Hvordan du blev illustrator? Og hvilken illustration var din første?
Jeg er vokset op et stykke udenfor Oslo med min mor, far og storesøster. Jeg altid tegnet siden jeg var helt lille, og derfor husker jeg ikke, hvilken illustration der var min første. Vi fik ofte læst bøger højt, da vi var små. Min mor arbejdede på et forlag og i en boghandel, og elskede at læse for os – og gjorde det med stor indlevelse. Mens min mor læste for os, tegnede jeg. Og da hun altid læste så meget for os, havde jeg tegnet i mange flere timer end nogle af de andre børn i min klasse, da jeg startede i skole. Jeg var den dygtigste i min klasse til at tegne, og når man er god til noget, så vil man tit gøre det endnu mere. Jeg tegnede over alt, på bordet, i matematikbøgerne og på skoletasken. Da jeg var 13 år, skrev jeg i en stil om, at jeg ville illustrere bøger, når jeg blev voksen. Jeg tror, at dét, at vi læste så mange bøger i min barndom, har skabt grundlaget for, at jeg i dag er forfatter og illustrator. Jeg ville nok have været noget andet, hvis jeg ikke havde sådan et solidt litterært fundament fra barndommen.
Jeg gik tre år på kunstlinje på gymnasiet og efterfølgende studerede jeg tre år på kunstskole. Men da jeg var færdig med at studere, vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle leve af at tegne. Derfor arbejdede jeg i nogle år på en café og i en tøjbutik, indtil jeg mødte min mand, Einar. Bag disken i tøjbutikken skrev og illustrerede jeg en lille bog til ham. Jeg var meget forelsket, og bogen blev en kærlighedserklæring til ham. Da han fik den, syntes han, at den var så fin, at andre også burde se den. Jeg sendte den derfor ind til forlaget Gyldendal og vupti, så havde jeg udgivet min første bog. Havde det ikke været for Einar, havde jeg aldrig været der, hvor jeg er i dag. Det var ham, der insisterede på, at jeg skulle sige jobbet i tøjbutikken op og bruge to år på at fokusere på at tegne, mens vi levede af hans løn. Det var præcis det skub, jeg manglede for at turde satse på at tegne. Siden har jeg ikke set mig tilbage.
Du har efterhånden illustreret en del børnebøger, hvor fire af dem genudgives ved Straarup & Co her i marts. Hvad synes du er det særlige ved at lave illustrationer til børnebøger?
Jeg er meget glad for, at mine bøger udkommer hos Straarup & Co i denne måned!
Hvis jeg skal være helt ærlig, så tænker jeg ikke så meget over målgruppen, når jeg laver mine bøger. Jeg tænker, at jeg vil lave bøger for mennesker i alle aldre. Jeg laver bøger, som jeg ville kunne lide at læse som barn og som voksen. Jeg kan lide det rystende og bizarre, det melankolske, det smukke og det humoristiske. For de mindste kan mine bøger være hyggelige og farverige, mens de lidt ældre kan læse egne erfaringer og associationer ind i bøgerne, og måske se noget mere end det eventyr, som de mindste ser. For de voksne kan historierne måske være en metafor for noget andet.
Hvordan har din proces været i forhold til bøgerne “Fugl”, “En fisk til Luna” og “Snagebogen”, hvor du både skriver tekst og illustrerer?
For mig begynder det ofte med stregen. Helt fra jeg var lille, har jeg lavet krusedulletegninger. Jeg kan sidde og lave dem i blinde, og når jeg så ser på dem, så ser jeg efter ansigter og figurer. Mange af mine illustrationer er blevet til på den måde. Selvsagt er der meget, der ikke bliver til noget, men nogle gange ser jeg et udtryk eller en sjov figur, som jeg kan skitse på, sætte ind i en kontekst og eventuelt lave et maleri af. En skitse bliver til et billede, og et billede bliver til en historie. Jeg er jo først og fremmest illustrator, så det visuelle kommer først, og derefter bygger jeg historien rundt om billedet. Og så begynder parallel-arbejdet. Noget, som på én gang er både anstrengende og meget spændende. Mange skitser og næsten færdige billeder kan blive kasseret, fordi jeg pludselig forandrer historien.
Jeg skriver bøger, fordi jeg har så uendeligt mange billeder i hovedet. Jeg vil så gerne have dem ud, og når de så er ude, så jeg bliver jeg nysgerrig omkring, hvem dem på billedet er. Hvad hedder de? Hvad er konteksten? Jeg har tusindvis af spændende personer og figurer i hovedet (eller i hånden), og det er sjovt, når de endelig kommer frem i lyset, og jeg bliver kendt med dem og deres historier – og så må jeg jo skrive disse historier ned.
Hvad bliver du inspireret af?
Jeg kan blive inspireret af en mærkelig næse på sporvognen, en mand med en sjov holdning, nogle morsomme ører på TV, et foto af en gammel dame med hovedet langt foran kroppen eller et barn med stort mellemrum mellem fortænderne. Jeg søger også inspiration fra andre illustratorer, når jeg går i stå. Men det er jeg meget forsigtig med, fordi det pludselig godt kan stoppe med at blive inspirerende og bare ende med at give mig dårlig selvtillid. Der er så mange dygtige illustratorer.
Jeg bliver ganske enkelt også inspireret af streger, kruseduller og kaffepletter, der ligner noget. Jeg arbejder mere intuitivt og er egentlig ikke særlig bevidst om, hvor mine ideer og inspiration kommer fra. Det er som om, jeg nogle gange tænker med hånden og blyanten fremfor hovedet.
Jeg er enormt nysgerrig på streger og udtryk. Det har jeg altid været. Jeg synes altid, at det er spændende at se, hvordan tegningen skal ende – hvordan forandrer ansigtet sig, hvis jeg løfter øjenbrynene to millimeter op, eller lader personen smile en smule skævt? De versioner i udtryk har jeg altid synes er vildt spændende. Det er nok denne nysgerrighed, der driver mig.
Har du en illustration/bog du er særligt glad for? Og hvis du har, hvorfor?
Det er som at vælge mellem sine børn, så det er altid vaskeligt. Ofte er jeg særligt glad for de sidste billeder jeg har lavet, men så går der et par år, og når jeg så ser dem igen, kan jeg godt blive lidt utilfreds. Mit yndlingsbillede kommer også an på mit humør. Så jeg har desværre ikke noget enkelt svar på det spørgsmål.
