For over 1.000 år siden levede vikingerne.
Det var en tid med sejlads, konger og magt.
Det var også dengang, at navnet ’Danmark’ kom til.
Læs mere om vikingetiden i denne bog.
Vikingetiden varede fra cirka år 750-1050. Vikingerne levede i vikingetiden, og de fleste boede i lande i Norden. Vikingerne sejlede tit til andre lande for at handle eller for at stjæle. Vikingerne var dygtige til at bygge skibe. De var nemlig meget vigtige for dem. De var også gode til at bygge borge.
Vikingetiden er en del af Maxi-serien. Maxi er en serie af letlæste fagbøger til børn i 2.-4. klasse. Bøgerne har en klassisk opbygning og er særdeles velegnede til faglig læsning i indskolingen. Bøgerne er rigt illustreret med både tegninger, grafer og fotografier på alle siderne, der understøtter læsningen. Maxi-serien berører en bred vifte af emner om alt fra klima, computerspil, miljø, sport og naturen. Der følger elevopgaver med til alle bøgerne.
Vikingetiden er skrevet af Emilie Tholstrup