Onsdag den 16. marts udkom John Kåre Raakes debutroman Isen i Danmark. Bogen er en psykologisk thriller, der med sit klimatema som omdrejningspunkt skriver sig ind i polarkrimigenren. Vi har stillet forfatteren et par spørgsmål om hans spændende karriere, og hvad der har inspireret ham til at skrive Isen.
Fortæl os lidt om dig selv, og hvordan du begyndte din karriere?
Min karriere startede ret langt fra at være forfatter. Jeg har altid nydt at tegne, og efterfølgende at tegne tegneserier. Efter at have tjent i militæret i det nordlige Norge, ikke langt fra grænsen til det, som dengang hed Sovjetunionen, søgte jeg ind på en lille skole i Oslo. Jeg vidste ikke, hvad skolen beskæftigede sig med (dette var før internettets tid), men en meget lille annonce i en avis fra Westerdahls reklameskole gjorde mig nysgerrig: ”Kan du lide at lave idéer?” At kunne kombinere tegning og at udvikle idéer til reklame lød fedt for en ung mand på landet i Norge. Jeg kom ind på Westerdahls samtidig med, at jeg vandt et stort stipendium til at udvikle en tegneserie. To år senere var jeg uddannet som Art Director og udgav tegneseriehæftet Sure Rask og oljen som forsvant. Jeg begyndte at arbejde for et reklamebureau samtidig med, at jeg fortsatte med tegneserier, blandt andet med den norske udgave af den amerikanske MAD-tegneserie. Dette førte så til, at jeg blev en del af at starte Pyton, et blad hvor vi skubbede til den humoristiske grænse for, hvad der må og ikke må trykkes, så langt som overhovedet muligt.
Men at tegne tager tid, mere tid end jeg havde, siden jeg også arbejdede 110% som Art Director. Efterhånden blev det sådan, at jeg skrev manusser, som andre tegnede til – noget, der blev starten på min karriereovergang fra Art Director til tekstforfatter. Den overgang tog virkelig fart, da TV2 startede i Norge, og hovedparten af mit arbejde gik fra at lave annoncer til at lave reklamefilm. I løbet af 10 år var jeg med til at skabe idéerne, skrive manuskripterne og producere mange hundrede reklamefilm. Dette fik mig i kontakt med mange instruktører, og jeg begyndte at lege med tanken om at skrive en spillefilm. 5 år senere blev drømmen til virkeligheden, da min første spillefilm, Gåten Ragnarok, havde premiere. Filmen klarede sig godt i biografen, og det førte til, at jeg blev draget ind i arbejdet om at lave Norges første katastrofefilm Bølgen. Den er baseret på en sand historie om et enormt fjeldskred, som vil komme i Geirangerfjorden og udslette alle landsbyer langs havet. Bølgen blev en kæmpe succes i biografen, og blev solgt til over 120 lande. Den blev også udvalgt til filmfestivalen i Toronto, og blev Norges kandidat til bedste udenlandske film. Opfølgeren til Bølgenhedder Skjelvet og handler om et 100-årigt jordskælv, der rammer vores kære hovedstad Oslo.
Ind imellem disse har jeg også skrevet to børnefilm, der er baseret på fortællinger af digter, musiker og forfatter Alf Prøysen. Alt i alt har disse film solgt over to millioner billetter i Norge og vundet mange filmpriser.
Hvorfor valgte du at skrive ISEN?
ISEN startede som en filmidé, som jeg forsøgte at pitche til nogle producenter uden meget held. Modgangen fik mig til at overveje, at jeg kunne skrive en roman i stedet. To år senere udkom ISEN og ironisk nok, fik jeg straks en masse henvendelser fra producenter, som ville lave en film baseret på bogen. Nu er rettighederne solgt til Nordisk film Production, som arbejder hårdt på at få lavet en spillefilm.
Hvorfor skulle den foregå på Nordpolen?
Jeg har altid været fascineret af Nordpolen, isriget er så ekstremt! Det har kun én dag. Solen går op og er oppe i et halvt år, og så går den ned og er væk i et halvt år. Evigt lys. Evigt mørke. Over isen er det virkelig koldt og under isen er det over 4000 meter dybt. Et menneske, der befinder sig på Nordpolen balancerer virkelig på et knivsæg mellem liv og død.
Siden ISEN var min første roman, føltes det som et godt valg at starte med min heltinde Anne Aune, som er isoleret på Nordpolen sammen med professor Daniel Zakariassen. Et kammerspil med kun to karakterer, tænkte jeg, at jeg ville kunne skrive. Men så begyndte jeg at lave noget research og opdagede en masse om Nordpolen, som jeg ikke vidste. At næsten en tredjedel af verdens energi- og mineralressourcer, befinder sig på havbunden under isen, mens intet land ejer dette enorme havområde. Det gør Nordpolen til den sidste, bogstavelig talt, helt hvide plet på planeten, som supermagter nu slås om at få kontrol over. Anne og Daniels kammerspil udvikler sig hurtigt, da de opdager et nødsignal, der er sendt op fra en kinesisk forskningsbase.
Hvor får du din inspiration fra? Både til bogens plot, men også dets karakterer.
Anna Aune havde jeg haft idéen til længe. En sej, kvindelig actionhelt, en specialsoldat, som kunne konkurrere med de bedste mænd. I mange år havde jeg ledt efter en idé til en historie, som jeg kunne placere Anna i. Idéen til ISEN fik jeg, da jeg læste en avisartikel om en norsk professor, som havde overvintret på Nordpolen i en luftpudebåd. Tanken om Anna, som bor på denne lille luftpudebåd omgivet af evigt mørke og livsfarlige isbjørne, var en så spændende arena at udforske, at jeg endelig turde gå i gang med mit første bogmanuskript.
Hvad arbejder du på i tiden – og kan vi glæde os til flere bøger fra dig?
Jeg har arbejdet meget med at skrive TV-serier de sidste år, og er nu i gang med produktionen af Festning Norge, en thriller-serie, der foregår i en nær fremtid, hvor Norge har valgt at isolere sig fra al elendigheden, pandemier og krig i verden bag en mur og satse hårdt på selvstændighed. Men jeg har også skrevet fortsættelsen til ISEN. DYBET udkommer i Norge om kun et par uger. DYBET starter hvor ISEN slutter, og her handler det om en hemmelighed fra den kolde krigs dage, som ligger skjult på havbunden 4000 meter under Nordpolen.
