Lindgren

Interview med Lena Lindgren

 

1: Vil du starte med at fortælle os lidt om dig selv og dit arbejde indtil nu?

Jeg arbejder til daglig på den norske ugeavis Morgenbladet. Den minder lidt om Weekendavisen i Danmark. Jeg samler tekster ind fra andre skribenter og kommenterer selv på forskellige begivenheder indenfor politik og kultur. Jeg har studeret litteraturvidenskab, og faktisk også været kulturjournalist ved universitetet i København. Jeg bor i Oslo med min mand og vores to teenagepiger. Ekko er min første bog.

 

2: Hvad var startskuddet til Ekko, og hvad motiverede dig til at skrive den?  

Jeg læste en masse om den teknologiske disruption, der startede i Silicon Valley, men følte at bøgerne ikke gik i dybden med det, jeg forsøgte at forstå. Vi står i en civilisatorisk forandring, som jeg ser det, fordi algoritmerne virker så stærkt på os, sansemæssigt og samfundsmæssigt. Og så observerede jeg konkrete fænomener i kulturen. Bloggere og influencere, shitstorme og trolls, forfølgelse og konspirationsteorier. Disse strømninger ledte mig over i psykologien og mytologien. I bogen har jeg jo myten om Ekko og Narcissus som en ramme: fortællingen om Ekko, som forelsker sig i Narcissus – han, som kun kunne elske sig selv. Jeg oplevede, at den kunne være et værktøj til at undersøge samspillet mellem vores sind og den opmærksomhedsøkonomi, Silicon Valleys selskaber er blevet så rige på.

 

3: Var der nogle ting, der kom bag på dig, da du begyndte din research?

Ja, da jeg opdagede at filosoffen René Girard underviste på Stanford universitet i Silicon Valley, skete der noget med hele skriveprocessen. Han er skaberen af teorien om mimetisk begær og en utrolig spændende tænker, og det var for godt til at være sandt, at han havde haft den mørkeblå teknologi-iværksætteren Peter Thiel som elev. Var det helt tilfældigt at Thiel købte sig ind i Facebook – eller så han hvilke kræfter en sådan mimetisk platformkunne have? Var det helt tilfældigt at Facebook arbejdede til Donald Trumps fordel, da han blev præsident? Da jeg opdaget Girard, blev plottet på en måde tykkere.

 

4: Hvorfor er essayformen god til en bog som Ekko? Havde du nogle andre overvejelser om, hvordan bogen skulle formidles?

Jeg var på jagt efter reportage-elementer efter rejsen til Silicon Valley, men at det var nødt til at være et essay, fandt jeg hurtigt ud af. De sammenhænge, jeg var på jagt efter, var der ikke ”i virkeligheden”. De skulle tænkes frem, følte jeg, og jeg måtte tage mig nogle store friheder i fortolkningen. Så den subjektive essayform passede bedst og forekom mest naturlig.

 

5: Et af bogens primære omdrejningspunkter er myten om Ekko og Narcissus fra Ovids Forvandlinger. Hvad var det, du fandt så fascinerende ved lige præcis denne myte?

Myten om Ekko og Narcissus handler, for mig, om det mediales stærke kræfter. Grækerne beskrev en kraft, som kom til udtryk i to naturfænomener: Ekkoet reflekterer lyd tilbage til lytteren, og vandspejlet reflekterer billedet tilbage til betragteren. Denne kraft repræsenterer magi og fare, beskrev grækerne. Den kunne forhekse og forvrænge virkeligheden. Myten handler på en måde om figurer, som bliver slugt af deres eget medium: Ekko af sit eget ekkokammer. Narcissus af sin egen spejlsal. Noget af det fascinerende var at undersøge, hvordan denne virkelighedsudglidning sker i vores kultur i dag. Jeg er overbevist om, at vi undervurderer mediets egen-kræfter, når vi forklarer krig og konflikt og fænomener som narcissisme og polarisering.

 

6: Undervejs i bogen taler du blandt andet om, hvordan det ekko, vi møder på internettet, kan være med til at puste og opildne til blandt andet konspirationsteorier. Tænkte du over, hvordan bogen også selv bevæger sig inden for et konspiratorisk grænseland, da du skrev den? Og hvordan navigerer man inden for dette felt?

Åh ja, det var en af det mest komplicerede sider af at skrive bogen. Jeg forstod, hvordan konspirationsteorier bliver skabt oppe i hovedet på folk, fordi jeg jo selv erfarede det. Pludselig sad jeg oppe hele natten og stalkede Peter Thiel på nettet. Jeg gennemskuede heldigvis mig selv, haha. Men udfordringen var at kombinere to fortællerstemmer. Den ene ville overbevise læseren om, at jeg har set mange sammenhænge, der er sande, og den anden skulle blive mere og mere paranoid, altså en ”upålidelig” fortællerstemme. Der er nogle læsere, som har sagt til mig: Tænk at Peter Thiel har stået bag hele tiden, og ingen har set det. Da tænker jeg, at jeg ikke har formået at manøvrere fortællingsniveauerne godt nok, for virkeligheden er næppe således, at det er en mand med magt og en masterplan, der styrer verden. Hehe, men jeg bliver også i tvivl. Måske Thiel virkelig er den store skurk.   

Nyeste artikler

Forfatterinterview: Caroline Stadsbjerg

Caroline Stadsbjerg (f. 1994) er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet. Hun har gået på Writeres Academy og været i et mentorforløb på Dansk Talentakademis Forfatterlinje. Carnivora er hendes …

Læs mere →

Forfatterinterview: Katrine Skovgaard

Hvad inspirerede dig til at skrive Stormspyddet? Jeg har altid elsket museer – og synes, at de er en åbning ind til en magisk verden, …

Læs mere →

Forfatterinterview: Kjersti Halvorsen

Kjersti Halvorsen er aktuel med hendes roman Det er mig, der kan hjælpe dig. Kjersti Halvorsen er uddannet psykolog ved universitetet i Oslo. Hendes debutroman …

Læs mere →

Forfatterinterview: Daniela Dröscher

Løgne om min mor er en stor roman, et kammerspil om patriarkatet, fuld af protest og kærlighed samt en klarsynet analyse af de sociale normer, der …

Læs mere →

Forfatterinterview: Ann-Christin Gjersøe

Hvordan er ideen til en romancefortælling i 1800-tallet opstået? Jeg har haft en kærlighed til det 19. århundrede i mange år, en fascination, der opstod, …

Læs mere →