Geir Tangen er aktuel med hans nyeste krimi «Ulvetid», der er første bog i serien om politikommissær Gabriel Fjell. Geir Tangen er krimiforfatter og bor i Haugesund på den norske vestkyst. Med «Ulvetid» har Geir Tangen skrevet en rasende aktuel og spændende krimi. Læs mere om Geir Tangen, hans arbejde og tanker bag bogen i dette interview.
Fortæl gerne lidt om dig selv og din karriere
Jeg er 53 år, arbejder som lærer på et gymnasium og har været krimiforfatter ved siden af de sidste syv år. Jeg bliver også omtalt som Norges største krimiblogger, selvom jeg ikke helt selv synes, at jeg passer til den beskrivelse. I Norge har jeg udgivet seks krimier foruden to lydserier for streamingtjenesten Fabel. Jeg har også skrevet en hel række af kriminalnoveller, der er udkommet i forskellige antologier i de senere år. Jeg er gift med Agnes Lovise Matre, som også er en meget kendt norsk krimiforfatter. Hendes krimiserie fra Hardanger er udkommet på tysk såvel som på norsk. I dag er vi begge forfattere på Gyldendal Norsk Forlag i Norge.
Min allerførste krimi, «Maestro», blev selvudgivet på mit eget forlag i januar 2016, men slog igennem efter kun et par uger på markedet og blev hurtigt hentet af Ahlander Agency i Sverige. De solgte rettighederne til denne bog, og to efterfølgende bøger i serien, til i alt 14 forskellige lande inden for to måneder, og min debutroman blev en bestseller i Norge i 2016. Den var også nomineret til Maurits Hansen-prisen «Nytt blod» i Norge for bedste krimidebut og modtog tilsvarende nomineringer til to forskellige priser i Holland, da bogen udkom der et år senere. En sådan eksplosiv succes er svær at følge op på, men mine tre første bøger solgte godt i Norge og flere andre lande og fik stor opmærksomhed i lande som Italien, Danmark, Sverige og Tyskland.
Ved at afslutte den originale serie, og starte en ny og anderledes krimi, har jeg på mange måder også været nødt til at genopbygge mit navn både i Norge og internationalt. «Vargtimen» (ulvetid på dansk) solgte lige så godt i Norge og Italien, da den udkom i 2021 og 2022, og nu er det Danmarks tur. Noget jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg er stolt og glad for, at Straarup & Co har hentet den nye serie, for jeg har mange trofaste og ivrige læsere i Danmark.
Hvad er Ulvetid for en bog, hvis du skulle beskrive den?
«Ulvetid» en moderne, mørk, noir-lignende krimi fra en lille by på Norges vestkyst. Det er en politiforbrydelse og mere en ensembleforbrydelse, end det er en historie, hvor man følger en enkelt efterforsker.
Online-udfordringen «Blue Whale Challenge» er centrum for hele denne histories handling. Der er mange forskellige meninger om dette «spil». Flere velrenommerede mediehuse rundt om i verden har publiceret nyhedsartikler og lavet tv-reportager om dette online-selvmordsspil. Herunder aviser som Washington Post, Pravda, Politiken og CBS. Nyhedsmedierne hævder, at op mod 200 unge mennesker har dræbt sig selv rundt om i verden efter at have spillet dette spil. Det danner baggrunden for historien.
Samtidig med, at dette er en kriminalroman om ungdom, psykisk sundhed og selvmord blandt unge, er det også en roman om, hvor let vi kan blive påvirket af ekkokamre på internettet, og hvordan dem, der vil manipulere børn og unge sagtens kan gøre dette. Samtidig stilles spørgsmålet, om ondskaben virkelig kan eksistere i sin rene form. Kan et barn blive født ondt, eller er det et resultat af miljø og indflydelse?
Bogen behandler ret tunge emner såsom psykiske lidelser og selvmord. Hvorfor har du valgt at skrive om det?
