Forfatterinterview: Brynjulf Tjønn

Brynjulf Jung Tjønn har skrevet en række bøger for børn og voksne. Hvid, norsk mand er hans seneste udgivelse og er en samling smertefulde, kloge og til tider humoristiske digte om opvækst og racisme.

Hvad handler Hvid, norsk mand om? 

Digtene handler om at vokse op i en hvid verden og føle sig anderledes. At være adoptivbarn i et nordisk land kan være ret ensomt. Du er ofte den eneste med mørk hud i din familie. I Norge er hele min familie hvid: mine forældre, onkler, tanter og kusiner. Derudover var jeg enebarn, og det betød, at jeg skulle overtage min families gård. Så jeg blev opkaldt efter min farfar, hvis navn var Brynjulf, da han var bonde. Da jeg er den eneste med mørk hud i min norske familie, har jeg ingen at tale med racisme om. Ingen i min familie kan forstå, hvordan det føles. Hvis jeg var opvokset i en familie, der var immigreret til Norge, så kunne mine forældre forstå, hvordan det er at være anderledes. Hvid, norsk mand handler om, at jeg ville ønske, at jeg hele mit liv kunne ligne alle andre, nemlig en hvid norsk mand.

Hvad inspirerede dig til at skrive bogen? 

Det er nok hele mit 40-årige liv, der har inspireret mig. Mange begivenheder gennem livet. Men der er især tre begivenheder, der har præget mit liv i særdeleshed. Den første var Arve Beheim Karlsens død. Han blev adopteret fra Indien og blev jaget ud i en flod, hvor han døde. De unge, der jagtede ham, råbte ”dræb den nigger” efter ham. Det skete tæt på, hvor jeg voksede op. Arve var et år yngre end mig. Det gjorde mig virkelig bange. Det skete i 1999, og jeg forstod pludselig, at selvom jeg er nordmand, kan min hudfarve bringe mig i fare.

Den anden hændelse er endnu et dødsfald for et adoptivbarn. Johanne Ihle-Hansen, adopteret fra Kina, blev skudt af sin egen stedbror. Han ville starte en racekrig og skød således sin lillesøster i hendes eget soveværelse. Det skete i 2019 og skræmte mig.

Kort efter brød corona-epidemien ud, og jeg måtte opleve mange situationer, der var ubehagelige, fordi jeg så asiatisk ud. Det fik mig til at skrive denne bog. 

Hvorfor har du kaldt bogen Hvid, norsk mand

At være en hvid, norsk mand i Norge, verdens rigeste land, er den mest privilegerede position, man kan have. Så snart du er en hvid, norsk kvinde, oplever du meget mere vrede. Det samme hvis du er en homoseksuel, hvid, norsk mand. Hele mit liv har jeg følt, at jeg har oplevet mere modstand, fordi jeg ikke ser norsk ud. Hvis jeg skulle vælge, ville jeg gerne ligne flertallet i det land, jeg er vokset op i. Og flertallet i Norge er hvidt. Så ville livet være meget nemmere.

Hvordan adskiller Hvid, norsk mand sig fra dine andre udgivelser?

Jeg skriver primært romaner. Desuden er digtene i Hvid, norsk mand skrevet på en nogenlunde letforståelig måde. Det er også første gang jeg skriver så personligt, og hvor jeg bruger mig selv og mit liv så direkte.

Hvordan har arbejdet med bogen været? 

Det var meget befriende at skrive denne bog. Det var, som om 40 års bekymringer blev skrevet ud. Men jeg var nervøs for at udgive bogen. Jeg var bange for dårlig kritik, og at læserne ikke ville forstå, hvorfor jeg har skrevet disse digte. Heldigvis gik det meget godt.

Nyeste artikler

Forfatterinterview: Sofie Boysen

1. Hvorfor har du skrevet Kejseren og Krigeren?  Fordi jeg ikke kunne lade være. Historien lå og trippede i mine fingerspidser og skulle ud på ...
Læs mere →

Hvordan lokker vi bøger i børn?

”Jeg hader at læse. Bøger er det værste, jeg ved. Hvorfor skal jeg låne en bog, når jeg ikke læser den.”  Lysten til at læse ...
Læs mere →

Forfatterinterview: Håkon Marcus

Vilddyr er første bind i en prisvindende fantasyserie af den norske debutantforfatter Håkon Marcus. Læs mere om forfatteren i dette interview. Hvorfor har du skrevet Vilddyr? Lige ...
Læs mere →

En fisk der skal hives i land – og en rygsæk der skal fyldes.

‘Børn og unges læsekultur er udfordret’, det tror jeg næppe, man har kunnet undgå at høre i de danske medier de seneste år. Undersøgelser peger ...
Læs mere →

Hvordan får mit barn en god skolestart?

Snart myldrer det ind med forventningsfyldte små førstegangselever på vores skoler. Nogle har glædet sig i lang tid, og andre har frygtet dagens komme. De ...
Læs mere →