20 minutter – Sådan læser du med dit barn

“Børn skal læse 20 minutter derhjemme hver dag”.

Som forældre med børn i skolealderen får man gang på gang at vide, at børn skal læse 20 minutter dagligt i deres fritid. Men hvordan læser man sammen med sit barn?

20 minutter er en åben platform på Facebook for forældre med børn i indskolingsalderen. Her kan du som forældre finde råd, vejledning og inspiration til læsningen med dit barn. Samtidig får du konkrete forslag til letlæste e-bøger, der kan lånes gratis på eReolen.dk.

Indholdet produceres af Tina Kornbeck Nielsen og Maya Rabjerg Meltofte, der begge er uddannede lærere og læsevejledere. Desuden har de begge en pædagogisk diplomuddannelse indenfor sprog, læsning og skrivning samt skoleudvikling generelt. Sammen driver de sitet læsevejledning.dk.

Følg 20 minutter på Facebook her

 

Skolemessen i Aarhus
Slides fra oplægget på Skolemessen 2019 i Aarhus kan downloades her.

Postkort og plakater
Du kan bestille postkort og plakater med 6 gode råd til forældre, der gerne vil blive bedre til at læse med deres børn. Plakaten kan med fordel hænges op i klasseværelset, mens postkortene kan deles ud til forældrene i klassen.