“Hvad er det for en lyd?” spørger mor.
“Haha. Jeg kan ikke høre noget.” svarer Hana.
Miav, miav, miav.
“Hvad er der i den rygsæk, Hana?”
Hana ønsker sig et kæledyr. På rideskolen er der små killinger. En af dem er SÅ sød og nuttet. Bare hun kunne få den med hjem …
Hana stjæler en killing er en del af den letlæste tegneserie Venner i 2.A, hvor vi følger en klasse med 16 vidt forskellige børn.
I hver bog hører vi om en af børnenes hverdage – i skolen, hjemme eller sammen med vennerne. Der er store følelser, små konflikter og altid en tryg slutning. Perfekt til begynderlæsere, der elsker historier, de kan genkende sig selv, deres liv og deres venner i.
Hana stjæler en killing er skrevet af Sandra Schwartz og illustreret af Angelica Inigo.