Noget af det, der fylder hos mange dansklærere lige nu, er de nye fagplaner i dansk. Selvom den endelige fagplan endnu ikke er landet, er den allerede et stort samtaleemne og genstand for kurser, workshops og faglige drøftelser blandt dansklærere, skolebibliotekarer og andre med interesse for elevernes læsning.
Samtidig ser nye PISA-resultater dagens lys med nedslående resultater for danske skoleelevers læsning. Det gør kun diskussionen om, hvad vi skal med læsningen i skolen, endnu mere aktuel.
Zoomer jeg ind på udkastet til fagplanen med særligt blik for elevernes læseengagement, er der især tre ting, der springer mig i øjnene, og som jeg synes fortjener en god portion opmærksomhed:
- Hvilke tekster eleverne skal møde. I fagplanen står der: “Mødet med fiktive tekster og sagtekster giver eleverne adgang til at begribe verden og selv gøre sig gældende.” Eleverne skal altså møde tekster, hvor de kan spejle sig, identificere sig og genkende noget fra deres eget liv, men også tekster, der åbner vinduer til andre mennesker, liv og verdener og giver dem nye perspektiver på det samfund, de selv er en del af.
- At eleverne skal dele deres læseoplevelser. I fagplanen peges der på “fordybelse i tekster og deling af læseoplevelser med inspiration fra andre i klassen, steder, medier og anmeldelser og skolebiblioteket”. Læsning skal altså ikke kun være noget, der foregår mellem den enkelte elev og bogen. Det læste skal ud at leve mellem eleverne.
- At vi skal skabe læsefællesskaber omkring eleverne. Som det formuleres i fagplanen: “Læsning og læsekultur handler om udvikling af læsefærdigheder og læseglæde, som åbner verden for eleverne og giver dem adgang til deltagelse i læsefællesskaber.” Det betyder, at vi ikke alene skal lære eleverne at læse. Vi skal også skabe rammer, hvor de får mulighed for at opleve sig selv som læsere sammen med andre.
Bøger, der åbner verden
Særligt opmærksomheden på, hvilke tekster vi præsenterer eleverne for, synes jeg er interessant og vigtig. For det er lige netop noget af det, litteraturen kan og skal: Den kan give os adgang til andre menneskers liv, erfaringer og perspektiver – og samtidig få os til at se vores eget liv på nye måder.
Jeg vil i dette blogindlæg se nærmere på, hvilken litteratur vi kan præsentere eleverne for, og komme med mine bud på bøger, der på forskellig vis giver eleverne mulighed for både at spejle sig selv og få indblik i andre mennesker, liv og verdener.
Jeg starter med bøger, der især åbner vinduer til andres liv og erfaringer.
I bogserien Små mennesker, store drømme møder eleverne mennesker, som på vidt forskellige måder har udmærket sig og sat spor i den verden, vi lever i. Bøgernes samspil mellem et let tilgængeligt sprog og illustrationer gør historierne overskuelige at gå til, og de afsluttende opslag med fotografier af de virkelige personer er med til at bringe menneskene bag fortællingerne til live på en særlig måde.
I Fantastiske kvinder fra Mellemøsten møder vi 25 mellemøstlige kvinder, der hver især har forfulgt deres drømme og på forskellige måder har skabt deres egen vej. Her åbnes et vindue til liv, erfaringer og fortællinger, som ikke nødvendigvis fylder meget i den litteratur, eleverne ellers møder.
Og så er der Livet – illustreret af Lisa Aisato. En helt utrolig smukt illustreret bog, der tager os med gennem livets forskellige faser – fra barndom og ungdom til voksenliv, familieliv, midaldrende liv og alderdom. Det er en bog, der både kan åbne for samtaler om livet og få eleverne til at tænke over, hvor de selv befinder sig, og hvad der måske venter forude.
Bøger, vi kan spejle os i – og drømme os ind i
Men vi skal selvfølgelig også give masser af plads til de bøger, hvor eleverne kan spejle sig, identificere sig og genkende noget af sig selv.
Eller måske lige så vigtigt: bøger, de ganske enkelt har lyst til at forsvinde ind i. Bøger, hvor de kan drømme sig væk og for en stund forestille sig, at det er deres liv.
