Det er, som om der lægger sig et lyserødt filter over dem i hukommelsen,
fordi det senere går op for dig, at det var sidste gang, alt var godt.
Hverken Sara eller jeg ved, at det her er et af den slags øjeblikke,
da hun møder mig uden for sportshallen efter fodboldtræning
den lørdag formiddag i begyndelsen af september.
Efterårsfarverne er netop begyndt at vise sig.
Byen virker søvnig og langsom. Det samme gør vi.
Vi tror, at det her bliver en helt almindelig weekend.

Efter en fest ændrer alt sig. Lajla lægger øjeblikkeligt mærke til det. Sara er tom i blikket, bange for mørket, bange for sin egen skygge. Selv om Lajla lover at blande sig udenom, kan hun ikke lade være. Hun må finde den, som har gjort det. Han skal ikke gå fri.