I folkeskolen er mine kollegaer og jeg meget interesseret i, hvordan vi låser op for vores elevers læselyst.
Vi har i den danske læse- og skoledebat et generelt stort fokus på elevers læselyst. Undersøgelser viser, at danske elever læser mindre, og at deres lyst til at læse falder med alderen. Det er problematisk, da elevers læselyst og læsekompetence har stor betydning for dem i særdeleshed og samfundet i al almindelighed.
Et godt bud på hvordan, vi låser op for vores elevers læselyst i folkeskolen, er differentieret læsning. Denne tilgang til læsning tager nemlig udgangspunkt i, at alle elever har forskellige kompetencer og interesser.
Hvad er differentieret læsning?
Differentieret læsning er en pædagogisk tilgang, hvor vi tilpasser vores læseundervisning til den enkelte elevs forudsætninger i det omfang, det er muligt. Tilgangen tager som nævnt udgangspunkt i, at alle elever har forskellige kompetencer og interesser.
Jeg har gode erfaringer med at kombinere differentieret læsning og stationsundervisning. Stationsundervisningen muliggør nemlig, at mine elever kan udvikle deres læsekompetence i mindre grupper ved differentieret stationer, som enten er lærerstyret eller elevstyret. Ved den lærerstyret station har jeg en unik mulighed for at komme tæt på og understøtte de enkelte elevers læseudvikling.
Der er afgørende for kvaliteten af stationsundervisningen og dermed læseundervisningen, at jeg har viden om alle mine elevers læseudvikling. Det giver mig de bedste forudsætninger for at kunne støtte dem i deres videre udvikling – at udvælge tekster, spørgsmål, opgaver, m.m. som matcher og udfordrer alle elever på deres aktuelle niveau.
Formålet med differentieret læsning er, at alle elever, uanset hvor langt de er i deres læseudvikling, kan engagere sig i deres læsning og udvikle deres læselyst og læsekompetence.
Derudover har jeg gode erfaringer med at kombinere differentieret læsning med diverse kreative ideer fx book-tasting, læsebingo, m.m. Det betyder meget, at alle elever i forbindelse med sådanne kreative aktiviteter læser bøger som matcher deres niveau og taler til deres interesser.
Hvorfor differentieret læsning?
I indskolingen oplever vi ofte, at der er stor forskel på, hvor langt vores elever er i deres læseudvikling. I en 1. klasse kan der sidde elever, som allerede er meget sikre i bogstavernes form, lyde og navne. Deres afkodning er automatiseret. Samtidig kan der i samme klasse også sidde elever, som modsat er meget usikre i bogstavernes form, lyde og navne. Deres afkodning er ikke automatiseret.
Udover at vi oplever, at der ofte er stor forskel på hvor langt eleverne er i deres læseudvikling, oplever vi også, at der er stor forskel på, hvad vores elever interesserer sig for. Nogle elever er fx meget interesseret i fodbold og finder stor glæde i at læse bøger om fodboldspillere, fodboldhold, m.m. Andre elever er meget mere interesseret i fx fantastiske fortællinger og finder derfor lige så stor glæde i at læse bøger inden for denne genre.
Nøglen til elevers læselyst?
Differentieret læsning i folkeskolen er i mine øjne en af vores vigtigste nøgler til at låse op for skabelsen, fastholdelsen og udviklingen af elevers læselyst og læsekompetence. Når vi i undervisningen møder eleverne dér, hvor de er, og præsenterer dem for forskellige bøger og tekster, som både udfordrer og interesserer dem, kan vi sammen udvikle en læselyst, som kan give dem de bedste muligheder i livet.
Det er dog vigtigt for mig også at understrege, at differentieret læsning ikke er den eneste nøgle, som kan låse op for elevers læselyst. Læseglade børn skabes i hjemmet og på skolen, som Ulla Maria Michaelsen og Dorthe Rise så fint skriver det i deres bog ”Læselyst”. Det er afgørende for børns læselyst, at bøger og læsning er en del af deres dagligdag.
Blogindlægget er skrevet af Pernille Davidsen, der til daglig arbejder som lærer i indskolingen, udvikler undervisningsmateriale og skriver om ideer til differentiering og inspiration til fri- og højtlæsning på profilen @mindsteogmellemste.