Dem skal vi virkelig huske at give plads i skolen.
For måske er det netop her, vi kan lykkes med at fange nogle af de elever, som endnu ikke har fundet deres plads i bøgernes verden. Min erfaring er i hvert fald, at der er bestemte genrer, som bliver revet ned fra hylderne i udskolingen: krimier, humor, fodbold- og sportsromaner og ikke mindst romantiske bøger fyldt med forelskelse, drama og hed kærlighed.
Særligt den sidste kategori hitter hos mange af pigerne. Her passer De Djævelske Darlings 1 – Rivalen Darling rigtig godt ind. Der er smæk på det hele fra start til slut. Og hvis jeg skal komme med en lille tilståelse, så er jeg 100 % med dem. For hvem gider ikke for en stund drømme sig ind i en fortælling, hvor den lækreste fyr slår benene væk under én?
Hvis eleverne først får læst Rivalen Darling, er mit gæt, at de – ligesom mig – kommer til at glæde sig til De Djævelske Darlings 2 – Gnavne Darling.
Og det er værd at huske: Læsning må også bare være lystbetonet. Vi behøver ikke altid kunne forsvare en bog med, at eleverne lærer noget bestemt om verden. Nogle gange er det nok, at de ikke har lyst til at lægge den fra sig.
Bøger, der både er spejle og vinduer
Og så er der selvfølgelig de bøger, der kan begge dele. Hvor eleverne kan genkende følelser, relationer og konflikter fra deres eget liv, samtidig med at fortællingen åbner et vindue til noget, de ikke kendte i forvejen.
En af mine egne favoritter er Den sidste bjørn. Her møder vi en hovedperson, der sammen med sin far rejser til Svalbard. Efter morens død har faren søgt tilflugt i sit arbejde, og midt i fortællingen om sorg, ensomhed og forholdet mellem far og datter åbner bogen samtidig en verden, hvor naturen, dyrelivet og klimaforandringerne spiller en central rolle.
Historiske fortællinger kan noget af det samme. De kan give eleverne hovedpersoner, hvis tanker, følelser og dilemmaer er genkendelige, samtidig med at de åbner døren til en helt anden tid. Det gælder eksempelvis trilogien Historievogterne, hvor eleverne gennem fortællingen bliver taget med tilbage til forskellige historiske begivenheder.
Det ene behøver altså ikke udelukke det andet. En bog kan både være et spejl, hvor eleverne genkender sig selv, og et vindue, hvor de får øje på noget, de ikke kendte i forvejen.
Bøgerne gør det ikke alene
Men bøgerne i sig selv gør det selvfølgelig ikke.
Vi bliver også nødt til at rette blikket mod, hvad vi gør med bøgerne, når de først er kommet ind i klasseværelset.
Min erfaring er, at en stor motivationsfaktor for elevernes læsning er, at de oplever, at deres læsning skal bruges til noget og gerne i fællesskab med andre
Derfor synes jeg, det er væsentligt, at fagplanen netop fremhæver “deltagelse i læsefællesskaber” og “deling af læseoplevelser”. Det er formuleringer, som fortjener at få reel betydning i vores undervisning.
Eleverne skal have mulighed for at tale om det, de læser, anbefale bøger til hinanden og skabe noget på baggrund af deres egne læseoplevelser. Og skolebiblioteket skal ikke kun være stedet, hvor bøgerne står på hylderne, men en aktiv del af den læsekultur, vi bygger omkring eleverne.
For måske er det netop kombinationen, vi skal have blik for: de rigtige bøger, meningsfulde arbejdsformer, medbestemmelse og stærke læsefællesskaber.
Jeg er derfor meget håbefuld, når jeg læser udkastet til de nye fagplaner. Jeg glæder mig til at se den endelige fagplan – og ikke mindst til at se, om en større opmærksomhed på valg af litteratur, arbejdsformer, læsefællesskaber og elevernes medbestemmelse kan være med til at flytte noget. Jeg tør næsten godt begynde at tro på det.
Blogindlægget er skrevet af Dorthe Rise, der er lærer, danskvejleder og bogblogger på profilen @litteratur_til_danskfaget
