Det er os, der er her nu

Engang midt på dagen, måske var det en søndag,
for jeg pludselig sammen og så verden som for første gang.
Det var, som om jeg slog øjnene op i en trylleverden.
Fuglenes sang løs som lyden af fløjter og glas.
I gaderne legede børnene nærmest i en stråleglans.
Alt var eventyr, underfuldt. Og her var jeg.
Jeg befandt mig på indersiden af en dyb og inderlig hemmelighed,
i en gåde, ingen kunne gætte.
Selve fortryllelsen varede blot i nogle sekunder, som et slående under, men det søde chok
blev siddende i kroppen længe efter og har aldrig siden sluppet sit tag.

Med udgangspunkt i hændelser og oplevelser fra sit eget liv har Jostein Gaarder skrevet en personlig, smuk historie, et forsøg på at forstå verden, en livsfilosofi. I denne charmerende og fabulerende fortælling vender han tilbage til tanker, der har optaget ham livet igennem. Lige siden han som barn så verden for første gang og spurgte sig selv: Er det ikke mærkeligt, at vi lever? Er det ikke mærkeligt, at verden findes? Eller siden dengang i skoven under åben himmel – nogle år ældre – hvor han mærkede, at han virkelig tilhører denne verden, at han er denne verden. Gaarder begrænser sig ikke til sin egen levetid, men skriver engagerende og letforståeligt om universets tid helt tilbage til Big Bang for 13,8 milliarder år siden. Sådan placerer han fortællingen om jorden i en kosmisk verdensorden. Ikke mindst holder han os fast på det vigtigste af alle spørgsmål: Hvordan skal vi kunne bevare menneskehedens civilisation og selve livsgrundlaget på vores egen planet?