”Jeg hader at læse. Bøger er det værste, jeg ved. Hvorfor skal jeg låne en bog, når jeg ikke læser den.”
Lysten til at læse er desværre svindende blandt vores børn og unge og endda i en sådan grad, at en aktuel PhD har opfundet begrebet læseulyst. Jeg vil i denne artikel argumentere for, hvordan vi som fagpersoner kan vende retorikken omkring læsning til ”wauw, den var god. Jeg vil gerne have næste bind. Kan du anbefale noget lignende?”
I artiklen vi jeg komme med et par grundlæggende forudsætninger, som i min optik som fagperson, skal være til stede, når det handler om at vende børnenes negative tænkning omkring bøger til nysgerrighed og lyst til læsning.
Først og fremmest, så er det min klare overbevisning, at læseulyst er en sørgelig bivirkning af mangel på gode historier og uheldige litterære førstegangsmøder med tvungen læsning i læsebearbejdet bøger med lav lix og uforståeligt indhold. Mange børn og unge har aldrig fået fortalt en god historie og oplevet den magi, der for en stund kan tryllebinde os, når vi lader os opsluge. Selv tænker jeg ofte tilbage på 1. klasse, hvor min lærer læste Rasmus på farten, af Astrid Lindgren højt. Jeg kunne smage de bolsjer den lille forældreløse dreng spiste, jeg mærkede hans sorg over at blive valgt fra på børnehjemmet, og jeg gøs ved beskrivelsen af de to farlige røvere. Jeg kunne næsten ikke lære at læse hurtigt nok, for det var frygteligt at vente til næste klassens time, hvor hun læste videre i historien. Derfor er mit første gode råd til at skabe læselyst:
1. Læs højt lige fra 0.-9. klasse.
Højtlæsningens potentiale er undervurderet. Børnene oplever her, at bøger er spændende og medrivende. De stifter bekendtskab med flere genrer, ligesom de vænner sig positivt til fordybelse og en samtalekultur på præmisser, der tilgodeser fællesskabet og skaber smukke fællesnævnere.
Rammerne omkring læsningen skal være præget af:
· Det rette bogvalg, hvilket kræver indsigt i udbuddet
· Kontinuitet og vanedannelse. Vi gør det hver tirsdag og torsdag fast..
En anden forudsætning handler om at være voksne litterære rollemodeller. Hvis du fortæller et barn, at han eller hun skal spise gulerødder, så er det ret givtigt, at du selv gør det og ikke mindst viser, at de smager fuldstændigt vidunderligt. Måske vil du også tilbyde at fællesspisning med gulerødder på menuen. Det er fuldstændig det samme med bøger, så råd nr. to vil være:
2. De voksne omkring børnene skal være rollemodeller også med henblik på læsning:
Hvis du har et ønske om at få børn til at læse, så skal du også selv fordybe dig i historierne og gerne sammen med børnene.
For at være en god læserollemodel kræver det at:
· Du har et solidt kendskab til børne- og ungdomslitteraturen og den børnekultur, der knytter sig til historierne, og du har læst de bøger, som du anbefaler til børnene.
· Vis begejstring og det smitter. Bøger er bare det bedste i verden, synes du.
· Læs også selv, når der er læsestund, eller gå rundt og vis interesse for de bøger børnene sidder med.
Børnelitteratur er børnekultur, som er legekultur. Derfor er det frugtbart at lægge læseaktiviteter omkring læsningen. Derudover kan vi ikke mere betragte bogen isoleret. Litteratur flyder mellem medier, og det er kun til formidlingens fordel at inddrage det perspektiv. Råd nr. tre lyder:
3. Planlæg indbydende aktiviteter omkring læsningen, der ikke minder om undervisning men er båret af kulturelle æstetiske processer.
Læsning bliver af mange børn og unge betragtet som tvang og pligt. For at undgå det blik skal vi som formidlere sætte kontekster omkring læsningen, der skaber interesse, deltagelse og identifikation. Det blik kan formidleren blandt andet understøtte ved at:
· Se bogens filmatisering/dramatisering og lad børnene selv være medforfattere eller skuespillere.
· Lav dejlige og kontinuerlige litteraturfester, hvor børnene og de unge møder kunstnerne og bliver medskabere.
· Planlæg stedbaseret læsning
· Lad børne/de unge få medindflydelse på materialevalg og faciliter ung-til-ung forløb med henblik på anmeldelser
Så er der naturligvis selve bogen, tilgængeligheden og præsentationen, og her kommer både skolebiblioteket og folkebiblioteket ind i billedet. Børnene og de unge skal have gode biblioteksvaner, og det kræver naturligvis, at der er et godt skolebibliotek på den pågældende skole samt et solidt samarbejde med folkebiblioteket. Råd nr. fire handler om bibliotekets vigtige rolle:
4. Skolebiblioteket skal være bemandet og tilbyde en bred og indbydende litterær palette.
Skolebiblioteket er forsømt i mange kommuner, og det er katastrofalt. Skolebiblioteket og skolebibliotekaren er forudsætningen for, at ovenstående gode råd kan efterleves. Det er her, at den store viden om litteraturen kan findes både til lærerne og til børnene. Det er desuden den forlængede arm til folkebiblioteket, så vi blandt andet også kan få forældrene på banen. Skolebiblioteket skal:
· Prioriteres både fysisk, bemandingsmæssig og læsestrategisk
· Alle klasser skal have faste bibliotekstimer
· Være stedet, hvor den rette bog bliver taget ned fra hylden og åbnes for den rette læser
· Bane vejen til kommunens folkebibliotek
Disse fire nedslag og råd til at skabe mere interesse for bøgerne og bekæmpe læseulyst kan naturligvis ikke stå alene, men det er et godt sted at begynde.
Måske tænker I, at det er en stor mundfuld, men overvej lige, hvor meget udfordringen vedrørende børns læseulyst fylder i samfundets didaktiske og dannelsesmæssige samtale og her især folkeskolens. Hvis vi skal gøre noget og bryde den ødelæggende barriere, som mange af vores børn har bygget op for at skærme sig mod bøgerne, så skal vi handle nu, og det kræver en indsats med prioriteringer. Små halvhjertede forsøg med enkelte projekter hist og her er pæne på papiret og pynter på de sociale medier, men de vender ikke læseulyst til læselyst, hvis ikke de bliver cementeret i en kontinuerlig og formel faglig læsepraksis.
Blogindlægget er skrevet af Betina Falsing, der er master i Børne- og Ungdomslitteratur og i Børne- og Ungdomskultur. Til daglig er hun ansat som skolebibliotekar og er koordinator for alle skolebibliotekerne i Høje Taastrup. Derudover skriver hun anmeldelser, artikler og holder foredrag om børnelitteratur. Blogindlægget er udtryk for skribentents egne holdninger.
