Skip to main content
+45 30 71 00 03
mail@straarupogco.dk
Man - Fre: 09.00 - 15.00
Fri fragt over 499,- (gælder private)
Konto / Log ind
0,00 kr. 0

Kurv

Ingen varer i kurven.

Mellemtrinskassen – Frilæsning

AF Flere forfattere

3.500,00 kr. inkl. moms

God litteratur giver større læselyst – også i de mellemste klasser! Hos Straarup & Co sætter vi alle sejl ind for at fastholde elever på mellemtrinnet i de gode læsevaner med Mellemtrinskassen, der indeholder 30 forskellige romaner til tweens. Fælles for bøgerne er gode historier og relevant indhold, der fanger målgruppen.
Mellemtrinskassen – Frilæsning indeholder følgende 30 titler:- Skal jeg gøre det?- Vikaren- For mange gæster- Den bedste træner- Ella og Nico- Ulveland- Mobilmysteriet- Løb håb og wienerbrød- Altid på- Slip mig- Sådan er jeg bare- Drømme betyder ingenting- Helt nøgen- Vi skulle have været løver- Jeg er Leona- Atlan og ulvene- Håber ikke, jeg går midt over- Hvad fuck skal jeg gøre?- Jeg fatter ikke de voksne- Radio Popov- Ulvetunge- Højspænding livsfare- Ninja Academy- Fint nok- Forbudt at grine- Lily Dyreven- Et træ til Tomti- Hacker- Kampen- Koaladrømme
Læs mere om bogen ↓

Ulveland

”Hvorfor kaster du med kogler,” spørger drengen uden at se op.
Ibrahim ved ikke, hvad han skal svare.
”Hvorfor kravler du rundt på jorden?” siger han så.
”Jeg afsøger skovbunden,” svarer drengen højtideligt.
”Vidste du godt, at jeg var her?”
”Jep,” siger drengen. ”Jeg lægger mærke til alt i skoven.”

Ulveland er fortællingen om de to drenge, Ibrahim og Lasse.På hver deres måde er de på flugt, fra usikre opholdstilladelser og drillerier i skolen. De mødes tilfældigt i skoven, da Lasse er på udforskning og Ibrahim er stukket af fra asylcentret. Det bliver starten på et overraskende venskab og en hæsblæsende ulvejagt. Romanen henvender sig til de 10-13 årige læsere.

Mobilmysteriet

Er du ny i klassen, skal du være genert i mindst en uge.
Det ved alle – på nær Thorleif.
Han tror, han kan være ven med alle, selv Rose og Sine,
som udgør Team Rosin, skolens dreamteam.
Da der sker et stort tyveri på skolen, vil Thorleif
opklare det sammen med de to piger. Men en fyr,
som bor i et drivhus og synes, det er alle tiders,
at folk går rundt uden tøj, fatter jo ingenting.
Selv om nogle af hans hobbyer alligevel viser sig
at være ganske nyttige.

“Mobilmysteriet” er en underholdende, gådefuld og letlæst bog til unge læsere på mellemtrinnet og i udskolingen. Bogen er skrevet af den norske forfatter Bjørn Ingvaldsen og oversat af Lisette Agerbo Holm.

Altid på

Gennemsnitlig.
En, som ingen lægger mærke til.
Sådan føler Luna sig.
Men hendes drøm er at blive lige så smuk, klog og musikalsk som sine veninder Aylin, Josephine og Sarah.

Da Luna uden at spørge om lov deler en video af Sarah på en musikapp, bliver der krise. Luna forstår ikke, hvorfor Sarah ikke vil vise sit talent, og hun begynder selv at poste videoer. Men Luna får ikke den opmærksomhed, som hun drømte om, og bruger mere og mere tid på sin mobil i jagten på at få flere followers.

“Altid på” er en vedkommende og aktuel ungdomsroman om venskab, mobiler og sociale medier. Bogen tager fat i relevante problemstillinger omkring grænser og etik på de sociale medier og egner sig til unge læsere i alderen 10-14 år.

Bogen er oprindeligt skrevet af den tyske forfatter Henriette Wich.

Slip mig!

Lea har det svært på sin nye skole, indtil hun star­ter til akrobatik.
Der møder hun nogle søde piger og den dygtige træner Tim.
Han roser Lea for hendes præstationer og smidige krop.
Det er helt naturligt, at han rører hende under træningen.
Og da hans hånd havner på hendes ene balle, er det vel bare et tilfælde?
Men en dag venter Tim på Lea uden for skolen, og han bliver mere nærgående.

