En struktureret og differentieret tilgang til læseundervisningen
I 1. klasse er det afgørende, at alle elever får den rette støtte til netop deres læseudvikling. Læsemodul-modellen er en struktureret og differentieret tilgang til læseundervisningen, hvor ingen bliver overladt til sig selv – og ingen bliver holdt tilbage.
I mit klasselokale er læsemodul blevet en fast del af ugens program. Modellen bygger på en støttet og meningsfuld differentiering, hvor eleverne arbejder i niveauinddelte læsegrupper, mens der samtidig er gang i kreative og sproglige stationer i resten af klassen. Det kræver en god organisering – men det betaler sig!
Sådan foregår det i praksis
Undervisningen er bygget op omkring et fast læsemodul 1-3 gange om ugen, som typisk varer en dobbeltlektion. Jeg inddeler eleverne i læsegrupper på 3-5 elever ud fra deres aktuelle læseudviklingstrin. Det kan være baseret på observationer, test eller samtaler – men vigtigst er, at jeg som lærer har et klart billede af, hvor den enkelte elev er i sin udvikling.
Én gruppe ad gangen læser med mig i ca. 20 min. i en ukendt fælles læsebog. Her arbejder vi målrettet med teknisk afkodning, lydregler og læseforståelse med samtale om teksten og begrebsudvikling. Bogen sendes til sidst med eleven hjem i en mappe med et lille skriv i en læselog som kommunikation til forældrene om, hvad der skal læses og øves på til den efterfølgende gang. Det er vigtigt, at man som lærer noterer sig hver gang, hvordan elevens læseudvikling forløber.
Jeg bruger som start lydrette, korte og overskuelige læsetekster, som matcher netop den gruppes niveau og udfordringer – og her kommer gode læsebøger virkelig til sin ret.
Her er det oplagt at bruge bøger fra fx. Straarup & Co, som har et bredt udvalg af letlæsningsbøger til alle niveauer. Uanset om en elev lige har knækket læsekoden eller allerede er i gang med mere sammenhængende tekst, findes der titler, der både motiverer og passer til den enkeltes behov. Og så er mange af deres titler “herresjove” og skønne!
Imens arbejder de øvrige elever i stationer, som er nøje planlagte, så de understøtter sproglig udvikling og læselyst. Det kan være:
- Læsestation, hvor de enten ved individuel læsning eller makkerlæsning fordyber sig i en tekst på deres eget niveau. Der kan trænes stillelæsning og højtlæsning, intonation og stemme.
- Skrivestation, hvor de kan udfolde og udvikle deres skriftlige færdigheder ved fx at skrive ord, små sætninger eller historier.
- Bogstav/lydstation, hvor de styrkes i deres evne til at lytte, skelne og kategorisere de enkelte lyddele samt arbejde med en begyndende lydsyntese – der kan fx arbejdes med rim, forlyd, vokaler og konsonanter.
- Kreativ station, hvor den sproglige og fonologiske opmærksomhed trænes gennem finmotoriske aktiviteter ved fx at klippe, klistre, forme, farve og skabe.
- Spilstation, hvor den sproglige opmærksomhed trænes gennem lydlege ved fx brætspil, vendespil eller computer.
Stationerne er ikke tilfældigt valgt – de har alle et sprogligt eller læseunderstøttende formål. Og så er de designet, så eleverne kan arbejde selvstændigt og meningsfuldt, mens læreren er optaget i læsegruppen. Jeg kan dog anbefale, at man lægger disse læsemoduler, hvor man er to voksne i klassen – evt. har man en læsevejleder med i sin undervisning eller evt. har en pædagog til rådighed, så læreren kan koncentrere sig om sin gruppe, men den anden voksne støtter de øvrige grupper ved stationerne.
Hvorfor virker det?
Fordi eleverne bliver mødt, der hvor de er. Ikke alle førsteklasseselever kan knække koden samtidig – og det skal de heller ikke. Nogle er stadig i gang med bogstavernes lyde, mens andre læser små bøger selv. Læsemodul skaber plads til begge dele. Den systematiske organisering betyder, at alle elever får ugentlig læsestøtte. Og fordi læsningen foregår i små grupper, skabes der trygge rammer og mulighed for nærhed, dialog, gentagelser og høj og fokuseret faglighed. Samtidig får eleverne ejerskab over deres stationsarbejde. Det styrker selvstændigheden, motivationen og læseglæden – og det gør det muligt for mig at lave reel og kvalificeret undervisning i læsegrupperne.
Et fælles læseløft
Læsemodul kræver en del forberedelse og struktur – især i starten. Eleverne skal trænes i at arbejde på denne måde, og man skal være forberedt på kaos i opstarten. Desuden har ikke alle skoler kæmpe lagre af ens bogsæt eller ressourcer til at købe stort ind af nye bøger, MEN man kommer langt ved at gå lidt på jagt på skolens bibliotek eller bogkælder; låne bogkasser på CFU eller gå på jagt i genbrugen og købe lidt nyt ind af gangen. Mit bedste råd: sæt i gang NU – og inden længe har du allerede et fint lille lager til gavn for også mange kommende årgange af elever. For gevinsten er stor: Når undervisningen er organiseret og differentieret med mening, får alle elever den bedste mulighed for at lære at læse – og for at få lysten til at læse. I en 1. klasse handler det ikke kun om at lære at læse, men også om at få en stærk oplevelse af, at man kan. Med læsemodul – og med adgang til gode, lettilgængelige læsebøger bliver det muligt at give alle elever netop den oplevelse.
Blogindlægget er skrevet af Stine Larsen, der har næsten 20 års erfaring som dansklærer på alle klassetrin. Hun er uddannet læsevejleder og har speciale i indskolingen; den første læsning, fonologi og fonetik. Hun blogger også om indhold og metoder i undervisningen på profilen @huskenoegler_i_undervisningen.
