De to mænd er klar til kamp.
Den ene har en stang med tre pigge i hånden.
Den anden har et sværd og et skjold.
De to mænd er gladiatorer i det gamle Rom.
I denne bog kan du læse om gladiatorerne og deres barske liv.
En gladiator er en kriger. Gladiatorer kæmper i en stor arena for mange tilskuere. Der var gladiatorer i det gamle Rom fra cirka 264 f.Kr. til 400 e.Kr. Gladiatorerne var slaver eller krigsfanger, der var ejet af rige mænd. Gladiatorerne blev sendt i træning i to år, før de kom i kamp mod en anden gladiator. De nåede ikke ret mange kampe, før de døde.
Gladiator er en del af Maxi-serien. Maxi er en serie af letlæste fagbøger til børn i 2.-4. klasse. Bøgerne har en klassisk opbygning og er særdeles velegnede til faglig læsning i indskolingen. Bøgerne er rigt illustreret med både tegninger, grafer og fotografier på alle siderne, der understøtter læsningen. Maxi-serien berører en bred vifte af emner om alt fra klima, computerspil, miljø, sport og naturen. Der følger elevopgaver med til alle bøgerne.
Gladiator er skrevet af Per Straarup Søndergaard