Halloween venter lige om hjørnet – en folkelig, kommerciel højtid, der har sit afsæt i de engelsksprogede lande, som vi efterhånden har taget helt ind i Danmark.
Festdagen, eller måske rettere begivenheden, er faktisk blevet vigtigere for børn end fastelavn… Halloween fylder meget i børns bevidsthed, – og begivenheden er derfor en oplagt mulighed at benytte til at booste børns læselyst!
I den seneste læseundersøgelse ‘Børn og unges læseglæde og læsefællesskaber’ som Tænketanken Fremtidens Biblioteker gennemførte sammen med Center for Anvendt Skoleforskning viste børnenes besvarelser, at den vigtigste betingelse for at have lyst til at læse, ifølge elever i 5.-7. klasse, var “Hvis det var om emner, der interesserede mig“.
Spørgsmålet, der ligger blinkende og kræver vores opmærksomhed, er derfor, hvorvidt børn i tilstrækkelig grad bliver introduceret for læsestof, de kan relatere til, og som de synes rammer dem der, hvor deres interessefelt er – og der hvor de er i livet.
Nogle af de genrer børnene nævner, som værende dem der giver dem lyst til at læse, er seriebøger og gyser/spøgelses- og horrorbøger.
Heldigvis findes der virkelig mange gode bøger, som både kredser om genren gys – og er seriebøger!
Få gode ideer her!
Bøger til den første læsning
Bøger til den øvede læser
Dette blogindlæg er skrevet af Birgitte Lund Thomsen, der er læsevejleder, ordblindetestvejleder og dansklærer. Du kan følge hende på Instagramprofilen @Danskfaglighed for flere læsetips.