Hvordan er dit forhold til uhyggelige historier?
Jeg ELSKER at skrive gys, men det skal være sjovt gys og gerne med en masse action også. Rigtig uhyggelig splat og horror er slet ikke mig. Det går jeg en stor bue udenom, både når det gælder bøger, film og serier, fordi jeg simpelthen bliver pissebange, hvis det er for uhyggeligt, og så enten kan jeg ikke sove, eller også får jeg fæle mareridt om natten.
Som barn læste jeg slet ikke gys, som ung udfordrede jeg mig selv og læste bl.a. Stephen King og Dean R. Koontz, men i dag læser jeg slet ikke gys.
Hvor går grænsen for, hvor uhyggeligt man må skrive for børn?
I princippet mener jeg ikke, der er nogen grænser for, hvor uhyggeligt man må skrive. Så længe en fortælling pakkes rigtigt, så læser eller formidler ved, hvad det er for en historie, de står med. Nogle børn elsker jo virkelig at læse blodige, klamme og vildt uhyggelige gysere, mens andre foretrækker mere hyggelig uhygge som mig selv.
Hvor finder du inspiration til dine uhyggelige karakterer og plots?
Sætningen HVAD NU HVIS er min største katalysator for inspiration og så hverdagen, som den ser ud for de fleste. Det er også derfor, at mange af mine historier tager afsæt i helt almindelige børn med helt normale liv – i hvert fald på overfladen for der er jo altid lige et twist.
I min serie Monstervenner er mine hovedpersoner Ulf, Vik og Vera tre børn, der jonglerer med helt alminelige hverdagsproblemer, men som så også samtidig må kæmpe for at skjule deres hemmelige monsteridentiteter som henholdsvis varulv, genial videnskabsdreng og vampyr.
I min serie Spøgelsesjæger er mine hovedpersoner, Noa og Ellie, også to helt almindelige børn, som må overtage familiens hemmelige hverv som spøgelsesjægere, da deres onkel Egon pludselig dør under mystiske omstændigheder.
Hvordan arbejder du med at skabe uhygge i dine fortællinger?
Jeg arbejder meget med miljø, følelser og sansninger i mine fortællinger til at skabe den rette stemning. I gys får jeg som forfatter en del forærende ved at vælge fx en kirkegård ved midnat som ramme for min fortælling. Det kan også være en aflåst kælder, en mørk skov, et lighus eller fx en mennesketom skole en tåget aften. Sprogligt bruger jeg sanserne til at udfordre mine hovedpersoner. Mørke eller tåge, der frarøver deres syn, en uhyggelig latter, en prikken i nakken, en lugt af råddenskab og en metallisk smag i munden.
Hvis du skulle give ét råd til børn, der selv vil skrive uhyggelige historier — hvad ville det være?
At skrive uhyggelige historier som I selv har lyst til at læse og gyse over! Et sted at starte er at tænke over følgende tre spørgsmål:
1. Hvad ville skræmme mig allermest, hvis det skete i virkeligheden?
Forestil dig, at du er alene hjemme, i mørket, eller et sted hvor du ikke kender nogen. Hvad ville få dit hjerte til at banke hurtigere?
2. Hvis jeg var med i historien, hvad ville jeg gøre, når det uhyggelige begyndte?
Ville du gemme dig? Råbe på hjælp? Prøve at finde ud af, hvad der sker?
Eller måske være modig og undersøge det?
3. Hvordan ville jeg ønske, at det hele endte?
Skal det onde forsvinde? Skal det vise sig, at det hele bare var en drøm?
Eller skal det slutte på en måde, der stadig giver kuldegysninger?
Om Sandra Schwartz
Sandra Schwartz er en erfaren forfatter og foredragsholder med snart 90 bøger i bagagen. Hendes forfatterskab er alsidigt og spænder fra letlæsning til ungdomsbøger og byder på alt fra realisme, action, romantik til gys. Hun har blandt andet skrevet serien Monstervenner og faktabøger om mytiske væsner som Havfruer, Manden med leen, Zombier, Vampyrer og Varulve.
Sandra er optaget af den gode historie, der tager afsæt i den hverdag, som børnene og de unge kender, og de fantastiske universer, de drømmer om.
