‘Børn og unges læsekultur er udfordret’, det tror jeg næppe, man har kunnet undgå at høre i de danske medier de seneste år. Undersøgelser peger på, at børn (og voksne) læser mindre – og læser mindre af lyst. Blot 20 procent af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse.
Årsagerne hertil står i kø for at blive sagt og skrevet – og mon ikke vi alle kan nævne nogle?
Konsekvensen heraf er en anden snak, dele af den vil vi først se, når generationen skal ud og begå sig på arbejdsmarkedet og deltage aktivt i det maskineri, vi kalder velfærdssamfundet. Er der nok, der har evnerne til at smøre hjulene og finindstille mekanikken? Det må tiden vise.
Som lærer møder jeg konsekvensen på anden vis, jeg oplever oftere og oftere at helt, skulle man mene, dagligdags ord må forklares og beskrives, og om muligt – hvis det er et navneord – findes frem på skærmen, takket være ‘Google billeder’.
Ord som nuance, palads, tang, anemone og staffeli er ikke længere en del af børns naturlige ordforråd på mellemtrinnet. Er det så særligt, kan man spørge? Er det vigtige ord at kunne? Nej, man kan såmænd sagtens få et godt liv uden at kunne beskrive, hvad en nuance er, men når eleverne ved 9. klasses afgangseksamen i maj skulle stave til ord som nomade, semantiske, matriark, smørsprøde og kolonisering, så er det fordi, at man forventer, de kender betydningen – ikke kun stavemåden, og der er altså langt fra anemone til semantiske…
Ordforrådsrygsækken er alt alt for lille hos rigtig mange skolebørn, de møder simpelthen ikke nok nye ord, de kan putte derned. Et barns ordforråd er den samlede mængde af ord, som barnet behersker. Det giver derfor nærmest sig selv, at jo mere varieret og nuanceret et sprog, barnet oplever i sine omgivelser, desto større vil dets ordforråd blive.
Den vigtigste faktor for udviklingen af et varieret ordforråd er de voksne, som børnene er omgivet af. Nærværende voksne, der agerer aktivt sammen med børnene og sætter ord på det, der ageres i eller det, barnet er optaget af. Alle børn er nysgerrige og spørgelystne – hvem kender ikke en spørge-Jørgen, der er utrættelig i sine mange spørgsmål – her gælder det om at svare, at undersøge svaret – at stille barnets nysgerrighed.
På et tidspunkt vokser børn ud af Spørge-Jørgen kappen og får en større rygsæk, der skal fyldes – læsekoden knækkes, og læselysten kommer for alvor ind i billedet. For er der noget, der kan fylde den rygsæk, er det læselyst. Børn, der læser meget og læser af lyst, får hurtigt fyldt nye ord i rygsækken, som giver evne til og mod på at læse sværere og mere udfordrende tekster, – som også bidrager med ord til rygsækken.
Men! Forældrene skal på banen i de yngre år, hvis fisken skal trækkes i land!
Højtlæsning har en uvurderlig positiv forbindelse med læselyst – men noget der betyder endnu mere er at snakke om læsning og litteratur.
Hellere tale lidt om det man læser end slet ikke – måske der også ryger nogle ord i rygsækken undervejs i samtalen…
Dette blogindlæg er skrevet af Birgitte Lund Thomsen, der er læsevejleder, ordblindetestvejleder og dansklærer. Du kan følge hende på Instagramprofilen @Danskfaglighed for flere læsetips.