“Slip mig!” er en højaktuel og relevant historie om grænser, mod og om at sige sand­heden. Selv når det er svært. Bogen er en del af serien CLIPS!, som indeholder korte realistiske romaner i et enkelt sprog til unge læsere i udskolingen.

“Slip mig” er skrevet af Susanne Fülscher som bor i Berlin og debuterede som forfatter umiddelbart efter, at hun havde afsluttet sine studier i germanske og romanske sprog. Foreløbig er det blevet til 60 romaner for børn, unge og voksne, og flere af dem er blevet oversat til andre sprog.

Sådan er jeg bare

”Nogle gange føler jeg mig som en dreng. Andre gange som en pige. Sådan er jeg bare! Hvorfor skulle jeg så prøve at være noget andet?”

Nogle gange vil Jona hellere være Joana, og så tager han makeup og pigetøj på i skole. Her giver hans anderledeshed ham både venner og fjender. Jona bærer på en hemmelighed, som kun hans bedste ven Mia kender: Han er født med kønsdele fra begge køn. Da han for første gang bliver forelsket, er det både fantastisk og foruroligende. Og han er ikke den eneste, der bliver ramt af de følelser …

“Sådan er jeg bare” er en højaktuel og relevant historie om køn, krop og seksualitet. Bogen er en del af serien CLIPS!, som indeholder korte realistiske romaner i et enkelt sprog til unge læsere i udskolingen.

Håber ikke, jeg går midt over

PIS OG LORT!
Jeg HADER, HADER, HADER det!
Mor og far tænker bare på sig selv,
og så skal jeg følge med.
ØV ALTSÅ!
Sådan nogle LORTEFORÆLDRE!

Bellas mor og far skændes. Det er ikke til at holde ud at høre på. En dag sker det, som Bella frygter. Mor og far skal skilles, og Bella skal flytte.

“Håber ikke, jeg går midt over” er første del i Kirsten Ahlburgs nye vedkommende og aktuelle serie til mellemtrinnet “Bellas dagbog”. Her følger vi Bellas liv og de udfordringer hun møder, på helt tæt hold. “Bellas dagbog 1 – Håber ikke, jeg går midt over”, er skrevet den sommer, hvor hendes mor og far skal skilles.

Bogen er illustreret af Katrine Louise Jakobsen med fine og autentiske tegninger, der understøtter bogens handling.

Hvad fuck skal jeg gøre?

SHIT ALTSÅ! HVAD FUCK SKAL JEG GØRE? Hvad vil mor ikke sige, hvis jeg fortæller hende, at jeg skal til middag hos Almas morsammen med far? Måske smadrer hun så kopper og tallerkener igen. Jeg MAGTER IKKE DET CIRKUS en gang mere!

“Hvad fuck skal jeg gøre?” er anden del i Kirsten Ahlburgs vedkommende og aktuelle serie til mellemtrinnet “Bellas dagbog”. Her følger vi Bellas liv og de udfordringer hun møder, på helt tæt hold.“Bellas dagbog 2 – Hvad fuck skal jeg gøre” er skrevet den sommer, hvor hun skal vænne sig til at bo i Ebeltoft uden sin far og finde nye venner. Bogen er illustreret af Katrine Louise Jakobsen med fine og autentiske tegninger, der understøtter bogens handling.

Jeg fatter ikke de voksne!

Jeg har snart boet i Ebeltoft i to måneder.
Jeg prøver at vænne mig til,
at mor og far ikke længere bor sammen.
Men det er FUCKING svært.
Jeg føler mig hele tiden delt i to.

“Jeg fatter ikke de voksne” er tredje del i Kirsten Ahlburgs vedkommende og aktuelle serie til mellemtrinnet “Bellas dagbog”. Her følger vi Bellas liv og de udfordringer hun møder, på helt tæt hold.

“Bellas dagbog 3 – Jeg fatter ikke de voksne” er skrevet det efterår, hvor Bellas far får en kæreste. Bogen er illustreret af Katrine Louise Jakobsen med fine og autentiske tegninger, der understøtter bogens handling.

