3 boganbefalinger til din sommerferie med @Norogfarlaeser

Nor og Jakob, der har profilen @Norogfarlaeser, er to passionerede bogbloggere med næse for de bedste læseoplevelser til børn og deres voksne. Her kan du læse om, hvilke tre bøger de anbefaler til sommerferielæsningen. 

Krøniken om Whetherwhy. Magiens tid af Anna James


Nogle fantasybøger er bare bedre til at bygge et spændende univers op end gennemsnittet. Den helt nye Krøniken om Whetherwhy har et virkeligt fascinerende udgangspunkt, som fanger fra første side. For bogen foregår på en ø, hvor alle har magi. Men de fleste har kun ganske lidt, mens en lille skare er deciderede magikere. Vores hovedpersoner er tvillinger, og pigen, Juniper, viser sig at være magiker. Derimod ender hendes ikke-magiske tvillingebror, Rafferty, med at blive involveret i en gruppe af magityve, som synes, at det er unfair, at kun "udvalgte" har ægte magi.

Anden Verdenskrig. Mennesker midt i striden


Uanset, om du aldrig har interesseret dig for 2. Verdenskrig, eller om du uden problemer kan nævne alle vigtige fakta fra krigen, vil du blive fanget af denne bog. Den tager udgangspunkt i individuelle menneskers oplevelser i krigen, som er så velfortalt, at de sidder fast i hukommelsen længe efter, at de er læst. Bogen er meget alsidig og dækker historier fra alle vinkler på en læseværdig og tankevækkende måde. Det er fremragende formidlet til børn (og deres voksne...).

Historievogterne-serien


Denne serie handler også om 2. Verdenskrig, men på en helt anden måde. Det er nærmest som fantasy tilsat historiske fakta, for børnene Milton og Iona rejser via en magisk bog tilbage i tiden. De skal prøve at forhindre et ondt selskab i et ændre nøglebegivenheder i løbet af krigen. Især første bog, som handler om Operation Hakkekød, fangede Nors interesse. Det er en spændende måde at få fortalt begivenhederne på - og bøgernes handling har det med at være uforudsigelig, hvilket altid er et plus.

Nyeste artikler

Forfatterinterview: Jaymin Eve

Jaymin Eve er kendt for sine mørke fantasyuniverser, stærke karakterrelationer og intense romantiske spændinger og med Skyggekaster inviterer hun læserne ind i endnu et magisk ...
Læs mere →

Forfatterinterview: Sara Ejersbo

Hvad sker der, når fortællelyst, kvindekraft og en forkærlighed for det vilde og uforudsigelige smelter sammen i én historie? I dette interview fortæller forfatter Sara ...
Læs mere →

Hvordan bygger vi læsevaner op, der holder til udskolingen?

I dette blogindlæg deler Dorthe Rise sine erfaringer med at fastholde læselyst og læsevaner hos eleverne når konkurrencen fra sociale medier, fritidsjob og afleveringer vokser. ...
Læs mere →

3 lydbøger til forårssolen

Der er noget helt særligt over de første rigtige forårsdage. Solen varmer ansigtet, jakken kan stå åben, og verden føles pludselig lettere. Det er den ...
Læs mere →

Hvad skal du opleve på Krimimessen?

Krimimessen i Horsens er årets højdepunkt for alle os, der elsker spænding, plot twists og mørke hemmeligheder. I år kan du møde tre af Straarup ...
Læs mere →