PLUS: Styrk dine elevers stavefærdigheder med ny serie

Ny bogserie styrker elevernes stavefærdigheder – skræddersyet til differentieret undervisning

Hvordan kan vi bedst støtte eleverne i deres staveudvikling? Mange lærere oplever, at eleverne har meget forskellige forudsætninger, når det kommer til at mestre de grundlæggende stavefærdigheder. Derfor har vi udviklet en ny bogserie, der giver læreren de rette værktøjer til at træne eleverne systematisk og målrettet – trin for trin.

Hvad er formålet med bogserien?

Vores mission er at give lærerne konkrete materialer, der styrker elevernes stavefærdigheder på en differentieret måde. Eleverne arbejder progressivt med deres individuelle udfordringer, så de mestrer én delfærdighed ad gangen, inden de går videre til næste niveau. Med denne bogserie får læreren et redskab til at støtte eleverne – uanset hvor de befinder sig i deres staveudvikling.

Hvad indeholder materialet?

Vi har udviklet en bogserie, hvor hver bog fokuserer på én staveudfordring ad gangen. Det giver eleverne mulighed for at fordybe sig i en specifik færdighed uden forstyrrelser fra andre opgavetyper. Serien indgår i Straarup & Co’s PLUS-serie, hvor materialet kan sammensættes efter elevernes individuelle behov.

Bøgerne er skrevet af erfarne forfattere og kan læses for den gode læseoplevelses skyld, men de er først og fremmest designet til aktiv staveundervisning. For at understøtte læringen yderligere udvikler vi også undervisningshæfter med små spil og øvelser, der passer til bøgernes indhold. Hæfterne fokuserer på læseforståelse, afkodning og den specifikke stavefærdighed, som bogen arbejder med.

Materialet kan bruges både i skolen og derhjemme. Mange forældre vil gerne støtte deres børn, men ved ikke altid hvordan – vores materiale kan også anvendes som et konkret redskab i hjemmet.

Vi starter med konsonanterne

Vi begynder med tre centrale staveudfordringer: konsonantklynger, konsonantfordobling og dobbeltkonsonanter. Disse områder er afgørende for elevernes staveudvikling, da de ofte skaber vanskeligheder i overgangen fra lydret læsning til mere komplekse staveregler. Ved at træne disse specifikke områder får eleverne et solidt fundament at bygge videre på.

Materialets struktur

Bøgerne er inddelt i tre niveauer:

  • Plus +: Maks. 250 ord, ord på maks. 4 bogstaver, 50 % lydrette ord, lix maks. 5, 24 sider.
  • Plus ++: Maks. 380 ord, ord på maks. 6 bogstaver, lix maks. 10, 32 sider.
  • Plus +++: Maks. 450 ord, fri ordlængde, lix maks. 15, 40 sider.

Undervisningshæfterne følger samme niveaudeling og kan med fordel printes i A5-format, så eleverne lettere kan overskue indholdet.

Mere end bare stavetræning

Vi ved, hvor vigtigt det er at fastholde børns interesse for læsning. Børn i alderen 6-9 år er vant til spænding, humor og karakterudvikling fra tegnefilm og højtlæsning. Derfor er der lagt stor vægt på at skabe engagerende tekster, der motiverer eleverne til at læse videre. Læsning skal ikke føles som en pligt – det skal vække nysgerrighed!

Et komplet værktøj til differentieret undervisning

Denne bogserie er skabt med eleven i fokus. Vi har integreret differentiering, afkodning og læseforståelse, så materialet bliver et alsidigt værktøj til undervisningen. Serien kan bruges både i klasseundervisning, i kompetencecenteret og derhjemme.

Inden længe tager vi fat på vokalerne, så bøgerne følger elevernes faglige udvikling.

Blogindlægget er skrevet af Cathrine Winther, der til daglig arbejder som lærer i indskolingen, som DSA-vejleder, læsevejleder, lærermiddelforfatter og bogblogger på profilen @skolelaererlife.  

Er du interesseret i at høre mere? Kom forbi Straarup & Co’s stand til Lærfest, torsdag den 3. april, og hør mere om alle detaljerne og tag et kig i PLUS-bøgerne! 

Nyeste artikler

Gode bøger om stærke kvinder

Hvad vil det egentlig sige at være en stærk kvinde? Er det at gå imod normerne, at blive stående, når verden blæser imod én eller ...
Læs mere →

Bøger du skal læse i februar

Februar kalder på gode læseoplevelser. Måske har du brug for varme cowboys og hede blikke, en solrig flugt fra vinterkulden – eller en intens krimi, ...
Læs mere →

Sommersholm – en storslået slægtsroman du skal læse

Sommersholm – en storslået slægtsroman om kærlighed, intriger og hemmeligheder i 1800-tallets Norge Drømmer du dig væk til en tid med store kjoler, herskabelige gårde ...
Læs mere →

Forfatterinterview – Annemette Gravgaard Larsen

Hvordan føles det at stå udenfor fællesskabet? Og hvad sker der, når frygt og rygter får lov at definere, hvem der hører til – og ...
Læs mere →

Forfatterinterview: Jessica Peterson

Med Lucky River Ranch inviterer Jessica Peterson læserne ind i et varmt, passioneret og levende cowboy-univers, hvor stærke følelser, småbyliv og intens romantik går hånd ...
Læs mere →