Ninja Academy: Missionen

JOIN THE ACADEMY!
Shinobi international er den succesfulde virksomhed bag de populære Ninja Warrior-shows. På fem internationaleakademier uddanner koncernen unge talenter, og næsten alle børn drømmer om at blive Ninja Warrior. Men vejen dertil er alt andet end let.

Trettenårige Sam har sine tvivl, men kaster sig alligevel ud i forsøget på Academy Bornholm. Intet går dog som planlagt, og snart befinder Sam sig på en uventet mission, hvor han ikke blot må kæmpe mod sin egen angst, men også mod lidt for virkelige fjender. Heldigvis er han ikke alene, men sammen med sit team af nye talentfulde venner. Kommer teamet mon i mål med missionen, så de kan gå til optagelsesprøve på Academy Bornholm?

“Missionen” er første del i serein “Ninja Academy” skrevet af Kai Lüftner.

Fint nok

Juri fylder snart tolv år og er usikker på alt.
Han prøver at finde ud af sig selv, kærligheden, fodbold
og hvor langt man skal stikke tungen ind, når man kysser,
før man ikke længere kan få vejret.

For Sofi er så pæn, at Juri netop ikke kan få vejret. Han ville ønske, alt var som før. Gid hans far ikke skulle flytte. Gid hans bedsteven Evy ikke opførte sig så mærkeligt.Hvorfor har han så mange følelser? Jordkloden drejer alt for hurtigt rundt. Hvis bare den gad at stå stille.

“Fint nok” er en nærværende og fin fortælling om hvordan det er at være 12 år og fuldstændig forvirret over livet. Bogen er skrevet med masser af humor og indlevelse af Kari Stai og henvender sig særligt til børn fra 10-13 år.

Forbudt at grine

Efter en uheldig episode i skolen er Kaja og hendes mor flyttet til et nyt sted. Men som Kaja siger: Tingene ændrer sig ikke, bare fordi man flytter.

Forbudt at grine er en livlig og morsom fortælling om følelser, som koger i kroppen, skøre nabokoner, hunde og håb. Og om at venner gør det samme for livet, som balsam gør for håret: får det til at skinne. Romanen er skrevet af Kine Jeanette Solberg og oversat til dansk af Lisette Agerbo Holm. Forbudt at grine henvender sig særligt til børn og unge i alderen 8-12 år.

Hacker

Ronja Rosa kæmper for retfærdighed.
Ligesom Robin Hood vil hun tage
fra de rige og give til de fattige
Og nej, hun bruger ikke bue og pil
som Robin Hood.
Hun har et meget stærkere våben.
Hun kan hacke.

”Hacker” er en spændende og medrivende bog til unge i alderen 10-14 år. Bogen handler om hacking og de etiske og moralske dilemmaer, som hacking medfører. Samtidig tager bogen udgangspunkt i gængse problemstillinger for unge i de tidlige teenageår.

Genlyd

”Min største drøm er at indspille en sang.
Stå på en scene med et band bag mig. Mig i centrum.
Mig, der synger mit hjerte ud.
Lykken bobler i maven, bare jeg tænker på det.”

Cecilia elsker at synge og drømmer om at blive sanger. Men det er svært, for de andre piger forstår det ikke. De hvisker bag hendes ryg og kalder hende navne. Men Cecilia ønsker jo bare at følge sin drøm …

Ingen som os er en serie for tweens om venskab, identitet og passion. Serien er skrevet af Eva Munk.
De tre bøger i serien følger hhv. Cecilia, Barbara og Juliane, som alle netop er startet i 7. klasse. Fælles for de tre piger er, at de føler sig anderledes. Bøgerne kan både læses som en samlet serie og separat.

Rodløs

”Jeg står foran klassen. Læreren trækker tiden ud. Jeg ved ikke hvorfor. Skal hun ikke i gang med selv at være i fokus? Mit hjerte banker alt for højt. Jeg er bange for, at alle andre også kan høre det. Jeg ser på de andre foran mig. Alle stirrer tilbage på mig. De er helt stille.”
Barbaras familie er flyttet. Derfor skal hun begynde forfra på en ny skole. Alle virker søde, og den nye start går nemt, selvom hun savner sine gamle veninder. Alligevel føles det bare … forkert. Som om hun ikke rigtig hører til nogen steder.

Rodløs er en del af serien Ingen som os. Det er en serie for tweens, der berører konflikter som venskaber, identitet og passion. Serien er skrevet af Eva Munk.

