De har gang i noget. Noget lusk.
”Jeg holder øje med jer!” siger jeg.
”Skål,” siger jeg og hæver mit glas.
Hm, det lugter ikke, som det plejer.
Jeg tager en stor slurk.
Bag mig kan jeg høre Ulf og Vik fnise.
Vera, Ulf og Vik skal have madkundskab. Veras hadefag. Vampyrer spiser jo ikke mad. Heldigvis skal de juice en masse grøntsager og frugt. Det er sjovt! For Vera kan snige sig til at drikke blod, mens hun driller Ulf og Vik med en klistret, grøn juice. Føj! De to drenge tager hævn. Med hvidløg. Hvidløg er nemlig sundt. Bare ikke for vampyrer …
Monstervenner er en letlæst serie af Sandra Schwartz. De sjove og spændende historier handler om monstervennerne Ulf, Vik og Vera, og de (u)hyggelige illustrationer er lavet af Kim Dalsgaard. Bøgerne egner sig til læsere i 7-10 års alderen.
Vera og den dødlækre juice er tredje bog i den skræmmende sjove serie om monstervennerne. Bogen kan også læses separat. Der følger opgaver med til alle bøgerne.