrive spænding mellem karakterer. Mollie og Cash er fjender fra første øjeblik, men deres flammende had til hinanden dækker over en meget kraftig fysisk tiltrækning. Det er, når den tiltrækning bliver mere end bare fysisk, at tingene bliver rigtig interessante – når de begynder at forbinde sig gennem deres fortid, deres sår og deres fælles oplevelser. Det var en ren fornøjelse at skrive.

Når du ser på hele Lucky River Ranch-serien, hvordan har universet og karaktererne udviklet sig for dig som forfatter gennem skriveprocessen?

Jeg har det virkelig sjovt med at skrive bøgerne i denne serie. Jeg bliver trist, når den en dag slutter! Efterhånden som serien er skredet frem, har jeg kunnet have endnu mere det sjovt med karaktererne, fordi jeg lærer dem bedre og bedre at kende. De bliver mere og mere virkelige for mig, jo længere tid jeg tilbringer sammen med dem – især de fem Rivers-brødre. De har RIGTIG meget på hjerte, og det er sjovt (og ofte hylende morsomt) at få det hele ned på papir.

Uden at afsløre for meget: Hvad kan læserne se frem til i de kommende bøger i serien, og er der noget særligt, du glæder dig til, at danske læsere opdager?

Der sker SÅ meget i bøgerne efter Cash. Vi har barndomsvenner, som har sukket efter hinanden i årevis, og som endelig begynder at handle på det. En enlig far og en enlig mor deler en superhed nat sammen, som de aldrig vil glemme. Nogen kommer måske – eller måske ikke – til at gøre en anden gravid. Og selvfølgelig er der også lidt bedste-vens-lillesøster/forbudt kærlighed på spil!

Læs mere om bogen her: Cash

Nyeste artikler

Hvordan bygger vi læsevaner op, der holder til udskolingen?

I dette blogindlæg deler Dorthe Rise sine erfaringer med at fastholde læselyst og læsevaner hos eleverne når konkurrencen fra sociale medier, fritidsjob og afleveringer vokser. ...
Læs mere →

3 lydbøger til forårssolen

Der er noget helt særligt over de første rigtige forårsdage. Solen varmer ansigtet, jakken kan stå åben, og verden føles pludselig lettere. Det er den ...
Læs mere →

Hvad skal du opleve på Krimimessen?

Krimimessen i Horsens er årets højdepunkt for alle os, der elsker spænding, plot twists og mørke hemmeligheder. I år kan du møde hele to af ...
Læs mere →

Hvad skal man læse i marts?

Marts er en særlig måned. Vinteren hænger stadig i luften, men lyset vender tilbage dag for dag. Det er måneden, hvor vi både får lyst ...
Læs mere →

Forfatterinterview: Louise Thunbo

Med Livets sang inviterer Louise Thunbo læseren ind i en fortælling om mod, kærlighed og de valg, der former et liv. Romanen bevæger sig mellem ...
Læs mere →