Caroline Stadsbjerg (f. 1994) er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet. Hun har gået på Writeres Academy og været i et mentorforløb på Dansk Talentakademis Forfatterlinje. Carnivora er hendes debutroman. Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om bogen, hvad der inspirerede Caroline til at skrive den og hvilke reaktioner hun har fået efterfølgende, så kan du læse med her.
Hvad handler Carnivora om?
Carnivora handler om moralske spørgsmål og konsekvenser: Den handler om kødindustrien, om produktion af levende individer, og den handler om empati og revolution.
Vi følger Hannah, som lever i en verden, hvor en helt bestemt menneskeart – homo cibus – opdrættes til avl og konsumering. Hannah og hendes omgivelser er vokset op i denne parallelverden, og stiller derfor ikke spørgsmålstegn ved disse omstændigheder, som blot opleves som et naturligt vilkår. Dog er der andre, der har en holdning til det, herunder både aktivistgruppen ALF og Hannahs nye kollega, Leo.
Mens Hannah begynder at få følelser for en mand, der viser sig at have relation til kødindustrien, bliver hun præsenteret for brutale dele af den selvsamme industri. Påstande om sammenhængen mellem en slagterivirksomhed og et antal kidnappede unge piger betyder, at Hannah må tage stilling til sit eget ståsted. Selvfølgelig er det bare propaganda og konspirationsteorier men… Hvad hvis det ikke er?
Du har for nyligt udgivet en kronik i JP, der handler om hvorfor du selv blev vegetar og din holdning til kødindustrien. Hvad var dine overvejelser om at skrive en sådan kronik?
Mine overvejelser gik nok i virkeligheden på det samme, som da jeg skrev Carnivora: Hvordan kan jeg præsentere mine perspektiver på en måde, der får folk til at reflektere og være nysgerrige på deres eget ståsted? Det er ikke en kampagne for at bestemme, hvad folk skal spise (hvilket flere i kommentarsporet tolker), men en invitation til at være nysgerrig på egne valg og vaner. Desuden mener jeg, at vi maskerer processen fra dyr til kød, fordi folk generelt udviser ubehag overfor netop den proces – og den dissonans mellem et direkte ubehag og samtidig at insistere på at ignorere ubehaget for at fastholde sine vaner, er både interessant og skræmmende.
I forhold til dine overvejelser omkring at skrive Carnivora, hvad inspirerede dig så til at skrive bogen?
Jeg så filmen ”Earthlings”, som handler om, hvordan mennesket opfører sig som den primære race på Jorden, og hvordan vi derfor bruger andre levende individer til vores fornøjelse – som mad, underholdning, tøj og så videre. Det føltes som nye briller, hvor ellers helt almindelige ting som kølemontre og slagterafdelinger blev et makabert syn.
Jeg blev i tvivl om, hvorfor det pludselig ramte mig (jeg er trods alt vokset op på landet, og har da også været med til at slagte både stort og småt), og havde svært ved at formidle min oplevelse til andre.
En dag kom jeg forbi et vindue hos en slagter, hvor der hang en halv gris. Jeg tænkte automatisk ”lig”, hvor jeg før ville have tænkt ”mad”. Det gik op for mig, at det ville være spændende at undersøge og dele den ekstrem, jeg selv så, og derfor fik jeg tanken: Hvad nu hvis det var et menneske? Hvad ville man så tænke?
Kronikken i JP skabte en stor debat med 3,4 tusind kommentarer. Hvordan har du forholdt dig til denne kommentarstorm?
Dialogen og debatten handler ikke om mig, selvom kronikken selvfølgelig tager udgangspunkt i mig. Det betyder også, at jeg ikke tager kommentarerne personligt, uanset om de går på mig, kødindustrien eller elgkød på folks tallerkener. Til gengæld er det fascinerende at se, hvor mange der reagerer, for det må jo betyde, at de føler stærkt for emnet. Carnivora har nogle steder fået kritik for, at de kødspisende karakterers argumenter ikke er stærke nok, men når man kigger ned over kommentarsporet, bliver det tydeligt, at jeg blot skildrer virkeligheden.
Hvordan er dine egne holdninger koblet op på din roman?
Carnivora præsenterer kødindustrien som den er, ved at fastholde de processer vi kender nu, i det omfang det er muligt, når man sætter mennesker i dyrenes sted. For mig personligt er det en enorm makaber proces, og det samme kan jeg høre fra mange læsere. Derfor ønskede jeg at skabe en parallelverden, der spejler vores, men hvor normerne indebærer menneskekød frem for dyrekød. For romanens karakterer er det helt almindeligt at spise menneskekød, mens det udefra virker absurd. Parallellerne går på, at vi i vores hverdag ser det som normalt med dyrekød – fra bestemte arter i hvert fald – men hvordan opleves det, hvis man tager et skridt tilbage?
Hvad arbejder du på nu?
Lige nu skriver jeg på endnu en fremtidsfortælling – denne gang med udgangspunkt i individets reproduktive rettigheder. For hvem er det egentligt, der bestemmer over vores kroppe – os eller samfundet? Og er det en menneskeret at få børn?
De to spørgsmål udspiller sig i en verden, hvor man skal godkendes til at få børn. Enten er du egnet, eller også er du ikke. Hvis du er blevet gravid, og finder ud af, at du ikke er egnet, så bliver der lavet en tvangsabort. Eller en trangsafbrydelse, som de selv kalder det. Det er enormt spændende at udforske de problematikker og muligheder, sådan et samfund skaber/besidder!
Vil du gerne læse Carnivora? Så kan den købes her.
