Bogen ”Ordblindhed” er skrevet for at informere børn i den allertidligste læsealder om ordblindhed, men forældre og fagpersoner kan få glæde af at læse den. Bogen kommer ind på en række relevante emner, som både er givende og udviklende for barnet, som skal til at forstå sig selv i et nyt lys: Jeg er ordblind. Hensigten med ”Ordblindhed” er, at barnet føler, at bogen er med til at stimulere dets selvtillid og selvværd. Bogen bringer ulemper frem, men har også stor vægt på fordelene ved at være ordblind.
Gul og rød ordblind
Nu hvor der for nyligt er udgivet en ny version af Den Nationale Ordblindetest, er det endnu mere relevant at have en forståelse for ordblindhed og informere herom til de små læsere og deres omgivelser.
Bogen forklarer bl.a., hvad vil det sige at være ”gul ordblind”, jf. Den Nationale Ordblindetest, og hvad vil det sige at være ”rød ordblind”. Afhængig af, om man er gul eller rød ordblind, er graden af ordblindhed, og de præcise vanskeligheder er afgørende for, hvilken hjælp der er relevant for den enkelte elev.
Hvis man er gul ordblind, kan forlænget tid til eksamen og en god omgang tålmodighed være nok. Det anbefales dog alligevel at introducere teknologiske hjælperedskaber. Ethvert ordblindt barn har et grundlæggende behov for at ligne de andre, og derfor kan man forvente, at der ofte vil være modstand, ift. at barnet tager hjælpemidlerne til sig.
Hvis man er rød ordblind, er teknologiske hjælperedskaber en nødvendighed for at sikre sig barnets lyst til læring. Man må ikke underkende, hvor meget kognitivt overarbejde barnet er på. Lige så stort et arbejde det er at introducere og skabe vaner ift. at anvende teknologiske kompenserende redskaber, lige så vigtigt er det at styrke den unges selvtillid.
Der er inddraget neuropsykologisk viden i beskrivelsen af, hvordan ordblindhed kan forstås. Dette er på en enkel facon netop målrettet børn i den tidlige læsealder, som ”Ordblindhed” først og fremmest er dedikeret til. I bogen fremhæves både ligheder og forskelle mellem børn, som er ordblinde, og børn, som ikke er det. Bogen berører også arvelighed for at hjælpe og fremme forståelsen af, at ordblindhed udgøres af vanskeligheder, der er medfødte.
Selvværd og selvtillid
Når man arbejder med ordblindhed, arbejder man i høj grad med selvværd og selvtillid. Det er ikke alle børn og unge, som er klar til at stå frem foran klassen eller sige højt til klassekammerater, at de er ordblinde. Ikke alle har modet til at spørge om hjælp, selvom der er behov for det. Bogen beskriver, hvad man kan gøre for at få hjælp; hvilke hjælpemidler findes der, og hvilke psykologiske initiativer kan barnet eller den unge tage for at styrke sit selvværd og finde ”hvile” i sine ordblinde-vanskeligheder. Dette er særligt vigtigt i det moderne samfund, som i høj grad fungerer via skriftlighed og læsekompetencer.
Bogen vægter, at det er vigtigt at orientere barnet eller den unge om, at de udfordringer, barnet eller den unge har med ordblindhed, er livslange. Nogle ordblinde kan have oplevelsen af, at de bliver ’kureret’, hvis de øver sig nok. Det gør de ikke, for det er ikke et spørgsmål om vilje alene – der er nemlig nogle neurologiske vanskeligheder relateret til ordblindhed.
Teorien bag ordblindhed
Gennem tiden er der præsenteret forskellige teorier, som forklarer diagnosen ordblindhed. Den leksikalske teori er den mest populære. Den går ind og adresserer, at ordblinde bearbejder og analyserer de mindste lyde anderledes end ikke-ordblinde. Ordblindhed kan tidligt udredes i tredje klasse. Dette er på baggrund af, at hjernen skal nå visse udviklingsstadier; at læse og skrive er udtryk for et komplekst samarbejde i hjernen. Desuden skal man sikre sig, at læse- og skrivevanskeligheder ikke skyldes andre vanskeligheder. Hvis man læser diagnose-håndbogen ICD-11, bliver der brugt tekst på at definere, hvad der karakteriserer vanskelighederne med at læse og skrive, og der bliver også defineret, hvad vanskelighederne ikke skyldes:
”… is not due to a disorder of intellectual development, sensory impairment (vision or hearing), neurological or motor disorder, lack of availability of education, lack of proficiency in the language of academic instruction, or psychosocial adversity”.
Ordblinde er normalt intelligente, og de kan lige så meget som alle andre. De skal bare finde deres egen vej, enten gennem kompenserende hjælpemidler, som fx teknologiske strategier. Jo tidligere barnet bliver udredt, jo bedre. Dét at finde ud af halvvejs i livet, at man er ordblind, kan tit komme som en stor overraskelse. De, som er udredt i barndommen, har en længere livshistorie med sig ift. at udvikle gode strategier. Dét kan anses som en stor fordel for barnet selv og dets omgivelser.
Læs meget mere om ordblindhed i bogen ”Ordblindhed”.
Af Kristian Bjerre Andersen
Dette er et blogindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
