29 bogstaver sat sammen på forskellige måder. Det er alt, der skal til for at store dele af verden, dens indbyggere og dens viden bliver tilgængelig for mig. Det er alt, der skal til for, at jeg kan opleve hele verden fra min sofa, at jeg kan slippe andres forventninger til mig og bare være til. Jeg kan se mig selv i en pige, der besejrer en drage med sine magiske kræfter. Jeg kan se mig selv i en midaldrende mand, der spekulerer over, om han har fået nok ud af livet. Jeg kan se mig selv i den usikre teenagedreng, der føler sig udenfor på fodboldholdet. Så længe jeg har bøgerne, vil jeg aldrig være alene. Og lige netop derfor er læsning noget af det vigtigste i mit liv.
Jeg prioriterer læsning på lige fod med arbejde og medicinstudiet. Og det gør jeg, fordi læsning er lige så vigtigt. Det samfund, vi lever i, fokuserer så meget på vores produktivitet og de resultater, vi kan fremvise, og alt skal optimeres – hele tiden. Derfor er det da helt naturligt, at det kan være umådeligt svært, nærmest umuligt, at give sig selv tid og lov til at dyrke sin hobby. Måske særligt, hvis den hobby involverer at sidde stille og være alene. Men vi er mere end de resultater, vi opnår. Vi er mere end den uddannelse, vi tager, og det job vi har.
Jeg er i gang med at uddanne mig til at blive læge. Om præcis to år burde jeg gerne være ved at afgive mit lægeløfte. I den naturvidenskabelige og medicinske verden er det meget naturligt at dedikere hele sit liv til netop det: medicinen. Så da jeg selv startede på studiet for fem år siden, blev jeg mødt af noget af et kulturchok: det virkede ikke som om, at det var muligt at være noget som helst andet end rollen som medicinstuderende.
”Kan det virkelig være rigtigt? Er det her det eneste, jeg skal være?” sagde jeg til mig selv en vinteraften i november efter et meget hårdt semester for et par år siden. Jeg var ved at gå ned med stress, jeg så ingen glæde i et studie, der ikke lod til at tillade mig andet end at være en pensum-terpende maskine. Så jeg smed studiebogen fra mig og åbnede den første skønlitterære bog i mange år. Siden da er der ikke gået en eneste dag uden jeg har læst skønlitterært. Jeg studerer langt færre timer i døgnet, men derimod studerer jeg mere effektivt. Jeg skal nok blive læge alligevel, og ved du hvad? Jeg tror faktisk, at jeg bliver en langt bedre læge nu.
Som medicinstuderende bliver vi nemlig uddannet i kroppen, både den raske og den syge. Vi lærer at undersøge og behandle. Men hvad vi ikke bliver uddannet i, er at forstå mennesket udover dets krop. Den uddannelse står vi selv for, og jeg er sikker på at de skønlitterære læseoplevelser gavner min forståelse og empati for mine kommende patienter.
Så ja, læsning gør os klogere og har en vigtig rolle indenfor uddannelse. Men den primære årsag til jeg læser er faktisk at… det er sjovt og det gør mig glad! Og det er mere end grund nok til at dyrke det. Jeg kan nemlig ikke komme på noget vigtigere her i livet, end at omringe sig selv med det, der gør en glad. Om det så er produktivt, gavnligt eller fornuftigt er underordnet. Gør det, som gør dig glad.
Læsning har altid gjort mig glad, men i nogle perioder i mit liv har det også været forbundet med en form for ensomhed og skam – særligt da jeg var teenager. Det er nemlig hårdt at gå imod strømmen, og i nogle kredse er det ikke sejt at være ’nørdet’ og vild med at læse – en tendens jeg for evigt vil kæmpe med næb og klør for at få til at forsvinde.
Men af netop den årsag har jeg længe dyrket bøgerne alene. Det var min egen ting, noget som ingen kunne tage fra mig, fordi jeg ikke gav dem lov til at opdage det. Men så opdagede jeg bog-Instagram (den del af Instagram hvor folk snakker, nørder og fangirler over bøger), og jeg oprettede mig en profil med navnet ’bogdoktor’. Siden da har jeg råbt min begejstring til verden, og jeg har ikke tænkt mig at stoppe.
Nu bruger jeg størstedelen af min fritid på at anmelde, snakke og juble over bøger med ligesindede. Jeg gemmer aldrig den nørdede del af mig selv væk igen, for det har ændret mit liv, at jeg fandt et fællesskab, hvor der var plads til at være lige præcis den, jeg er. Jeg håber, at du heller ikke gemmer dig. Og hvis du gør, så håber jeg, at du snart finder det trygge rum, som lokker dig ud. Hvis du er en bognørd, ligesom mig, så er bog-Instagram måske også stedet for dig.