De tre bøger i serien følger hhv. Cecilia, Barbara og Juliane, som alle netop er startet i 7. klasse. Fælles for de tre piger er, at de føler sig anderledes. Bøgerne kan både læses som en samlet serie og separat.

Lix: 17

Håb

”Der må være nogen, der kender mig bedre end Thilde.
Nogen, der forstår mig mere. Ser mig for den, jeg er.
Hovedrollen i min egen film. Ikke den kedelige birolle,
der går i ét med væggens skygger.
”Juliane snakker ikke mere med sin bedsteveninde. Hun er ked af det i skolen og føler sig usynlig. Det eneste, der holder hende oppe, er at synge. En dag starter Juliane til kor, hvor hun møder Cecilia. Her opdager hun, at det måske ikke er så svært at være den, man virkelig er. Hvis bare man får lidt hjælp …Håb er tredje del af serien Ingen som os. Det er en serie for tweens, der berører konflikter som venskaber, identitet og passion. Serien er skrevet af Eva Munk og illustreret af Emilia Rubæk.

I serien Ingen som os er der tre bøger, der følger hhv. Cecilia, Barbara og Juliane, som alle netop er startet i 7. klasse. Fælles for de tre piger er, at de føler sig anderledes. Bøgerne kan både læses som en samlet serie og separat.

Lix: 18

Vil. Have. Kat!

Jeg scroller gennem billederne igen. Alf rullet sammen på sofaen. Alf udstrakt på gulvet. Alf siddende i græsset. Han er sygt sød. Kort, sort pels, hvid ned langs halsen og på maven og hvide poter, som om han har sokker på. Han ligner faktisk lidt en præst. En kattepræst med hvide sokker. Han udstråler ligesom blødhed og godhed. Lige det, jeg trænger til i mit liv. Billie dør, når hun ser ham. Det er så sygt obvious: Jeg, Eli, MÅ have Alf. Og mor og far SKAL fatte det.

Eli skal begynde i sjette, og livet er lort. Hendes mor er flyttet hen til sin nye kæreste, hendes far siger endnu mindre, end han plejer, og Billie vil ikke være BFF’s. Heldigvis eksisterer der katte, og en dag finder Eli den bredskuldrede kat Alfi via en annonce på nettet. Kan han få alt det dumme til at gå væk? Og endnu vigtigere: Kan han blive YouTube- stjerne?

Vil. Have. Kat! er til alle, der elsker kattevideoer. Bogen er både en alvorlig og morsom fortælling om svære venskaber og seje katte, og om at man faktisk bliver lidt lykkeligere af at se en kattevideo. Bogen er skrevet af norske Ellen Sofie Lauritzen (f. 1985), som er kritiker og journalist. Hun bor i et gammelt træhus i Torshov i Oslo med katten Alf. Vil. Have. Kat! er hendes første roman for børn.

Kampen

Sommerferien er lige begyndt, og 11-årige Andreas glæder sig til at spille fodbold med sin bedste ven Sara og de andre fra klassen hver eneste dag. Men så flytter en ny dreng til landsbyen, en dreng med United-kasket og et meget pænt smil. Han hedder Viljar, og Andreas’ hjerte slår hurtigere, når de er sammen.
Pludselig går intet som planlagt. Sara opfører sig mærkeligt. Onkel Jalle har taget en mystisk ven med på besøg. Det går helt skævt med at øve på kirkens orgel til den store koncert, Andreas skal spille til byfesten. Og hvad tænker Viljar om det hele?
“Kampen” er en nærværende og aktuel fortælling om hvordan det er at være 11 år og opleve sin første forelskelse. Bogen er skrevet med humor og indlevelse af Geir Egil Eiksund og henvender sig særligt til børn fra 10-13 år.

Billie og Bo

Hvor sandsynligt er det at finde en næsten død person i en grøftekant, som en lille halv time efter skal begynde i din klasse? Min skole er stor, og der er mange klasser på hver årgang. Men Billie, som er ni år, præcis ligesom mig, hun skulle begynde i min klasse. Var det skæbnen?

Da Billie begynder i klassen og beslutter sig for, at Bo er hendes udvalgte, har Bo ikke så meget at skulle have sagt. Og faktisk er det slet ikke så dårligt at have en frygtløs ven! En ven, som næsten altid har en kvist stikkende ud af håret, som springer i det iskolde vand med popoen først, og som hver dag venter på Bo uden for blokken.

