Skift til erhvervskunde

Indsendelse af manuskript

Vi søger feelgoodforfattere!

Vi har åben for modtagelse af uopfordrede feelgoodmanuskripter fra den. 26. august 2024 til den 16. september 2024.

Hvis du har en romantisk, rørende, spændende og velskrevet feelgood- eller romanceroman, som du ønsker at få udgivet hos Strarup & Co, er du velkommen til at sende dit manuskript til os.

Det kan du forvente, når du indsender dit manuskript

Manuskriptet registreres ved modtagelse, og du vil herefter modtage en kvittering. Vi vil tage stilling til evt. udgivelsen inden for 12 uger. Vurderingen beror på manuskriptets kvalitet, og derfor ønsker vi, at manuskriptet er så gennemarbejdet som muligt.

På grund af mængden af indkomne manuskripter har vi desværre ikke mulighed for at give feedback, når vi sender et afslag.

I henhold til persondataloven skal du være opmærksom på, at du ved indsendelse af dit manuskript og dine oplysninger mv. giver samtykke til, at disse må registreres og være tilgængelige for redaktionen under vurderingsprocessen.

Send dit manuskript til

Vi modtager kun digitale manuskripter, og du bedes sende dit manuskript samt en kort synopsis og lidt om dig selv til: manus@straarupogco.dk

Om feelgoodgenren

Feelgoodgenren spænder bredt og byder på mange forskellige historier. Vi er på udkig efter opløftende og spændende fortællinger, der frister læseren og tager dem væk fra en travl hverdag. Fortællingerne skal føles som et varmt kram og efterlade læseren med en følelse af håb og troen på, at det gode altid vinder.

Vi leder efter både søde og forførende historier samt storslåede historiske dramaer. Vi leder efter historier, der giver hjertebanken, og som kan rumme hverdagens udfordringer. Om kærlighed, romantik, spænding, karriere, venskab, familie og personlig udvikling.

Fælles for alle historierne er, at de har noget på hjerte, er velskrevne, tiltrækkende og helt umulige at lægge fra sig.

Vi glæder os til at læse din historie!