-20%
Af Jostein Gaarder

Det er os, der er her nu

En livsfilosofi

Engang midt på dagen, måske var det en søndag,
for jeg pludselig sammen og så verden som for første gang.
Det var, som om jeg slog øjnene op i en trylleverden.
Fuglenes sang løs som lyden af fløjter og glas.
I gaderne legede børnene nærmest i en stråleglans.
Alt var eventyr, underfuldt. Og her var jeg.
Jeg befandt mig på indersiden af en dyb og inderlig hemmelighed,
i en gåde, ingen kunne gætte.
Selve fortryllelsen varede blot i nogle sekunder, som et slående under, men det søde chok
blev siddende i kroppen længe efter og har aldrig siden sluppet sit tag.

Med udgangspunkt i hændelser og oplevelser fra sit eget liv har Jostein Gaarder skrevet en personlig, smuk historie, et forsøg på at forstå verden, en livsfilosofi. I denne charmerende og fabulerende fortælling vender han tilbage til tanker, der har optaget ham livet igennem. Lige siden han som barn så verden for første gang og spurgte sig selv: Er det ikke mærkeligt, at vi lever? Er det ikke mærkeligt, at verden findes? Eller siden dengang i skoven under åben himmel – nogle år ældre – hvor han mærkede, at han virkelig tilhører denne verden, at han er denne verden. Gaarder begrænser sig ikke til sin egen levetid, men skriver engagerende og letforståeligt om universets tid helt tilbage til Big Bang for 13,8 milliarder år siden. Sådan placerer han fortællingen om jorden i en kosmisk verdensorden. Ikke mindst holder han os fast på det vigtigste af alle spørgsmål: Hvordan skal vi kunne bevare menneskehedens civilisation og selve livsgrundlaget på vores egen planet?

Jostein Gaarder (f. 1952) har haft enestående stor succes med romanen Sofies verden, som er oversat til 64 sprog og solgt i mere end 50 millioner eksemplarer. Gaarders rige forfatterskab bestående af både børne- og voksen- bøger – Kabalemysteriet, Julemysteriet, I et spejl, i en gåde, Vita Brevis, Maya, Appelsinpigen, Anna og Nova og mange andre – er udgivet over hele verden og nyder stor international opmærksomhed og anerkendelse.

Lektørudtalelse:
“En på mange måde livsklog og aktuel udgivelse. Gaarders vigtigste formål med bogen er at gøre børnebørnene og os andre, opmærksomme på den aktuelle klimakrise. Og pointen med, at man skal efterlade Jorden på den “rigtige” måde, er smuk og enkel: For vi er alle en del af menneskeheden, og derfor er vi også en del af fremtidens generationer, og derfor er vi også forpligtede til, at passe på Jorden. Sproget glider let, og de mange fine anekdoter og den ofte fabulerende tilgang gør det tunge stof levende og vedkommende. Udgivelsen formår, på meget kort plads, både at være underholdende og klog. Læsere, der kender Gaarders forfatterskab og hans virke som miljøaktivist, vil kende mange af de grundlæggende tanker”– DBC Lektør

kr. 160,00 inkl. moms

Forfatter

Jostein Gaarder

Oversætter

Morten Visby

ISBN

9788775497539

Udgivelsesdato

07.10.2022

Sprog

Dansk

Format

170 x 240 mm

Indbinding

Softcover

Presserum

Forsidebillede (jpg): download her

Forside billede (pdf): download her 

Forfatterportræt (jpg): download her 
Fotocredit: Celina Øier

Relaterede produkter