Dette blogindlæg er skrevet af Pernille Davidsen, der underviser i indskolingen og på mellemtrinnet. Med stor passion for læring og børns udvikling deler hun både refleksioner, anmeldelser og undervisningsmateriale på sin Instagramprofil @mindsteogmellemste.
I dette indlæg dykker Pernille ned i, hvordan vi som lærere kan arbejde med elevernes tankesæt og hvordan netop dét kan være nøglen til større motivation og engagement i undervisningen.
“Årh” er en velkendt – ofte frygtet – lyd i de fleste klasselokaler. Måske når vi knap nok at præsentere ny aktivitet, før en elev udbryder “Årh” og mentalt tjekker ud. Det er en lyd, jeg både frygter og hader. Jeg hader de følelser, den udtrykker – ligegyldighed, ærgrelse og irritation – og hvad den gør ved mig. Men det, som jeg nok hader allermest ved den lyd, er, at den smitter – fra elev til elev og fra elev til lærer. Før vi får set os om, er klasselokalet fyldt med umotiverede og uengagerede elever.
Okay, overdrivelse fremmer forståelse. Men jeg hader altså virkelig den lyd! Der er nemlig ikke noget mere udmattende end at undervise elever, som mentalt er tjekket ud, før undervisningen overhovedet er begyndt.
Derfor er det vigtigt, at vi hjælper hinanden med at huske på, at lyden “Årh” ofte udtrykker mere end bare ligegyldighed, ærgrelse og irritation. Ofte er det nemlig også lyden af usikkerhed, træthed og frygt for at fejle. Det er med andre ord lyden af et låst tankesæt – et fixed mindset. Når en elev siger: “Årh”, kan det ofte oversættes til “Jeg kan ikke!”, “Jeg er bange for at fejle” og “Jeg er ikke klog nok!”. Et låst tankesæt påvirker elevernes motivation og engagement negativt. De undgår i højere grad at gøre en indsats, de er bange for at lave fejl, de opgiver hurtigere, og de trækker sig fra udfordringer.
Vi står altså overfor en stor udfordring, som omhandler, hvordan vi får eleverne til at sige “Okay!” fremfor “Årh”? Hvordan får vi eleverne til at vælge et åbent tankesæt – et growth mindset – fremfor et låst tankesæt? Et åben tankesæt kan derimod oversættes til “Jeg prøver!”, “Fejl hjælper mig” og “Giv mig en udfordring!”. Et sådant tankesæt har en både stærk og positiv indflydelse på elevers motivation og engagement, fordi det påvirker den måde, de møder udfordringer på, deres indsats og syn på fejl.
Men hvordan gør vi det i praksis? Hvordan hjælper vi eleverne med at flytte sig fra “Årh” til “Okay!”? Hvordan kan vi arbejde med vores elevers tankesæt i skolen?
I vores 5. klasse har vi – matematiklæreren og jeg – haft stor succes med at bevidstgøre eleverne om netop deres og andres tankesæt samt betydningen heraf for klassefællesskabet. Dette har vi gjort igennem følgende 5 aktiviteter:
1. Hvilket tankesæt forbinder I med jeres fritidsinteresser og skolen?
Vi gav eleverne sedler med forskellige tanker, fx “Jeg prøver bare igen” og “De andre er bedre end mig”. Derefter bad vi dem finde de tanker, som de oftest forbandt med deres fritidsaktiviteter. Langt de fleste elever forbandt tanker, som var udtryk for et åbent tankesæt, med deres fritidsaktiviteter. Efterfølgende bad vi dem finde de tanker, de oftest forbandt med skolen. Det ændrede billedet betydeligt, og det blev mere nuanceret. Flere elever forbandt nemlig tanker, som udtrykte et låst tankesæt med skolen.
2. Hvordan påvirker et låst og et åbent tankesæt vores humør?
Vi sendte eleverne igennem en “bilvask” med positive og negative tanker. Vi bad dem tage en seddel med en tanke, som de forbandt med et åbent tankesæt og stille sig op i to rækker overfor hinanden. Derefter bad vi dem gå ned igennem rækkerne i par. Når de passerede en klassekammerat, læste de deres seddel højt. Det var en stærk oplevelse for mange af elever. De kom smilende og let rødmende ned igennem rækkerne – og flere spurgte, om de ikke måtte prøve igen. Igen ændrede billedet sig dog hurtigt, da vi bad dem lave samme øvelse med sedlerne, som de forbandt med et låst tankesæt. Det var stadig en stærk oplevelse, men flere af eleverne gav udtryk for, at det var ubehageligt.
3. Hvorfor er fejl vigtige?
Vi lavede en kæmpestor sudoku på tavlen. En sudoku er nemlig genial til at synliggøre vigtigheden af fejl. Den kan nemlig ikke løses uden at lave “fejl”, og de viser faktisk vejen til løsningen. Eleverne gjorde dog et ihærdigt forsøg, men de måtte til sidst anerkende, at det var fejlene, der gav dem løsningen.
4. Hvordan sikre vi et vedvarende fokus på vores tankesæt?
Vi visualiserede et åbent og et låst tankesæt og hang eksempler på tanker forbundet med de respektive tankesæts op i klassen. Løbende guider vi eleverne ved at henvise til visualiseringen af tankesættene, og dermed flytte dem fra “Årh” til “Okay!”.
5. Hvad kan vi gøre for at hjælpe hinanden med at finde det rigtige tankesæt?
Vi hang forskellige tanker, som eleverne forbandt med et låst tankesæt op i klassen. Derefter bad vi dem forestille sig, at det var tanker som en klassekammerat gik med, og at det var deres opgave at hjælp dem over i et åbent tankesæt. De fik en post-it hver, hvorpå de omskrev tanken, så den kunne forbindes med et åbent tankesæt. Det var et bevidst valg, at vi bad dem hjælpe en klassekammerat og ikke sig selv. Vores erfaring er nemlig, at det for elever – og voksne – ofte er lettere at hjælpe andre end en selv.
Men er lyden “Årh” så forsvundet helt fra vores undervisning? Nej, og det gør den nok aldrig. Forskellen er bare, at den magt og betydning har ændret sig. Eleverne er nu bevidste om deres tankesæt – og ikke mindst dets betydning for deres motivation og engagement – i langt højere grad. Vi oplever elever, som bevidst arbejder med deres eget og andres tankesæt: “Årh… Jeg mener, okay!” og “Tjek lige dit tankesæt”. Vi oplever, at vi igennem arbejdet med deres tankesæt har givet dem – og ikke mindst os – et sprog, som gør, at vi kan tale om motivation og engagement.
