5 bøger, du skal læse i din vinterferie

Mangler du en god bog til din vinterferie? Uanset om den står på ski i Østrig eller hygge derhjemme, så er det vigtigt at have styr på vinterferielæsningen. Derfor har vi samlet fem forskellige – men gode – bøger, som du kan forsvinde ind i, mens du holder en velfortjent pause. God ferie fra Straarup & Co! 

Den forsvundne hval FORSIDE WEB

Til dig, der gerne vil læse en rørende og medrivende historie



Den forsvundne hval er en hyldest til kærligheden mellem en mor, et barn og et dyr, et opråb til verden og et uimodståeligt eventyr til havs. Bogen er skrevet af den prisvindende forfatter Hannah Gold, der bl.a. har skrevet Den sidste bjørn. Bogen er illustreret af Levi Pinfold.

Rio bliver sendt til Californien for at bo hos sin mormor, som han knap nok kender. Han går ture ved det mægtige hav og savner sin mor. Det eneste, der får ham til at smile, er hvalsafari med hans nye veninde Marina og ikke mindst mødet med gråhvalen Hvidnæb. Rio danner et stærkt bånd til den store hval og føler for første gang i lang tid håb. Men da Hvidnæb forsvinder, må Rio begive sig ud på en farefuld færd for at finde hende …

Koaladroemme Forside Web

Til dig, der holder af en hjertevarm kærlighedshistorie



Koaladrømme er en hjertevarm roman om sommer, kærlighed og håb. Romanen er skrevet af den populære tyske forfatter Katja Brandis, der står bag successerierne Woodwalkers og Seawalkers.

Efter et katastrofalt, forlist forhold rejser Juli til Australien i fire uger. Her skal hun arbejde med koalaer, kænguruer og andre dyr i en dyrepark, blandt andet sammen med den unge aboriginal Colin. De to kommer hurtigt tæt på hinanden, men Juli er fast besluttet på ikke at forelske sig igen foreløbig, og slet ikke under så kort et ophold i et andet land. Samtidig er Colin splittet mellem sin families traditioner og egne ønsker. Opholdet tager dog en ny drejning, da udefrakommende truer dyreparken, hvilket tvinger Juli og Colin til at træffe svære valg.

De Syv Doere Omslag Forside Web

Til dig, der elsker mystrier



De syv døre er en fængende fortælling, en begavet krimigåde med litterær dybde, fuld af både humor, mørke hemmeligheder og farlig nysgerrighed.

Litteraturprofessor Nina Wisløff befinder sig i en brydningstid. Hendes job føles mindre og mindre relevant, og hendes hjem skal snart rives ned. Manden er en travl byrådspolitiker, og forholdet til deres kyniske lægedatter er ikke det bedste. Da deres lejer, Mari, forsvinder sporløst, går politiets eftersøgning hurtigt i stå. Nina begynder for sig selv at optrevle, hvad der kan være sket, og hun får hurtigt opbygget et væld af teorier, der bliver mere og mere dystre.

Under Sne Forside Web

Til dig, der vil læse en nervepirrende (og sand!) historie om det bedste i mennesker



Under sne er en dramatisk og rørende historie om kampen for livet i vild natur – og med både tobenede og firbenede helte.

Den 15. marts 2017 sker der et enormt lavineskred tæt på fjeldet Gråskallen i Haugastøl. En tysk rejsegruppe på seks personer er på skitur i det forrygende uvejr. Den 23-årige Adina Lange bliver begravet i snemasserne. Hun ligger fanget halvanden meter under sneen og kan kun bevæge et par fingre i den ene vante. I Under sne kommer læseren tæt på en fars desperate søgen efter sin datter og på Adinas kamp for livet. Samtidig følger man også den utrolige indsats fra både professionelle og frivillige, som gør alt for at redde den unge kvindes liv.

Til dig, der gerne vil blive klogere



Identitti er en roman, der ryster hele vores forståelse af politisk korrekthed. Fortællingen udstiller de sociale mediers magt i debatten om identitetspolitik og stiller spørgsmålstegn ved, hvor grænserne går, når vi definerer vores egen identitet – og skal vi nødvendigvis være født med en særlig kulturel arv for at gøre krav på den?

Identitti handler om den unge Nivedita (a.k.a. Identitti), der til daglig er blogger og studerende. Nivedita får vendt tilværelsen på hovedet, da Saraswati, hendes forgudede superstar-professor i postkoloniale studier, viser sig i virkeligheden ikke at have den etniske og kulturelle baggrund, hun har påstået. Og så starter der en voldsom shit-storm, som sender Nivedita ud i et hav af dilemmaer.

Nyeste artikler

Forfatterinterview: Anneli Jordahl

Hvordan fungerer gruppedynamikker og magtpositioner, og hvordan skriver man troværdige kvindelige karakterer, der er voldelige, bander og er bramfrie, i en samtid, der oftest viser ...
Læs mere →

Om skiftet fra manuskriptforfatter til romanforfatter

AF ANNE ELVEDAL – NORSK MANUSKRIPT- OG ROMANFORFATTER  I begyndelsen af årtusindet foretog jeg et karriereskift fra sygeplejerske til manuskriptforfatter. Fra at have fulgt et ...
Læs mere →

Differentieret læsning i folkeskolen: Nøglen til elevers læselyst?

I folkeskolen er mine kollegaer og jeg meget interesseret i, hvordan vi låser op for vores elevers læselyst.  Vi har i den danske læse- og ...
Læs mere →

Forfatterinterview: Anne Elvedal

Hvilke muligheder opstår i skiftet fra at skrive gyserfortællinger til børn og unge til at skrive en psykologisk thriller til voksne. Og hvordan kan værktøjer ...
Læs mere →

Forfatterinterview: Kjersti Halvorsen

Kjersti Halvorsen er aktuel med romanen Superbruger. Halvorsen har gået på Forfatterskolen i Bø og er uddannet psykolog ved Universitetet i Oslo. Hun debuterede med romanen ...
Læs mere →