Ungdom og psykisk sundhed har ligget mit hjerte nært i alle mine år som gymnasielærer. Selvmord blandt unge det samme. Jeg var fuldt ud klar over, at det var svære emner, der skulle behandles med forsigtighed og forståelse. Jeg brugte meget tid på at grave dybt nok i materialet til at kunne skrive med seriøsitet og troværdighed. Der skal skrives om følsomme emner, også i krimigenren, men det skal gøres ordentligt, så læsere, der er tæt på problemstillingerne, genkender sig selv i både tanker, følelser, ord og handlinger. Mit håb var, at det at skrive om psykiske problemstillinger blandt unge også ville kunne starte en samfundsdebat omkring emnet i Norge.
Gennem denne nye serie på fire bøger vil du møde rigtige mennesker og virkelige menneskeskæbner. Jeg vil ikke kun koncentrere mig om, hvem der står bag ugerningerne, men lige så meget om, hvorfor disse ugerninger begås. Jeg vil forsøge at skildre sociale strukturer på en realistisk måde og vise læseren, at forbrydelser i de fleste tilfælde er en afspejling af det samfund, vi har skabt med alle dets fejl og mangler.
Jeg var ekstra spændt på den modtagelse «Ulvetid» ville få i Norge, især fordi den omhandler et så sårbart emne. Heldigvis ser det ud til, at min tilgang var vellykket; der var stor enighed blandt anmeldere og læsere om, at jeg viste empati og forståelse i teksten, samtidig med at det lykkedes at fortælle en spændende krimi.
Hvilke overvejelser har du gjort dig vedrørende balancen mellem at skrive om psykiske problemstillinger, men samtidig at skabe en spændende og medrivende læseoplevelse?
Krimien skal absolut være en arena for at tage fat på store samfundstemaer, uanset hvor dystre eller svære de er. Vi, der er nordiske krimiforfattere, har en arv fra Sjöwall og Wahlöö, som vi skal være stolte af og passe på. I den arv ligger en mission om at skildre samfundets mørke sider, som de virkelig er, uden at romantisere virkeligheden. Og sidst, men ikke mindst, er der en idé om at bringe vigtige samfundsspørgsmål op til debat i kriminallitteraturen. Mange af de dygtigste norske krimiforfattere i dag er, efter min mening, litteraturens socialrealister. Gunnar Staalesen, Camilla Grebe og Katrine Engberg er tre gode eksempler på sådanne forfattere, der tager denne arv alvorligt.
De er optaget af at finde den rette balance mellem drive spænding, rædsel, mysterier og uhygge på den ene side og dybere pløjende socialrealisme og malerisk litterært design på den anden. Det er i dette landskab, jeg også forsøger at lægge mig med de fire bøger i Gabriel Fjell-serien: «Vargtimen», «Hundedage», «Nattslangen» og «Døgnflue».
Hvad betyder bogens titel «Vargtimen» (Ulvetid)
Vargtimen er timen mellem nat og daggry, hvor de fleste mennesker dør. For dem, der sover, er dette den time, hvor søvnen er dybest, og mareridtene er mest virkelige… Det er også den time på dagen, hvor folk føler mest melankoli og modløshed. Angst, fortvivlelse og ubehag øges hos dem, der vågner eller er vågne. “I vargtimen er alt håbløst” er et udtryk, vi gerne bruger i Norge som et ordsprog om, at man ikke skal forsøge at løse store problemer, når man er mest sårbar, men hellere vente til man er mere rationel.
Du har tidligere skrevet flere krimier. Hvordan adskiller «Vargtimen» sig fra dine tidligere bøger?
«Ulvetid» er både mørkere og mere realistisk end trilogien om Gudmundsson og Skeisvoll. Jeg har et langt større fokus på indre psykologiske spændinger og rædsel end på ydre drive og handling. Den omhandler et hårdt og vigtigt samfundsrelateret emne, og bogen er kendetegnet ved, at emnet er så ømtåleligt. Jeg har dæmpet det interne konfliktniveau, haft meget mere fokus på at blive i nuet frem for at skynde mig videre, og det er nok langt mere uhyggeligt end mine tidligere bøger. Jeg bruger heller ikke humor og metaperspektivet som sproglige redskaber på samme måde, som jeg har gjort tidligere. For mig er «Ulvetid» en seriøs krimi med ambitioner om at skabe samfundsdebat, mens mine tre tidligere krimibøger er rene underholdningsforbrydelser skabt kun for at skabe begejstring for læseren.
