Judith Sølvkjær udkommer med hendes debutroman Onyxkuppet den 17. september 2022. Judith vandt vores store Fantasykonkurrence tilbage i 2021 og dette er derfor vindermanuskriptet. Onyxkuppet er en hæsblæsende fantasyroman, om overraskende venskaber, hemmelige evner og masser af magi. I dette interview kan du lære Judith at kende, høre mere om Onyxkuppet og hvordan det går når man mikser to genrer.
Fortæl os lidt om dig selv og hvordan du blev forfatter?
Jeg hedder Judith Sølvkjær, er 37 år og bor i København. Til daglig arbejder jeg som naturvejleder i en bjælkehytte med græs på taget midt i skoven, hvor jeg bruger både fortællinger, leg, undersøgelser og meget mere til at lære børn og unge om natur og miljø. Jeg er meget begejstret over at fortælle om naturen og alle de fantastiske væsner der findes der, og nyder hvordan børns umiddelbare væsen bliver optaget af det gennem de fortællinger.
I mine tidlige teenageår begyndte jeg at skrive på en roman, men den blev aldrig færdig. Jeg tror hverdagen med eksamener, efterskole, gymnasium og det sociale liv ligesom tog over. Det føltes dengang som det vigtigste i livet – ikke at gå glip af noget. Til gengæld læste jeg rigtig meget, særligt fantasy. Fantasygenren har altid været mit hjertebarn, og jeg er overbevist om, at de bøger er grunden til, at jeg læser så meget i dag.
I 2018 blev mit liv ramt af en masse ubehagelige omvæltninger, og jeg endte med at blive sygemeldt med stress. I perioden op til stressygemeldingen havde jeg valgt flere og flere ting fra for at have overskud til arbejdet, og pludselig var det også hevet væk – og hvad stod jeg så tilbage med? Det fik mig til at tænke over, hvad jeg egentlig ville. Her dukkede forfatterdrømmen op igen. Så jeg satte mig til tasterne, studerede skrivehåndværket, øvede mig, kasserede kladder og skrev om igen, indtil jeg sad med mit første færdige romanmanuskript. Det manuskript ligger stadig i en folder på computeren, men en dag kommer det måske også frem i lyset.
Hvad handler Onxkuppet om?
Onyxkuppet er en Young Adult roman for børn og unge i alderen 11 år og opefter, der mikser kup- og fantasygenren sammen. Den handler om femtenårige Theo, der bor på gaden i ørkenbyen Florin. Han overlever ved hjælp af sine magiske evner, men drømmer om at blive til noget større. En dag bliver han rekrutteret til et særligt hold af tyve, som planlægger at udføre et dristigt kup, et kup som ingen nogensinde før har turde begå. Theo bliver hvirvlet ind i en strøm af overraskende hændelser med nådesløse modstandere og usandsynlige venskaber, og hvem ved, om den umage gruppe af tyve klarer den?
Hvor fandt du inspirationen til at skrive romanen?
Det er et rigtig godt spørgsmål! Ofte synes jeg, ideer dukker op til overfladen, uden jeg rigtig ved, hvor de kommer fra. Iveren efter at skrive Onyxkuppet startede nok ved, at jeg synes det med at mikse to genrer, var rigtig spændende og udfordrende. Jeg ved heller ikke, hvor den ide kom fra, måske har nogen nævnt eller skrevet noget, eller også er det ubevist inspireret af en af mine yndlingsfantasybøger, Brandon Sandersons ‘Mistborn’. Den har nemlig også en fantasysetting og en del af plottet går med, at de skal røve noget. Jeg havde ikke den bog i tankerne, da jeg begyndte at skrive, ligheden slog mig først senere.
En af de ting, der fascinerede mig ved at mikse de to genrer er, at i fantasy har man ofte en eller anden form for magi med. Jeg elsker at opfinde magisystemer, der passer til den verden, historien foregår i. I kupgenren er en af de mest brugte troper, at historien starter med en rekruttering af et hold af mennesker, der er specialister i et bestemt område. Det giver giver spændende muligheder i et magisystem og i opbygningen af Onyxkuppets setting. Det har været rigtig sjovt at undersøge troper i kupgenren og ‘oversætte’ det til en fantasyverden. Er der et pengeskab? Er der en karakter, der er en hackertype? Hvordan er rollefordelingen? Hvordan kan en biljagt se ud? Hvad er twisten i deres snedige kup?
Onyxkuppet er sat i en ørkensetting, hvilket mest er fordi at romanen, jeg skrev lige før Onyxkuppet, foregik i et junglemiljø. Så jeg ville prøve det modsatte. Det er faktisk det samme med hovedpersonen. Romanen før havde en kvindelig hovedperson, så Onyxkuppet skulle have en mandlig – for at udfordre mig selv. Og det var lidt af en udfordring at sætte mig ind i en teenagedrengs hoved, for jeg har aldrig selv været en. Samtidig er der mange universelle følelser, der blot er menneskelige, som man kan skrive ind.
Hvordan har processen været ved at få udgivet din bog? Hvad har overrasket dig mest ved at udgive en bog?
Travl! Jeg havde faktisk to bøger gennem redigerings- og udgivelsesprocessen samtidig, så til tider var det en smule hektisk. Heldigvis har jeg været heldig at have en redaktør, der både er god til at give konstruktiv kritik, men også lige spørge ind til, hvordan det går. Det føles rigtig rart, at forlaget ikke bare er en kommerciel maskine, man bliver væk i.
Processen har både været spændende og nervepirrende, og lidt af en emotionel rutsjetur til tider: jeg var helt oppe at køre, da jeg hørte at Onyxkuppet havde vundet Straarup og Cos konkurrence, blev helt nedslået, da jeg fik manus tilbage første gang, og jeg så de mange røde streger i dokumentet. Så var jeg helt oppe at køre igen, da jeg så Emilia Rubæks fantastiske forside og omslag til bogen og helt nede i kulkælderen igen, da jeg blev usikker på mig selv og mine evner som forfatter, fordi jeg begyndte at skrive om det på de sociale medier. Så jeg ved ikke, hvad der har overrasket mig mest. Jeg gik ind i det uden at vide, hvad jeg skulle forvente, så svaret er måske alt og intet.
Fortæl tre facts om dig selv
1) Jeg har en chinchilla, Fru Harald, som er min trofaste sparringspartner i skrivehjørnet. Hun er en fremragende lytter med sine store ører, men kommer dog ikke med så meget brugbar kritik.
2) Jeg elsker at lave escaperooms. Hjemme planlægger jeg Harry Potter escaperooms sammen med min søster, på arbejdet bliver de med naturtema, såsom at børnene skal slippe ud af heksens hytte eller finde ud af, hvem der myrdede ornitologen.
3) Da jeg købte min lejlighed, undersøgte jeg seriøst, om det kunne lade sig gøre at holde høns på altanen. Men jeg måtte erkende, at det var en dårlig ide. Efter jeg skiftede arbejde, har jeg dog tre søde høns i skoven: Justin Pipper, Billie Eggish og Kylle minogue.
