Rejsen mod tilgivelse
DKK 120,00 (DKK 150,00 inkl. moms)
En kvinde, en mand, et overgreb.
Som 16-årig bliver Thordis Elva voldtaget af den australske udvekslingsstudent Tom Stranger. Hun anmelder det aldrig, men hændelsen kommer til at påvirke hende dybt, og flere år senere vælger hun at kontakte Tom og konfrontere ham med det, han har gjort. Det svar, hun får, overrasker hende: En uforbeholden indrømmelse, der er fyldt med anger.
Det bliver begyndelsen på en otte år lang mail-korrespondance, og efter hundredvis af breve med svære spørgsmål og endnu sværere svar bliver de enige om at mødes ansigt til ansigt. De mødes i Cape Town – en by med et af de højeste antal seksuelle overgreb i verden. I løbet af opholdet bliver Thordis’ og Toms liv forandret for altid.
Bogen er et unikt samarbejde mellem en overlever og en gerningsmand. En sand historie om at turde se fortidens dæmoner i øjnene og om en lang rejse mod forsoning og tilgivelse.
“South of Forgiveness”, som er bogens oprindelige titel, har fået international opmærksomhed og er udkommet i en lang række lande. Bogen er skrevet af Thordis Elva og Tom Stranger og oversat til dansk af Anne Krogh Hørning.
Bogen er udgivet i samarbejde med Partners in Stories
Lektørudtalelse:
“Stærk og enestående i sin synsvinkel. Læsere, der enten selv har været offer eller gerningsmand, vil få rigtig meget ud af denne bog. Både Thordis og Tom er meget velformulerede og begavede, og de formår at gøre noget personligt samfundsrelevant og sætte fokus på voldtægt som patriarkalsk magtmiddel. Hvis man ikke har haft problematikken inde på livet, er bogen stadig meget interessant læsning (..)”
StraarupOgCo –
“Stærk og enestående i sin synsvinkel. Læsere, der enten selv har været offer eller gerningsmand, vil få rigtig meget ud af denne bog. Både Thordis og Tom er meget velformulerede og begavede, og de formår at gøre noget personligt samfundsrelevant og sætte fokus på voldtægt som patriarkalsk magtmiddel. Hvis man ikke har haft problematikken inde på livet, er bogen stadig meget interessant læsning.”
Inger Nygaard Kaad, Lektørudtalelse
StraarupOgCo –
“Et vigtigt bidrag til debatten om menneskerettigheder, kønspolitik og magt. (…) Det er en sært bevægende beretning.”
Bogvægten.dk
StraarupOgCo –
“Efter blot få sider var jeg fanget fuldstændig ind af de to hovedpersoners refleksioner og betragtninger over, hvordan overgrebet for mere end 20 år siden har påvirket dem begge”.
Herning Folkeblad
Hanne Krogh –
Et vigtigt emne tages under behandling på en klog og reflekterende måde og får en selv til at tænke og tage stilling. En sand perle i den aktuelle debat.