Skift til erhvervskunde

Straarup & Co

Af Tine Kolind-Bille og Trude Lindtveit Frøystad

MyWay

- unges vej fra mistrivsel til mening

Ungdomsårene er en spændende tid. Vi eksperimenterer og prøver os frem, mens vi udvikler os og finder retning i livet. Her snubler vi af og til, inden vi rejser os igen og prøver nye veje. Desværre bliver nogle unge fastlåst i negative mønstre og formår ikke at rejse sig, når de falder. De bliver siddende i mistrivsel og har brug for hjælp til at komme videre.

MyWay-forløbet er et tilbud til unge i alle former for mistrivsel. Unge, som kan blive fanget i negative tanker om sig selv, gentage uhensigtsmæssige handlinger eller have svært ved at mærke eller rumme egne følelser. Gennem gruppemøder, psykolog- og mentorsamtaler får de unge hjælp til at mestre både sociale, psykiske og praktiske udfordringer, og de lærer færdigheder til at komme videre i deres liv.

MyWay er baseret på Acceptance and Commitment Therapy, og denne bog er en praktisk håndbog til dig, der ønsker at hjælpe unge med at finde vejen fra mistrivsel til mening. Bogen introducerer dig til MyWay-metoden, og der er masser af konkrete øvelser, som du kan bruge i dit arbejde med unge.

Om forfatterne:
Tine og Trude arbejder til daglig i MyWay i Randers Kommune, som er den første kommune, der bruger MyWay-metoden som en fast indsats. Tine er uddannet cand.pæd. i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet, har arbejdet med unge i forskellige sammenhænge og var en del af det hold, der fik idéen til MyWay-metoden. Trude er autoriseret psykolog og uddannet fra Aarhus Universitet. Hun har i sit speciale og i hele sit virke som psykolog arbejdet med unge i mistrivsel. Tine og Trude er særligt optaget af, hvordan vi kan forebygge den stigende mistrivsel blandt unge. Derfor er MyWay et hjertebarn for dem.

kr. 375,00 inkl. moms

Forfatter

Tine Kolind-Bille og Trude Lindtveit Frøystad

ISBN

9788775494699

Udgivelsesdato

30.05.2022

Sidetal

345

Sprog

Dansk

Format

170 x 240 mm

Indbinding

Softcover

Relaterede produkter