Forfatterinterview – Annemette Gravgaard Larsen

Hekseland kredser om rygter, frygt og det at blive gjort “anderledes”. Hvad fascinerer dig ved de mekanismer, og hvorfor er de vigtige at fortælle om, særligt for unge læsere?

Behovet for at ’høre til’ – at være en del af et fællesskab, hvor man er accepteret og inkluderet – er almenmenneskeligt, men helt sikkert ekstra stærkt hos børn og unge. Sådan husker jeg det i hvert fald selv. Når du bliver gjort anderledes, bliver du samtidig gjort forkert og udelukket fra fællesskabet, hvilket er enormt smertefuldt. I Hekseland giver jeg stemme og synsvinkel til én af dem, der oplever at være anderledes og som aldrig er blevet inviteret ind i pigegruppens inderkreds. Men syriske Naima er ikke bare et offer. Tværtimod viser hun gennem historien, at hun er både handlekraftig, modig og selvstændig. Det er vigtigt for mig, at mine hovedkarakterer viser både styrke og svaghed og på den måde er med til at fortælle læserne, at vi alle er en hel masse forskelligt på én gang. Også Naima. Og så møder hun jo en anden stærk kvinde, der også er outsider – selvom det er på en helt anden måde.

Naima har allerede været på flugt én gang i sit liv, da historien begynder, og må flygte igen. Hvordan arbejder du med gentagelsen af flugt, både konkret og følelsesmæssigt, i romanen?

Naima er sammen med sin familie flygtet fra Syrien til Danmark. Flugten ligger nogle år tilbage, men da hun i romanen igen oplever at måtte flygte, vækker det nogle af de følelsesmæssige reaktioner, hun husker fra krigen og flugten fra sit hjemland. Jeg forsøger også at tematisere det, at selvom man som flygtning har fået ophold i et sikkert land, er verden og fremtiden stadig meget usikker og frygten for at blive sendt tilbage, er der altid både hos børn og voksne.

Når du skriver, hvad er så vigtigst for dig at give læseren: en klar forståelse af personerne eller plads til selv at læse og føle sig frem i fortællingen?

Det er altid en balancegang, synes jeg. Jeg forsøger at se begivenhederne gennem Naimas øjne og give det perspektiv videre til læseren. Hvilke tanker går gennem Naimas hoved? Hvordan mærker hun frygt, vrede og håb? Samtidig passer jeg på med ikke at ’overfortælle’ og forsøger i stedet at vise og beskrive situationer og scener nuanceret, så læseren også selv får lejlighed til at sanse, føle og tolke teksten.

I Hekseland opstår der umage venskaber og relationer på tværs af alder, baggrund og livserfaring. Hvorfor er netop de relationer så vigtige?

Jeg tror, vi kan lære meget af hinanden på tværs af generationer og kulturer. For mig var det interessant at lade en ung muslimsk pige og en kvinde, der identificerer sig som vølve mødes. Begge typer af kvinde/pige er blevet set på som forkerte og historisk set har de endda været forfulgte.

Hekseland er en selvstændig fortsættelse af Ulveland. Hvad gav det dig som forfatter at vende tilbage til samme univers, og hvad ville du undersøge videre denne gang?

I Ulveland fylder flugten fra Syrien stadig meget i hovedpersonen Ibrahim, ligesom usikkerheden om, hvorvidt de får lov til at blive i Danmark og til at flytte ud af asylcentret. Hekseland udspiller sig nogle år senere og tematiserer skolelivet og følelsen af ikke at høre til, fordi man er anderledes end flertallet. Samtidig ville jeg gerne undersøge, hvordan det er at være pige med muslimsk baggrund i en dansk folkeskole og de overvejelser, der fx kan være forbundet med at vælge muslimsk tørklæde til eller fra.

Læs mere om bogen her.