Men hvad mener Billie egentlig med udvalgt?

Billie og Bo er en magisk fortælling om venskab. Bogen er skrevet af Kristine Rui Slettebakken og smukt illustreret af Nora Brech.

Familien Bratbakke

“I Gørja er gennemsnitstemperaturen noget lavere end andre steder i landet som resultat af særlige elektromagnetiske forhold. Den magnesiumholdige jord og magnetfeltet er også årsagen til et stabilt vejr præget af højtryk, som kun afløses af sjældne, cykliske efterårsstorme.”

Gørja er tilsyneladende en helt almindelig lille by med skole, supermarked og cafeteria. Men Gørja har også hemmeligheder, som de voksne ikke kan – eller vil – tale om. To gange er børn forsvundet sporløst fra byen – begge gange under et voldsomt uvejr, som har revet og rusket i gader, skov, sø og himmel. Nu trækker det igen op til storm, netop som Sams familie er flyttet til byen. Vil Sam og hendes brødre overleve stormen?

Familien Bratbakke er en usædvanlig og original roman om en endnu mere usædvanlig familie, og forfatter Julia Kahrs skriver med stor indlevelse, humor og troværdighed. Bogen henvender sig til læsere i alderen 8-12 år.

The Ellie Show

Velkommen mine damer og herrer til The Ellie Show!

Ellie drømmer om at blive talkshowvært. Pludselig opstår en unik mulighed: Hendes årgang afholder en konkurrence, hvor hun kan udleve sin drøm. Men derfra går alt galt.Hendes bedste venner, Rose og Cornelius, vil ikke være i gruppe med hende. Derfor teamer hun op med tvillingerne Frej og Teresa i stedet for. Men det falder ikke i god jord hos Rose og Cornelius, som bliver sure på Ellie. Og som om det ikke er nok, så skændes hendes forældre mere og mere derhjemme.

Alt ramler for Ellie! Kan hun mon stadig vinde konkurrencen? Og endnu vigtigere: Finder hun ud af, hvem hendes rigtige venner er?

The Ellie Show er den første bog i serien Stjerneskud af Sofie Amalie Laulund, som henvender sig til tweens og handler om venskaber og drømme. Bøgerne kan læses som en samlet serie og seperat.

ISBN
9788775499687
Udgivelsesdato
16.05.2022
Sprog
Dansk
Indbinding
Hardback
Leveringstid: 1–3 hverdage
Fragt faktureres efterfølgende

Fri fragt på denne vare

God litteratur giver større læselyst – også i de mellemste klasser! Hos Straarup & Co sætter vi alle sejl ind for at fastholde elever på mellemtrinnet i de gode læsevaner med Mellemtrinskassen, der indeholder 30 forskellige romaner til tweens. Fælles for bøgerne er gode historier og relevant indhold, der fanger målgruppen.
Mellemtrinskassen – Frilæsning indeholder følgende 30 titler:- Skal jeg gøre det?- Vikaren- For mange gæster- Den bedste træner- Ella og Nico- Ulveland- Mobilmysteriet- Løb håb og wienerbrød- Altid på- Slip mig- Sådan er jeg bare- Drømme betyder ingenting- Helt nøgen- Vi skulle have været løver- Jeg er Leona- Atlan og ulvene- Håber ikke, jeg går midt over- Hvad fuck skal jeg gøre?- Jeg fatter ikke de voksne- Radio Popov- Ulvetunge- Højspænding livsfare- Ninja Academy- Fint nok- Forbudt at grine- Lily Dyreven- Et træ til Tomti- Hacker- Kampen- Koaladrømme
ISBN
9788775499687
Udgivelsesdato
16.05.2022
Sprog
Dansk
Indbinding
Hardback
This is a basic text element.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Mellemtrinskassen – Frilæsning”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få inspiration, nyheder og gode tilbud direkte i din indbakke – ca. 1 gang om ugen. Du kan altid framelde dig igen.
Følg os
Forlagsinformation
Vi udgiver bøger, der gør en forskel. Med kvalitet, nysgerrighed og nærvær skaber vi læseglæde for alle – hver dag.
© 2017– 2026 Straarup & Co – et brand under Dafolo A/S • CVR: 61 96 66 17 • Webshop udviklet af Hellodigital

Jeg handler som

Priser ekskl. moms
Priser inkl. moms
Du kan altid skifte kundetype i topbaren