Skift til erhvervskunde

Forfatterinterview: Brynjulf Tjønn

Brynjulf Jung Tjønn har skrevet en række bøger for børn og voksne. Hvid, norsk mand er hans seneste udgivelse og er en samling smertefulde, kloge og til tider humoristiske digte om opvækst og racisme.

Hvad handler Hvid, norsk mand om? 

Digtene handler om at vokse op i en hvid verden og føle sig anderledes. At være adoptivbarn i et nordisk land kan være ret ensomt. Du er ofte den eneste med mørk hud i din familie. I Norge er hele min familie hvid: mine forældre, onkler, tanter og kusiner. Derudover var jeg enebarn, og det betød, at jeg skulle overtage min families gård. Så jeg blev opkaldt efter min farfar, hvis navn var Brynjulf, da han var bonde. Da jeg er den eneste med mørk hud i min norske familie, har jeg ingen at tale med racisme om. Ingen i min familie kan forstå, hvordan det føles. Hvis jeg var opvokset i en familie, der var immigreret til Norge, så kunne mine forældre forstå, hvordan det er at være anderledes. Hvid, norsk mand handler om, at jeg ville ønske, at jeg hele mit liv kunne ligne alle andre, nemlig en hvid norsk mand.

Hvad inspirerede dig til at skrive bogen? 

Det er nok hele mit 40-årige liv, der har inspireret mig. Mange begivenheder gennem livet. Men der er især tre begivenheder, der har præget mit liv i særdeleshed. Den første var Arve Beheim Karlsens død. Han blev adopteret fra Indien og blev jaget ud i en flod, hvor han døde. De unge, der jagtede ham, råbte ”dræb den nigger” efter ham. Det skete tæt på, hvor jeg voksede op. Arve var et år yngre end mig. Det gjorde mig virkelig bange. Det skete i 1999, og jeg forstod pludselig, at selvom jeg er nordmand, kan min hudfarve bringe mig i fare.

Den anden hændelse er endnu et dødsfald for et adoptivbarn. Johanne Ihle-Hansen, adopteret fra Kina, blev skudt af sin egen stedbror. Han ville starte en racekrig og skød således sin lillesøster i hendes eget soveværelse. Det skete i 2019 og skræmte mig.

Kort efter brød corona-epidemien ud, og jeg måtte opleve mange situationer, der var ubehagelige, fordi jeg så asiatisk ud. Det fik mig til at skrive denne bog. 

Hvorfor har du kaldt bogen Hvid, norsk mand

At være en hvid, norsk mand i Norge, verdens rigeste land, er den mest privilegerede position, man kan have. Så snart du er en hvid, norsk kvinde, oplever du meget mere vrede. Det samme hvis du er en homoseksuel, hvid, norsk mand. Hele mit liv har jeg følt, at jeg har oplevet mere modstand, fordi jeg ikke ser norsk ud. Hvis jeg skulle vælge, ville jeg gerne ligne flertallet i det land, jeg er vokset op i. Og flertallet i Norge er hvidt. Så ville livet være meget nemmere.

Hvordan adskiller Hvid, norsk mand sig fra dine andre udgivelser?

Jeg skriver primært romaner. Desuden er digtene i Hvid, norsk mand skrevet på en nogenlunde letforståelig måde. Det er også første gang jeg skriver så personligt, og hvor jeg bruger mig selv og mit liv så direkte.

Hvordan har arbejdet med bogen været? 

Det var meget befriende at skrive denne bog. Det var, som om 40 års bekymringer blev skrevet ud. Men jeg var nervøs for at udgive bogen. Jeg var bange for dårlig kritik, og at læserne ikke ville forstå, hvorfor jeg har skrevet disse digte. Heldigvis gik det meget godt.

Nyeste artikler

Hvordan får mit barn en god skolestart?

Snart myldrer det ind med forventningsfyldte små førstegangselever på vores skoler. Nogle har glædet sig i lang tid, og andre har frygtet dagens komme. De ...
Læs mere →

Ferielæsning

  Der er ofte en bog involveret i idyllen, når en dansklærer tænker på ferieafslapning. Det er der ikke så ofte hos en skoleelev….Ikke desto mindre ...
Læs mere →

Forældre er litteraturens og læsningens helte

Solen varmer os og sender søde påmindelser om sommerferie, saltvand og saftige jordbær med fed fløde. Vi glæder os, men nogle små mennesker glæder sig ...
Læs mere →

Forfatterinterview: Mats Strandberg

Mats Strandberg fik sit gennembrud som forfatter i 2011 og har siden skrevet en lang række bøger til både børn, unge og voksne, de fleste i ...
Læs mere →

Hvad er Guided Reading?

Det er vigtigt, at alle børn kommer godt i gang, når de skal lære at læse. Nogle børn knækker hurtigt læsekoden, mens andre børn har ...
Læs mere →