Den anmelderroste britisk forfatter Mark Edwards, har solgt mere end fem millioner bøger og toppet bestsellerlister flere gange siden hans første roman udkom i 2013. Nu er han aktuel med anden roman på dansk.
Læs mere om, hvor Edwards fik inspirationen til sin første thriller fra sit eget liv, hvilket forhold han har til sine læsere og hvorfor han finder den britiske og danske høflighedskultur interessant at undersøge i netop thrillergenren.
Hvad handler Sort vand om?
Calvin har åbnet et bageri i det idylliske Lake District, men har ingen kunder. Da hans kone foreslår, at han begynder at reklamere for bageriet på de sociale medier, tiltrækker han sig opmærksomhed fra en kvinde, som hurtigt bliver alt for familiær, og som måske eller måske ikke er en stalker. Samtidig bliver en mand fund på en nærliggende stand. Han er begravet til halsen og efterladt til druknedøden. Politiet har ingen anelse om, hvem han er, eller hvem der ønsker ham død. De to historier flyder sammen, da mørke hemmeligheder i Calvins fortid bliver afsløret – men er Calvin det næste offer?
Hvor opstod din interesse for thrillergenren fra?
Da jeg startede, ville jeg skrive gysere, fordi jeg var meget påvirket af Stephen King. Men i halvfemserne begyndte jeg at læse thrillere af forfattere som Nicci French, Michael Connelly og Ruth Rendell, og jeg fik en idé til en psykologisk thriller baseret på en virkelig oplevelse, jeg havde med mareridtsnaboer. Den bog blev min debut, The Magpies, og jeg har skrevet i denne genre lige siden.
Hvad synes du er det mest underholdende, og hvad finder du mest udfordrende ved arbejdet som forfatter?
Jeg elsker virkelig at komme i kontakt med læserne og har opbygget en loyal følgerskare på de sociale medier. Jeg holder ofte »live-fester« på Facebook, og nogle mennesker er kommet til hver eneste fest siden 2013. Det er dejligt at have cheerleaders og at kunne chatte med bogelskere og give dem et indblik i, hvordan det er at være forfatter. Det sværeste er hele tiden at finde på nye måder at få mine karakterer til at lide på! Jeg tænker ofte på noget virkelig mørkt og indser så, at jeg gjorde det for seks bøger siden. Men jeg nyder at få dem til at lide …
Oplevede du nogen vanskeligheder under arbejdet med Sort vand?
Da jeg lavede research til bogen, besøgte jeg den strand, hvor åbningsscenen foregår – og mistede mine bilnøgler. Jeg ledte i timevis, men kunne ikke finde den. Den må stadig være der et eller andet sted i klitterne.
Bortset fra det var det sværeste at få de to historier til at krydse hinanden. Jeg skrottede et helt afsnit af bogen og skrev det om. Jeg er heller ikke bager, i modsætning til min hovedperson, så jeg måtte hele tiden tale med folk, der driver kaffebarer og caféer, for at sikre, at den del var realistisk.
Hvilke temaer var du særligt interesseret i, da du arbejdede på romanen?
Hovedtemaet i bogen er parasociale relationer. Det er, når nogen tror, at de har et forhold til en berømt person, selv om man med de sociale medier, hvor alle kan gå viralt eller endda opbygge en lille, men loyal følgerskare, ikke behøver at være berømt for at tiltrække denne form for forbindelse. Jeg er virkelig interesseret i, hvordan høflighed kan bringe os i problemer. Jeg tror, at hvis man skal tro den oprindelige version af Speak No Evil, så er det noget, briter og danskere har til fælles. Vi føler os ofte for socialt akavede eller høflige til at komme ud af vanskelige situationer, fordi vi ikke vil gøre nogen kede af det. Men hvad nu, hvis den person, vi forsøger ikke at fornærme, faktisk er farlig?
Hvordan foregået din skriveproces typisk? Har du nogle særlige rutiner, når du arbejder på en bog?
Jeg har normalt kontortid – 9-17, mandag til fredag, med en lang og vigtig pause i midten, hvor jeg går tur med min hund Sherlock og tænker over de problemer, jeg er stødt på. Denne tænketid er afgørende. Forfattere har som regel mest travlt og udfører vores vigtigste arbejde, når vi ser ud, som om vi stirrer ud i luften.
Jeg prøver at skrive 2000 ord om dagen, og jeg skriver meget om og smider dusinvis af sider i skraldespanden. Min yndlingsdel er, når jeg har skrevet et første udkast og kan begynde at forme det.
